Ingeniørhuset skal udvides med lysende ‘luftskib’ til 30 mio. kr.
Ingeniørforeningens hus på Kalvebod Brygge er ikke just kendt for sin spændende arkitektur eller innovative konstruktion. Det skal en ny bygning placeret mellem domicilets længehus og punkthus nu rette op på.
»Vi vil gerne lave en udvidelse, fordi der er stor efterspørgsel på de faciliteter, vi har i vores mødecenter. Det, kan vi se, at der er en god forretning i. Det kan så kombineres med, at vi kan få en bygning på havnefronten, som ingeniørerne markerer som noget unikt, og som tilfører byen noget, som man vil snakke om, og som er et særkende på denne side af havnen, hvor der ligger mange bygninger, som er lidt anonyme,« siger Ingeniørforeningens nyvalgte formand Thomas Damkjær Petersen.
Læs også: Ingeniørhuset: Status over en skuffelse
Svævende opal skal være vartegn
Sammen med resten af IDAs forretningsudvalg og arkitekt Michael Christensen har han udpeget projektet ‘Opalen’ fra Dorte Mandrup Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniører som vinder i en indbudt konkurrence, med arkitektfirmaerne Cobe og Effekt som de andre deltagere. Arkitekterne har konkurreret om at designe en ny bygning, der skal huse en konferencesal, en restaurant og et område med offentlig adgang.
‘Teamet har med titlen 'Opalen' samlet funktionerne i en karakteristisk og organisk formet figur, som nærmest svæver i mellemrummet mellem de to eksisterende bygninger. Forslaget er smukt og enkelt i sit arkitektoniske udtryk og antyder et stort potentiale for at kunne blive et både markant og smukt vartegn for IDA,’ lyder det dommerkomiteens bedømmelse af forslagene.
Skal legemliggøre ingeniørers forskellighed og talent
For arkitekterne har det handlet om at designe en bygning, der virker spændende, transparent og inviterende, fortæller associeret partner og arkitekt Kasper Pilemand fra Dorte Mandrup Arkitekter:
»Ideen er at give et lidt livligt spark til denne strækning af Kalvebod Brygge og få bygget et vartegn for Ingeniørforeningen, som også udtryksmæssigt afspejler IDAs virke, for det er jo usædvanligt og mange og utroligt forskellige medlemmer. Opalen kan forhåbentlig bidrage til, at det signal, man sender med sine bygninger, bliver lidt mere flerfacetteret.«
Amfiteater under bugen
Det sidste skal tages helt bogstaveligt. Arkitekterne forestiller sig en facade opdelt af glas og lukkede partier med en slags semitransparent teknisk dug foran, som kan oplyses inde fra bygningen, ‘så den også får et liv i skumrings- og aftentimerne’, som Kasper Pilemand udtrykker det.
Bygningen skal hænge hen over det lille indhak, der er i kajen mellem de to nuværende bygninger. Under bygningens første sal hænger et dæk med en amfiteateragtig indretning, som der skal være offentlig adgang til.
»Det var faktisk ikke et krav, at vi ikke måtte røre vandet, men vi har valgt at hænge bygningen ud over vandet, fordi vi rigtig godt kan lide ideen om at trække vandet ind. Noget af det, som denne bygning handler om, ud over at den skal være et vartegn for IDA, er at trække noget opmærksomhed og nogle mennesker hen til, ind i og ind under bygningen. Man vil gerne skabe mere liv på tværs af bygningen. Den intention bliver kun lettere at opfylde af, at man faktisk har et vandrum dernede, som man i vores forslag kan komme ud at hænge oppe over, samtidig med at vandet giver refleksioner oppe på bygningens underside,« fortæller Kasper Pilemand.
Hænger i to tynde tråde
Konceptet med en hængende bygning har givet ingeniørerne hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniører lidt hovedbrud, fortæller konkurrenceleder Duncan Horswill.
»Konstruktivt er den store udfordring, at den skal hænge ud over vandet. Vi foreslår, at man bruger en kantileverkonstruktion, hvor bygningens vægt bæres af fire V-formede stålsøjler, som er funderet på pæle. Den ene ende hænger ud over vandet, mens der i den anden skal monteres et form for ankersystem, der kan overføre trækkraften til jorden.«
Mellem bygningens to etager skal der monteres en stålgitterbjælke, der går rundt langs bygningens periferi. Stålgitterbjælken skal understøtte en spantekonstruktion af træ, hvorpå bygningens facader skal monteres. Etagedækkene skal bæres af bjælker af lamineret limtræ, der er forstærket med et kabel på undersiden, der optager trækkræfterne.
Efterspændingen af træbjælken gør den stivere og tillader længere spænd med relativt lave bjælker. Det får konstruktionen til at virke let og transparent, forklarer Duncan Horswill.
Bygger bogstavelig talt på tre materialerevolutioner
Kombinationen af beton i fundamentet, stål i søjlerne og avancerede træprodukter i resten af den bærende konstruktion illustrerer ifølge Duncan Horswill den tekniske udvikling i ingeniørfaget.
»Brugen af beton var en industriel revolution, der tillod en helt ny type arkitektur. Det samme var udbredelsen af stål. Pludselig kunne man masseproducere stålelementer og bygge på en helt anden måde. Den næste revolution er avancerede træprodukter, som er dette århundredes materiale. Det er bæredygtigt, genbrugeligt, og man bruger robotter til at udskære elementerne, så det er lige meget, om vi skal bruge 100 af en slags elementer eller 100 forskellige. På den måde bliver bygningen et eksempel, hvor denne udvikling bliver udstillet.«
Nu skal løsningerne bevises og budgettet efterprøves
De kommende måneder skal arkitekterne og ingeniørerne bruge på at detaljere og validere deres design og på at finde løsninger på de problemer, som dommerkomiteen har påpeget - eksempelvis om brandforhold og flugtveje.
»Der er jo tale om et spektakulært byggeri med en spektakulær konstruktion og med nogle myndighedsmæssige forhold, som vi skal være helt sikre på, så vi står på sikker grund, før vi går videre til dispositionsforslag,« forklarer Kasper Pilemand.
Læs også: IDA-domicilet bliver 30 mill. kroner dyrere
IDA har dårlige erfaringer med estimere priser på byggeri på Kalvebod Brygge, hvor det nuværende ingeniørhus blev ca. 30 mio. kroner dyrere end budgetteret, så økonomien i projektet er naturligvis i fokus. I det eksisterende byggeri er indeklimaet desuden et problem, som der først nu - 18 år efter åbningen - gøres noget rigtigt ved i form af et nyt køleanlæg i møde- og konferencelokaler baseret på fjernkøling. I den nye bygning er rådgiverne derfor meget bevidste om udfordringen med at skabe et godt indeklima. Fravalget af tunge konstruktioner betyder nemlig, at der er ikke er massive materialer, der kan stabilisere temperaturen i bygningen ved at optage og afgive varme i løbet af dagen, og den vil også være sværere at natkøle.
»Vi har gjort os overvejelser om indeklimaet, men vi har ikke løst det fuldstændigt i vores skitseforslag. Vi vil meget, meget gerne minimere behovet for mekanisk køling, fordi det ikke er bæredygtigt og desuden er generende på mange måder. Så de kommende måneder skal vi optimere facadens fordeling af åbne og lukkede elementer, så vi får præcist det lysindfald, vi har brug for, og undgår overophedning,« siger Kasper Pilemand.
Kan bygges uden ny lokalplan pga. registerfejl
Lokalplansgodkendelser behøver IDA til gengæld ikke at bekymre sig om, for den nye bygning kan ligesom den udvidelse af længehuset, som allerede er sat i gang, rummes inden for IDAs nuværende byggeret. En gennemgang af bygningens BBR-registrering har nemlig vist, at der sandsynligvis er talt rum med, som ikke burde have været talt med, og derfor har IDA pludselig ret til at bygge ud, fortæller arkitekt Kasper Pilemand.
»Der er tilsyneladende talt nogle sikringsrum med, som egentlig ikke skulle have været det. Så nu har man sat en landmåler til at måle hele den eksisterende bygning op for at få verificeret, at det er sådan, det forholder sig.«
Viser undersøgelserne, at det er teknisk muligt at bygge projektet inden for budgettet på 30 mio. kroner, skal IDAs bestyrelse i august eller september beslutte, om man vil gå videre med projektet. Siger bestyrelsen ja - og går alt andet også som planlagt - kan bygningen stå klar i midten af 2018.
Dommerkomiteens betænkning:
Dommerbetænkning Ingeniørhuset
