Ingeniørhuset skal udvides med lysende ‘luftskib’ til 30 mio. kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniørhuset skal udvides med lysende ‘luftskib’ til 30 mio. kr.

'Opalen', kaldes den nye bygning, som Ingeniørforeningen vil opføre mellem hovedkvarterets længehus og punkthus. Den nye bygning er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører. Den skal rumme konferencefaciliteter og en ny restaurant. Illustration: Dorte Mandrup Arkitekter

Ingeniørforeningens hus på Kalvebod Brygge er ikke just kendt for sin spændende arkitektur eller innovative konstruktion. Det skal en ny bygning placeret mellem domicilets længehus og punkthus nu rette op på.

»Vi vil gerne lave en udvidelse, fordi der er stor efterspørgsel på de faciliteter, vi har i vores mødecenter. Det, kan vi se, at der er en god forretning i. Det kan så kombineres med, at vi kan få en bygning på havnefronten, som ingeniørerne markerer som noget unikt, og som tilfører byen noget, som man vil snakke om, og som er et særkende på denne side af havnen, hvor der ligger mange bygninger, som er lidt anonyme,« siger Ingeniørforeningens nyvalgte formand Thomas Damkjær Petersen.

Læs også: Ingeniørhuset: Status over en skuffelse

Svævende opal skal være vartegn

Sammen med resten af IDAs forretningsudvalg og arkitekt Michael Christensen har han udpeget projektet ‘Opalen’ fra Dorte Mandrup Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører som vinder i en indbudt konkurrence, med arkitektfirmaerne Cobe og Effekt som de andre deltagere. Arkitekterne har konkurreret om at designe en ny bygning, der skal huse en konferencesal, en restaurant og et område med offentlig adgang.

'Opalen', kalder arkitekterne deres vinderforslag, men konstruktionen minder også om et luftskib, der er landet på Kalvebod Brygge. På bygningens øverste etage skal der være konferencefaciliteter, mens 1. etage skal rumme restaurant og cafe. Under 1. salen hænger et amfiteater-agtigt dæk, som der skal være offentlig adgang til. Illustration: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører / Dorte Mandrup Arkitekter

‘Teamet har med titlen 'Opalen' samlet funktionerne i en karakteristisk og organisk formet figur, som nærmest svæver i mellemrummet mellem de to eksisterende bygninger. Forslaget er smukt og enkelt i sit arkitektoniske udtryk og antyder et stort potentiale for at kunne blive et både markant og smukt vartegn for IDA,’ lyder det dommerkomiteens bedømmelse af forslagene.

Skal legemliggøre ingeniørers forskellighed og talent

For arkitekterne har det handlet om at designe en bygning, der virker spændende, transparent og inviterende, fortæller associeret partner og arkitekt Kasper Pilemand fra Dorte Mandrup Arkitekter:

»Ideen er at give et lidt livligt spark til denne strækning af Kalvebod Brygge og få bygget et vartegn for Ingeniørforeningen, som også udtryksmæssigt afspejler IDAs virke, for det er jo usædvanligt og mange og utroligt forskellige medlemmer. Opalen kan forhåbentlig bidrage til, at det signal, man sender med sine bygninger, bliver lidt mere flerfacetteret.«

Amfiteater under bugen

Det sidste skal tages helt bogstaveligt. Arkitekterne forestiller sig en facade opdelt af glas og lukkede partier med en slags semitransparent teknisk dug foran, som kan oplyses inde fra bygningen, ‘så den også får et liv i skumrings- og aftentimerne’, som Kasper Pilemand udtrykker det.

Bygningen skal hænge hen over det lille indhak, der er i kajen mellem de to nuværende bygninger. Under bygningens første sal hænger et dæk med en amfiteateragtig indretning, som der skal være offentlig adgang til.

»Det var faktisk ikke et krav, at vi ikke måtte røre vandet, men vi har valgt at hænge bygningen ud over vandet, fordi vi rigtig godt kan lide ideen om at trække vandet ind. Noget af det, som denne bygning handler om, ud over at den skal være et vartegn for IDA, er at trække noget opmærksomhed og nogle mennesker hen til, ind i og ind under bygningen. Man vil gerne skabe mere liv på tværs af bygningen. Den intention bliver kun lettere at opfylde af, at man faktisk har et vandrum dernede, som man i vores forslag kan komme ud at hænge oppe over, samtidig med at vandet giver refleksioner oppe på bygningens underside,« fortæller Kasper Pilemand.

Hænger i to tynde tråde

Konceptet med en hængende bygning har givet ingeniørerne hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører lidt hovedbrud, fortæller konkurrenceleder Duncan Horswill.

En oval stålgitterbjælke skal bære den nye bygnings to etagedæk og skallens træspantekonstruktion. Stålgitterbjælken fastgøres til fire V-formede søjler, der overfører bygningens vægt til pælefundamenter. Størstedelen af bygningen hænger ud over havnebassinet, så for at den ikke 'vælter i havnen', skal enden mod vejen fastgøres til undergrunden med et ankersystem. Illustration: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører / Dorte Mandrup Arkitekter

»Konstruktivt er den store udfordring, at den skal hænge ud over vandet. Vi foreslår, at man bruger en kantileverkonstruktion, hvor bygningens vægt bæres af fire V-formede stålsøjler, som er funderet på pæle. Den ene ende hænger ud over vandet, mens der i den anden skal monteres et form for ankersystem, der kan overføre trækkraften til jorden.«

Mellem bygningens to etager skal der monteres en stålgitterbjælke, der går rundt langs bygningens periferi. Stålgitterbjælken skal understøtte en spantekonstruktion af træ, hvorpå bygningens facader skal monteres. Etagedækkene skal bæres af bjælker af lamineret limtræ, der er forstærket med et kabel på undersiden, der optager trækkræfterne.

Efterspændingen af træbjælken gør den stivere og tillader længere spænd med relativt lave bjælker. Det får konstruktionen til at virke let og transparent, forklarer Duncan Horswill.

Bygger bogstavelig talt på tre materialerevolutioner

Kombinationen af beton i fundamentet, stål i søjlerne og avancerede træprodukter i resten af den bærende konstruktion illustrerer ifølge Duncan Horswill den tekniske udvikling i ingeniørfaget.

»Brugen af beton var en industriel revolution, der tillod en helt ny type arkitektur. Det samme var udbredelsen af stål. Pludselig kunne man masseproducere stålelementer og bygge på en helt anden måde. Den næste revolution er avancerede træprodukter, som er dette århundredes materiale. Det er bæredygtigt, genbrugeligt, og man bruger robotter til at udskære elementerne, så det er lige meget, om vi skal bruge 100 af en slags elementer eller 100 forskellige. På den måde bliver bygningen et eksempel, hvor denne udvikling bliver udstillet.«

Nu skal løsningerne bevises og budgettet efterprøves

De kommende måneder skal arkitekterne og ingeniørerne bruge på at detaljere og validere deres design og på at finde løsninger på de problemer, som dommerkomiteen har påpeget - eksempelvis om brandforhold og flugtveje.

»Der er jo tale om et spektakulært byggeri med en spektakulær konstruktion og med nogle myndighedsmæssige forhold, som vi skal være helt sikre på, så vi står på sikker grund, før vi går videre til dispositionsforslag,« forklarer Kasper Pilemand.

Læs også: IDA-domicilet bliver 30 mill. kroner dyrere

IDA har dårlige erfaringer med estimere priser på byggeri på Kalvebod Brygge, hvor det nuværende ingeniørhus blev ca. 30 mio. kroner dyrere end budgetteret, så økonomien i projektet er naturligvis i fokus. I det eksisterende byggeri er indeklimaet desuden et problem, som der først nu - 18 år efter åbningen - gøres noget rigtigt ved i form af et nyt køleanlæg i møde- og konferencelokaler baseret på fjernkøling. I den nye bygning er rådgiverne derfor meget bevidste om udfordringen med at skabe et godt indeklima. Fravalget af tunge konstruktioner betyder nemlig, at der er ikke er massive materialer, der kan stabilisere temperaturen i bygningen ved at optage og afgive varme i løbet af dagen, og den vil også være sværere at natkøle.

Facaden på den nye bygning skal kunne oplyses indefra, så den bliver et spektakulært syn om aftenen. Energikravene til bygningen er standardkravene i det nuværende bygningsreglement, og der er foreløbigt ingen planer om at certificere bygningens bæredygtighed. Ifølge arkitekterne er materialevalget med udstrakt brug af træ en gevinst for miljøet. Desuden designes den, så den er forholdsvis let at skille ad igen. Illustration: Dorte Mandrup Arkitekter

»Vi har gjort os overvejelser om indeklimaet, men vi har ikke løst det fuldstændigt i vores skitseforslag. Vi vil meget, meget gerne minimere behovet for mekanisk køling, fordi det ikke er bæredygtigt og desuden er generende på mange måder. Så de kommende måneder skal vi optimere facadens fordeling af åbne og lukkede elementer, så vi får præcist det lysindfald, vi har brug for, og undgår overophedning,« siger Kasper Pilemand.

Kan bygges uden ny lokalplan pga. registerfejl

Lokalplansgodkendelser behøver IDA til gengæld ikke at bekymre sig om, for den nye bygning kan ligesom den udvidelse af længehuset, som allerede er sat i gang, rummes inden for IDAs nuværende byggeret. En gennemgang af bygningens BBR-registrering har nemlig vist, at der sandsynligvis er talt rum med, som ikke burde have været talt med, og derfor har IDA pludselig ret til at bygge ud, fortæller arkitekt Kasper Pilemand.

»Der er tilsyneladende talt nogle sikringsrum med, som egentlig ikke skulle have været det. Så nu har man sat en landmåler til at måle hele den eksisterende bygning op for at få verificeret, at det er sådan, det forholder sig.«

Viser undersøgelserne, at det er teknisk muligt at bygge projektet inden for budgettet på 30 mio. kroner, skal IDAs bestyrelse i august eller september beslutte, om man vil gå videre med projektet. Siger bestyrelsen ja - og går alt andet også som planlagt - kan bygningen stå klar i midten af 2018.

Dommerkomiteens betænkning:

Dommerbetænkning Ingeniørhuset

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har altid undret mig over hvorfor a-kasser og fagforeninger skal bruge penge på "spændende arkitektur" og flotte adresser. Var pengene ikke bedre brugt på deres hårdtarbejdende medlemmer?

  • 33
  • 3

Arkitekter glemmer ofte rummet MELLEM bygningerne.

De tegner ikon-bygninger, men ikke pladser man har lyst til at gå en aftentur på, eller et sted hvor der en bænk man har lyst til at sætte sig og nyde en pilsner mens man læser dagens avis og kikker ud over havnen.

En ordentlig arkitekt tegner en plads der er menneskevenlig, og så skal husene omkring pladsen såmænd nok give sig selv. Men det omvendte synes at være 'god latin' i arkitektkredse.

Der er en udtalt 'se mig' kultur, hvor det er husene og ikke rummet, der er i fokus.

Kalvebod Brygge var det første eksempel på denne kultur i nyere tid i København, men man videreførte gud-hjælpe-mig stilen ude i 'Ødestaden', og man fortsætter i samme stil i de mange nybyggerier rundt om i byen. Dér er det ikke hyggeligt at gå en aftentur.

  • 11
  • 1

I dette tilfælde er der dog tale om, at udvidelsen skal benyttes til konference og restaurant. Aktiviteter der giver overskud til gavn for medlemmerne.

Venlig hilsen
Johs Krarup.
redaktør, IDA

  • 5
  • 6

Hej Johs.

Det var en ikke en direkte kritik af IDAs tilbygning. I er hverken de første eller de sidste og som du siger, bliver det forhåbentlig en god forretning.
Men der er f.eks. HK beliggende på Islands Brygge ved Langebro, 3F i Kampmannsgade, IDA på Kalvebod Brygge etc. Umiddelbart lokationer i den høje ende af pris-spektret.
Ejer foreningen selv bygningerne og har gjort det i en evighed, så er huslejen nok til at overse. Men sidder man til leje eller i noget forholdsvist nybygget centralt i København., så er det ikke billigt.

  • 12
  • 0

Personligt så jeg hellere at IDA brugte pengene på at flytte til en mere tilgængelig adresse eller på fri parkering for medlemmerne.

Som det er nu bruger jeg så godt som aldrig ingeniørhuset... og det vil et luftskib ikke ændre på!

  • 21
  • 1

Jeg spurgte for et par år siden her på siderne, hvad ingeniører bruger IDA til. Der var en smule, men ikke overvældende meget feedback.

Hver gang jeg kigger på listen over IDA-arrangementer, slår det mig (stadig), at "mange arrangementer [er] uden et snævert ingeniørfagligt fokus - og de er ofte ganske dyre at deltage i".

Dyr arkitektur, som Mads Bendixen er inde på, ændrer ikke ved min opfattelse af, at der bliver brugt (mange) penge på alt muligt, som jeg snævert set ikke har brug for, at min fagforening tilbyder.

  • 16
  • 1

Easy come easy go. Brug dog pengene fornuftigt. Invester istedet i raketdrengene fra CS eller andet som os ingeniører respekterer. Alternativt investere pengene eller giv dem til ingeniørstuderende i Afrika eller noget andet der i det mindste gavner. Nu får jeg tanken at droppe mit medlemskab for det der er fesent.

  • 3
  • 0

I slutningen af 1970'erne, hvor man jo godt var klar ovar at Københavns velmagtsdage var overstået, skrev jeg et læserbrev i Berlingeren, hvor jeg advarede mod den grimme udvikling som nu er et faktum. Dengang var det blot det A P Møller-kontoret at græmes over, så jeg forslog at man skulle tage ved lære af den fejltagelse og plante bøgetræer langs resten af havnearealerne.

John Larsson

  • 5
  • 0

dette tilfælde er der dog tale om, at udvidelsen skal benyttes til konference og restaurant. Aktiviteter der giver overskud til gavn for medlemmerne.

Så i princippet kan IDA åbne et supermarked, starte en køreskole eller begynde at skrive knaldromaner. Hvis bare det giver overskud til medlemmerne er alt vel i orden?

Det relevante spørgsmål for en fagforening er vel hvad formålet er. Er det at tjene penge ved restaurantionsdrift eller er det at bistå medlemmerne med faglige relevante ting? Det handler om at fokusere på kerneydelsen.

I øvrigt skal der godt nok langes meget mad over disken for at skabe god økonomi i et byggeri til 30 mio. kroner.

  • 9
  • 0

En dyr adresse giver ikke værdi, for de mange der ikke kan komme af med deres bil. Flyt heller til en billigere adresse - gerne i Høje-Tåstrup - så togrejsende fra Jylland ikke behøver komme helt ind i byen.

Kunne man bygge 15 etager i træ, ude i Høje-Tåstrup, ville der være lidt CO2 neutralitet og teknikværdi i at besøge et af de monster dyre kurser som IDA udbyder. ( Alternativt kunne man prøve at 3D printe i 15 etager)

Mon ikke den nuværende bygning kan sælges godt til en kapitalfond, så der kan blive flere penge til at skabe ingeniør værdi for ingeniørerne i Danmark.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten