Ingeniørforeningens politiske kuglestøber bliver ny minister for forskning
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniørforeningens politiske kuglestøber bliver ny minister for forskning

»Så må jeg vist også glæde mig. Jaaaaa, det bliver så spændende. Jeg glæder mig, og jeg forsvinder ikke herfra!«

Sådan lød jublen i morges på Twitter-profilen tilhørende den 38-årige tidligere radikale finansordfører Sofie Carsten Nielsen.

Hun er i weekenden blevet udpeget som ny uddannelses- og forskningsminister og efterfølger dermed sin partifælle Morten Østergaard, som har fået den fremtrædende post som skatteminister.

Sofie Carsten Nielsen er en af de radikale, som har gjort kometkarriere siden sit indtog på Christiansborg i 2011, da Helle Thorning-Schmidt (S) dannede sin første regering.

Læs også: Lidegaard bliver udenrigsminister: Her er hans nye ministerkolleger

Men det politiske arbejde har altid spillet en stor rolle i Sofie Carsten Nielsens liv, og forud for sin post i Folketinget arbejdede hun ihærdigt med at få politikerne til at høre på, hvad ingeniørerne havde at sige gennem sit arbejde som politisk fagchef i IDA.

I IDA arbejdede hun tæt sammen med formand Frida Frost og hovedbestyrelsen med fastlæggelsen af Ingeniørforeningens politiske linje, der løbende skal meldes ud og diskuteres med ordførere og andre politikere på Christiansborg.

Hun startede med at være uddannelsespolitisk konsulent, men blev hurtigt forfremmet til fagchef og var i et års tid - frem til valget i 2011 - en væsentlig kuglestøber i IDA's politiske arbejde, bl.a. med at få uddannet flere kvalificerede folk inden for teknik og naturvidenskab.

Det var også inden for dette område, at Sofie Carsten Nielsen i første omgang satte sig som ordfører for, da valget var hjemme. Her blev hun både EU-ordfører, ligestillingsordfører og ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, indtil hun året efter skiftede til en post som ordfører for Finansudvalget.

Som forskningsordfører var den frie forskning en af hendes mærkesager, og hun slog til lyd for, at forskningsresultater ikke bare er noget, man kan bestille. Hun slog desuden fast, at målet var, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, og 60 procent en videregående uddannelse.

Læs også: Den togtur glemmer Heunicke aldrig

Siden da har hun understreget, at dette mål nu er nået, så nu handler det om at forbedre kvaliteten af uddannelserne.

»Godt uddannede mennesker og forskning i verdensklasse er det, vi skal leve af i Danmark. Det er nøglen til vores velfærdssamfunds fortsatte udvikling. Og det er her, vi investerer allermest. Derfor er det det mest fantastiske område, jeg kunne forestille mig at overtage,« siger Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse efter udnævnelsen til minister.

Forud for stillingen i IDA var hun ansat som souschef i Ligestillingsministeriet og har desuden været konsulent i Europa-Parlamentet efter afslutningen af sin uddannelse som cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Sofie Carsten Nielsens far, Jens Carsten Nielsen, var formand for Mediehuset Ingeniørens bestyrelse i en årrække, indtil han gik af i 2010. Han er i dag pensionist.

Det må jo betyde at IDA er i krig, mon det er noget medlemmerne ved noget om eller synes om?

Men "for de gamle der faldt er der ny overalt" så måske selveste Ida Auken som nybagt radikal kunne lokkes til at benytte IDA som ny platform til at prædike "den ekstreme midtes" grønne ideologier?
For IDA's visioner på energi- og klimaområdet synes da helt identiske med de radikale politikeres ideer om hvordan man kører samfundet ud over kanten hvis man virkeliggør deres sværmerier!
Måske ikke så mærkeligt at IDA kan føle det vanskeligt at komme i dialog med det øvrige politiske spektrum?

Men er dette korstog mod kul, hvor sympatisk det måtte forekomme for en overfladisk betragtning, nu også i samfundets interesse, eller er det tværtimod en sekterisk kamp som koster os alle dyrt i tabt konkurrenceevne og levestandard?

  • 3
  • 3

Vil det sige, at IDA har haft en radikal politiker ansat til at snakke med politikkerne i regeringen? Kunne vi ikke ha brugt de penge til noget mere fornuftigt?

  • 4
  • 2