Ingeniørledighed i Norge eksploderer - Danmark går fri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniørledighed i Norge eksploderer - Danmark går fri

Illustration: fintastique/Bigstock

I løbet af den sidste uge er ledigheden blandt ingeniører og it-specialister i Norge steget med 240 procent. Nemlig fra 5221 til 12.266 ledige, skriver karriere360 i Norge.

Det er langt over det højeste niveau under oliekrisen i 2017, hvor tusindvis blev ledige, og investeringer i oliebranchen faldt med 30 procent på blot to år. Dengang toppede ingeniørledigheden i januar 2017 med 8626 ledige.

Ledigheden for ingeniører i Norge er nu oppe på 4,3 procent af arbejdsstyrken, og er steget fra 1,1 procent på blot to uger.

Også arbejdsløsheden på det øvrige arbejdsmarked i Norge er steget med historisk styrke. Arbejdsløsheden er oppe på et rekordhøjt niveau med 10,4 procent af arbejdsstyrken - svarende til 291.000 personer, der er registreret som fuldt arbejdsløse, viser foreløbige tal fra den norske arbejdsmyndighed, Nav.

»Det er den højeste ledighed i Norge siden 2. verdenskrig. Den sidste uge har vi set en fordobling af antallet af registrerede fuldtidsstillinger. Den vigtigste årsag er en kraftig stigning i antallet af fyringer som følge af de iværksatte foranstaltninger for at begrænse spredningen af ​​coronavirus,« siger arbejds- og velfærdsdirektør Sigrun Vågeng ifølge en meddelelse.

»Udviklingen på arbejdsmarkedet i Norge i de sidste to uger er uden sidestykke, hvor vi er gået fra 65.000 registrerede fuldt ledige tirsdag 10. marts til dagens 291.000,« siger Vågeng.

Som årsag til at de mange melder sig ledige er angivet at de er midlertidig frigjort fra arbejdsforholdet.

I Danmark oplyser Akademikernes A-kasse indtil videre alene om en stigning fra februar 2019 til februar 2020 på 0,3 procentpoint til 5,1 procent for Ingeniørforeningen.

Foreløbige resultater af en dugfrisk undersøgelse blandt medlemmer af Ingeniørforeningen, IDA, viser, at ingeniørvirksomhederne herhjemme holder fast i deres fagfolk.

Kun ca.1 procent er fyret, viser analysen, som foreløbig tegner et stabilt billede af ingeniørernes jobsituation.

Det generelle billede glæder formanden for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiessen:

»Jeg er overordentlig glad for, at så mange af medlemmerne føler sig nogenlunde sikre på jobbet. Det bør der også være grund til, kan man sige, for vi kommer jo fra en situation, hvor det for få uger siden ikke var til at skaffe ingeniører nok, og efter krisen bliver der forhåbentligt rigeligt at bestille. Men vi er stadig kun få uger inde i krisen, og jeg bemærker også, at ca. en femtedel af medlemmerne oplever jobusikkerhed, så der er bestemt grund til at følge udviklingen nøje,« siger Morten Thiessen ifølge en meddelelse, og tilføjer, at IDAs selvstændige medlemmer p.t. har særlige udfordringer.

I undersøgelsen svarer ca. 70 procent, at de forventer ingen eller kun en mindre risiko for at blive afskediget som følge af coronasituationen. 17 procent oplever ”nogen øget risiko”, mens 5 procent forventer ”stor ” eller ”meget stor øget risko” for at blive afskediget som følge af den nuværende situation.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kommenterer normalt ikke på artikeler, men ligepræcis denne er interessant for jeg arbejder som bygningsingeniør i Norge, og det er korrekt at folk bliver ledige, men ikke som beskrevet i artikelen. Folk bliver permitteret, som i bund og grund er det samme som opsagt, men i en mindre grad, dvs. man er ikke opsagt, man er stadig i sin stilling, men fordi man bliver fritstillet til at søge andet arbejde, fordi ordre bøgerne ikke bliver fyldt, men som det er nu med Corona skal man gå til a-kassen, for at få betaling. Norge har derudover været uheldige at olien har fået sig et hak nedad, som rigtig rigtg mange arbejder indenfor, og her ved jeg fra mine kollegaer at nå det går ned med olien går bemandingen ned, men som sagt tror jeg ikke alle er blevet opsagt, de skal nok få deres arbejde tilbage, lige så snart vi kommer over dette. Norge åbner op igen om ca. 14 dage, og mange kommer tilbage til normalen vil disse også komme tilbage. I Danmark bliver man først registrert ledig nå de opsigelsesperiode er ovre, også har staten i Danmark også givet en kæmpe portion penge for at undgå fyringer.

  • 10
  • 0

Norge åbner op igen om ca. 14 dage, og mange kommer tilbage til normalen vil disse også komme tilbage.

Permittering i Norge er nå svært enkelt i det bedriften må betale kun de to første dager og staten betaler 100% av lønn de neste 20 dager. Når denne ekstraordinære situasjonen er overstått (10% permitterte i dag), vil de aller fleste gå tilbake til sin jobb (om ikke bedriften har gått konkurs innen den tid). Slik jeg ser det er ikke situasjonen dramatisk. For eiere med små virksomheter og dårlig likviditet, så er det nok ganske utfordrende!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten