Ingeniørformand: »Vi skal være så fede, at man må være medlem«

Ingeniørforeningen, IDA har netop nået en markant milepæl: medlem nummer 100.000. Dermed er medlemstallet næsten fordoblet siden 2005, hvor IDA kunne mønstre 58.000.

Foreningens formand, Frida Frost, glæder sig naturligt nok over ‘det flotte runde tal’, som hun kalder det:

»For mig er det en kæmpe succes, for det skyldes enten, at andre har talt begejstret om IDA, eller at de har fået øje på os, fordi vi er blevet mere synlige.«

På udkig efter nye muligheder? Prøv Jobfinder.

En del af forklaringen på væksten skal nok findes i det tre måneders prøvemedlemskab, som IDA har tilbudt i de seneste to år, vurderer hun. Det har blandt andet bevirket, at lønmodtagere, som tidligere var medlemmer, har givet IDA en ny chance. Blandt dem, der har tegnet prøvemedlemskab, har 85 procent valgt at fortsætte.

Formanden er ‘allermest stolt’ over de tidligere medlemmer, der melder sig ind igen, men det luner i høj grad også, at den positive udvikling dækker over en øget organisationsgrad.

»Ingeniører er en meget selvstændig og stærk gruppe, så medlemskabet skal virkelig give dem noget og virke, den dag de har brug for det, hvis de skal betale kontingent,« fastslår hun.

Først og fremmest er det dog de studerende, der for alvor sender medlemstallet i vejret. I løbet af de seneste otte år er antallet af studiemedlemmer mere end fordoblet fra 13.000 i 2007 til 30.000 i år. Hertil kommer, at lige godt hvert tiende medlem i dag er enten stud.- eller cand.scient.

Studiemedlemskab skal koste

Mere broget skare

I den forstand er IDAs voksende medlemsskare langt mere broget end tidligere. Det ændrer dog ikke ved foreningens sammenhængskraft, og sammensætningen er en naturlig følge af den udvikling, der er foregået i uddannelsessystemet, mener Frida Frost.

De fire klassiske ingeniørtyper, maskin, bygning, elektro og kemi, er for længst erstattet af et hav af forskellige ingeniørretninger, og uddannelsessystemet har fået en fleksibilitet, der gør det muligt at bygge en civilingeniøruddannelse oven på en bachelor fra KU og vice versa.

Derfor giver det god mening, at scient.erne bliver en del af IDA-fællesskabet, mener formanden:

»Jeg vil rigtig gerne tiltrække dem, der har lyst til og interesserer sig for det teknologiske. Vi har altid haft tradition for, at alle, der var interesseret, kunne melde sig ind i vores fagtekniske selskaber, selv om de ikke var IDA-medlemmer, så i den forstand er det egentlig ikke noget nyt,« siger hun.

For godt ti år siden begyndte IDA for alvor at markedsføre sig over for især stud.scient.erne, og det fik dengang Magisterforeningen (DM) til at beskylde IDA for at gå på strandhugst. I dag er de knubbede ord afløst af et godt samarbejde, forsikrer Frida Frost.

»Siden jeg overtog formands­posten i IDA, har alle akademiker­organisationer arbejdet med et fælles mål om at øge organisations­graden – og så må den enkelte akademiker vurdere, hvor han eller hun hører hjemme,« siger hun.

Troværdighed trumfer størrelse

Flere medlemmer i ryggen giver større indflydelse med hensyn til at blive taget med på råd og påvirke beslutningstagere, skulle man tro, men sådan ser IDA-formanden ikke på det.

»Det er ikke størrelsen, men hvem vi er, der betyder noget. Jeg har altid slået på, at vi er en troværdig og seriøs med- og modspiller. Når jeg taler med ministre, ved de, at vores synspunkter er underbygget med argumenter og fakta. Vi er ikke ‘råbegøjer’, der sidder i et hjørne,« understreger hun.

Ifølge Frida Frost begyndte turen mod de 100.000 medlemmer lang tid før, hun selv satte sig i formandsstolen, nemlig da de to ingeniørforeninger, I-S og DIF, for nu 20 år siden fusionerede til Ingeniør­foreningen i Danmark. Fusionen førte til effektiviseringer, som igen banede vejen for, at kontingentet kunne sættes ned med 25 procent i midten af 00’erne, og der var fokus på at give medlemmerne favorable tilbud i form af f.eks. en attraktiv forsikringsordning.

Selv har hun arbejdet for at udvikle IDA til et attraktivt interesse­fællesskab for den enkelte:

»Vi skal være så fede, at man ikke kan lade være med at melde sig ind. Det er vores ‘uniqueness’, vi skal slå på. Vi vil gerne have, at man er medlem på grund af vores indhold, ikke fordi vi har en billig forsikring. Vi vil fokusere på den værdi, hvert enkelt medlem kan få,« fastslår hun.

I dag er hvert tredje IDA-medlem i kontakt med foreningen én gang om året, f.eks. til et af de 2.500 arrangementer, der bliver holdt i de 27 regionale enheder og de 44 fagtekniske selskaber, eller i forbindelse med karriererådgivning og lignende.

Frida Frost: IDA skal ikke være en von And-pengetank

»Det er min ambition, at alle medlemmer én gang om året er inde at røre ved IDA – og at de alle oplever IDA som nærværende og relevant,« siger hun.

Det kan den teknologi, som nogle af medlemmerne arbejder med i det daglige, være med til at sikre. Gennem digitalisering og anvendelse af big data skal IDA nå hvert enkelt medlem med de emner og de ydelser, der er relevante for vedkommende, lyder formandens ambition.

Væksten fortsætter

At 100.000 medlemmer blot er en milepæl på vejen, er Frida Frost overbevist om – ikke mindst i lyset af erhvervslivets enorme behov for ingeniører:

»Vi vurderer, at der vil mangle 9.500 ingeniører og cand.scient.er om fem år og 13.500 om ti år oven i dem, vi uddanner nu. Dem er vi nødt til at skaffe – og det vil klart betyde noget for medlemsvæksten, hvad enten vi uddanner dem selv, henter dem i udlandet eller efteruddanner maskinmestre,« fastslår IDA-formanden.