Ingeniørernes løn stiger støt - se hvor meget
Med årets lønstigning på 3,2 procent har privatansatte ingeniører tre år i rap haft en lønstigning på over 3 procent.
Sammenligner man de 3,2 procent med den gennemsnitlige lønstigning i 2008 på 6,7 procent, lyder årets lønvækst lidt sløj. Men ikke desto mindre har reallønstigningen de seneste tre år været højere end på det overophedede ingeniørjobmarked lige før krisen.
Få mere i løn i dit nye job. Find det her
IDA definerer løn som en fast, aftalt månedsløn inklusive eget og arbejdsgivers pensionsbidrag og faste månedlige tillæg. Herudover indgår værdien af goder som f.eks. bredbånd, pc, transport, bil o.lign., der opgives til skattevæsenet og fremgår af lønsedlen. Bonus, resultatløn og andre uregelmæssige betalinger medtages ikke. IDA Lønstatistik 2016 er baseret på septemberlønnen og spørgeskemabesvarelser fra 20.144 erhvervsaktive medlemmer på det private arbejdsmarked, en svarprocent på 42,2.IDAs lønstatistik
Dengang lå inflationen nemlig på 4,2 procent, mens den er et rundt nul i år. Med andre ord fik den gennemsnitlige privatansatte ingeniør kun 2,5 procent ekstra købekraft i 2008, mens der i år kommer købekraft ud af hele lønløftet på 3,2 procent.
I den forstand har de seneste tre år budt på en høj, stabil lønvækst sammenlignet med de seneste 15 års lønudvikling på ingeniørarbejdsmarkedet. Det fremgår af IDA Lønstatistik 2016.
Læs også: Ved du, hvad din kollega får i løn
Ganske vist steg de privatansatte IDA-medlemmer lidt mere i både 2014 og 2015, nemlig 3,9 procent, men inflationen var begge år på 0,5 procent. Dermed er reallønsfremgangen kun 0,2 procentpoint lavere i 2016, påpeger Juliane Marie Neiiendam, der er formand for Ansattes Råd (AR) i IDA:
»For tredje år i træk har vi en reallønsfremgang på mere end 3 procent. Det ser meget fornuftigt ud. Det er en mærkbar lønvækst,« siger hun.
International konkurrence
En sammenligning med privatansatte medlemmer af Djøf, Magisterforeningen og Pharmadanmark viser, at disse tre akademikerforbund i år har forhandlet lønstigninger, der ligger mindst ét procentpoint højere end ingeniørerne. Men det bør ingeniørerne ikke bekymre sig om, mener hun:
»Som ingeniør skal man tage det roligt. Vi har en langsigtet, positiv reallønsudvikling og en mangel på ingeniører, der ikke ser ud til at forsvinde. Ingeniører går en god og lys fremtid i møde både med hensyn til lønudvikling og job,« fastslår hun.
Læs også: Sådan bruger du IDAs lønstatistik til jobsamtalen
Når en eftertragtet medarbejdergruppe som ingeniører ikke kan holde samme stigningstakt som f.eks. djøf’ere og magistre, der tilmed har højere ledighed, kunne man fristes til at tro, at ingeniørerne er dårligere til at forhandle løn og stille krav.
Grænser for lønhop
Den udlægning køber Jørgen Stamhus, lektor med speciale i arbejdsmarked og løndannelse ved Aalborg Universitet, dog ikke.
»Mange ingeniører befinder sig i brancher med stor international konkurrence, og derfor er der grænser for, hvad virksomhederne kan betale. Jeg synes, man skal hæfte sig ved, at det kan være svært at hive en lønstigning på mere end 3 procent hjem, når produktivitetsvæksten ligger på omkring 2 procent,« forklarer han.
Hos arbejdsgiverorganisationen DI kalder underdirektør Steen Nielsen det for ‘et sundhedstegn, at lønstigningerne ikke løber løbsk’:
»Fremstillingsindustrien sælger næsten alt i udlandet, og derfor kan omkostningerne ikke tåle at løbe hurtigere, end i andre lande, for så taber vi simpelthen. Vi har en lønudvikling, der er nogenlunde på niveau med de lande, vi konkurrerer med. I og med at reallønnen stiger, som den gør, synes jeg ikke, medarbejderne har noget at klage over,« siger han.
Stabil lønudvikling er vigtigst
Juliane Marie Neiiendam mener også, at en stabilt voksende lønudvikling er i ingeniørernes interesse:
»Jeg ville være mere bekymret, hvis lønstigningen var på 7 procent, fordi voldsomme udsving er et tegn på industriel ustabilitet. Det vigtigste for os er en stabil lønudvikling, for hvis der er for voldsomme udsving, kan det give bagslag. Hvad hjælper det, at ingeniørerne får en kæmpe lønstigning, hvis virksomhederne må lukke året efter, fordi de ikke har råd til det høje lønniveau?« spørger hun.
Læs også: Ingeniørerne får baghjul i årets lønræs
AR-formanden afviser også, at ingeniører er for dårlige til at udnytte en gunstig jobsituation, siden andre akademiske faggrupper stiger mere i år. Det skyldes, at andre ting end løn spiller en væsentlig rolle for ingeniører, påpeger hun og henviser til en undersøgelse blandt IDA-medlemmer om årsager til jobskifte.
Heraf fremgår det, at ‘manglende faglige udfordringer’ og ‘dårlig ledelse’ er de to væsentligste årsager ud af i alt ti mulige. Dem krydser hhv. 53 og 52 procent af. Først på femtepladsen med kryds fra 22 procent af deltagerne ligger ‘ikke tilfredsstillende løn’:
»Ingeniører ved godt, at de kan stille krav, fordi de er efterspurgte, men de stiller krav til andet end løn. De synes, at de har en rimelig løn, der dækker deres behov, og så er der andre ting, der er vigtigere for dem, f.eks. faglige udfordringer, god ledelse og godt psykisk arbejdsmiljø,« fastslår hun.
Menige får mest
Årets lønstatistik er godt nyt til menige ingeniører. De løber med den højeste lønregulering, nemlig 3,6 procent. Det er faktisk en lidt højere reallønsfremgang end i 2005, hvor menige ingeniører ganske vist steg 3,9 procent, men måtte aflevere 0,5 procent til inflationen. Det gav en reallønsvækst på 3,4 procent.
På grund af en ny opgørelsesmetode er det i år umuligt at give det præcise tal for lønudviklingen blandt ingeniører med lederansvar, ligesom tallet for projektledere er påvirket af ændringen.
Samlet får de offentligt ansatte ingeniører et løft i år på 2,0 procent. Det er en mikroskopisk stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 1,9 procent i 2015. Ingeniører i staten stiger 2,1 procent, og det er lidt mere end de kommunalt ansatte, som får 1,9 procent.
Ifølge AC’s seneste ledighedstal fra oktober i år er 2,2 procent af IDAs medlemmer arbejdsløse, mens det samme gælder 4,7 procent af djøf’erne og 6,4 procent af magistrene.
