Ingeniørernes jobmarked i 125 år: Plads søges – job tilbydes

Hvis man tror, at høj dimittendledighed blandt ingeniører kun hører nutiden til, kan man godt tro om igen. For 125 år måtte mange nyuddannede ingeniører også kæmpe for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Præcis som i dag var der dengang stor efterspørgsel på dygtige teknikere. Det skyldes den anden industrielle revolution, som især var drevet af elektroteknikken. Ingeniør­faget var imidlertid nyt og ukendt for mange arbejdsgivere, og det var svært at knytte kontakter i en tid uden sociale medier.

Arbejdsløshedsproblemerne blandt unge ingeniører banede vejen for de første jobannoncer i det nye tidsskrift Ingeniøren. Annoncerne blev formidlet af Dansk Ingeniørforenings Engageringsbureau, som blev oprettet til formålet. Her kunne arbejdsgivere avertere efter nye medarbejdere under rubrikken ‘Plads tilbydes’, mens ingeniører kunne lægge billet ind under rubrikken ‘Plads søges’.

Storhedstid i 1980'erne

Lige siden har annoncerne været en del af bladets dna og rygraden i dets økonomi. De første mange år fyldte de ikke meget, men op igennem 1960’erne betød behovet for ingeniørarbejdskraft et boom i antallet af jobannoncer. De fik for alvor deres storhedstid i 1980’erne, hvor de fyldte spaltemeter efter spaltemeter og sikrede, at bladets anden sektion var en moppedreng, som fik første sektion til at ligne en kandidat til en svagbørnskoloni.

Jobannoncerne har på mange måder levet en tilbagetrukket tilværelse i bladets spalter. Men i tilbageblik tegner de et fortræffeligt billede af både tidens og ingeniøridentitetens udvikling gennem de 125 år, der er gået, mener Henrik Harnow, direktør for Museum Sønderjylland og forfatter til en række historiske bøger om ingeniørstanden.

Fra stand til faggruppe

Tilbage i 1892 udgjorde ingeniører netop en stand – i modsætning til i dag, hvor ingeniørerne er en faggruppe, pointerer Henrik Harnow.

For at tælle som en stand forudsætter det, at en gruppe mennesker systematisk kæmper for at øge deres indflydelse i samfundet og derigennem skabe bedre muligheder for deres egne – også ved at begrænse mulighederne for tilstødende fagligheder, forklarer Henrik Harnow.

I anden del af 1800-tallet stod kampen mellem militæringeniører og praktisk uddannede ingeniører, som tiden lige så stille løb fra, og de nye civilingeniører fra Polyteknisk Lære­anstalt. Fra første del af 1900-tallet blev kampen om jobbene udkæmpet mellem teknikumingeniørerne, som havde et svendebrev i bagagen, og de akademiske uddannede civilingeniører med studenterhuen.

I 1898 var der blot 398 civilingeniører i hele Danmark, og de havde på det tidspunkt næsten overvundet militæringeniører og praktikere. De nye konkurrenter, på det tidspunkt såkaldte konstruktører, meldte nu deres ankomst, og fra 1920’erne blev teknikumingeniørerne hurtigt flere.

Kampen om at få monopol på særlige job kan ikke umiddelbart læses ud af stillingsannoncerne, men hvis man kigger efter, står det temmelig tydeligt mellem linjerne, forklarer Henrik Harnow.

Når Kjøbenhavns Amtsråd i marts 1893 averterer efter en Vej­assistent og ønsker pladsen besat med en ‘polyteknisk Kandidat’, er det således ingen tilfældighed:

»Det er helt typisk, at en amtsvejinspektør, som sikkert selv er civilingeniør, ønsker at ansætte en vejassistent fra samme institution, som han selv kommer fra. Det sker især inden for de hastigt voksende tekniske forvaltninger i disse år,« siger Henrik Harnow.

Faktisk lykkedes det civilingeniørerne at få noget, der minder om et monopol på de mange stillinger, der i disse årtier blev slået op over hele landet som Stadsingeniører i de store byer og Kommuneinge­niører i de lidt mindre byer. Et monopol, der har holdt sig helt frem til 1990’erne.

Fortæller vores historie

Jobannoncerne fortæller historien om et velfærdssamfund, der vokser frem. Ikke blot i form af en stor efterspørgsel på ingeniører til at drive udviklingen, men også når firmaer i 1960’erne lokker med gratis p-pladser, så ingeniøren har et sted at sætte sin nyanskaffede bil:

»På den måde afspejler velfærdsgoderne sig sågar i job­annoncerne,« siger Henrik Harnow.

Sproget forandrer sig langsomt, og på den måde afspejler annonceteksterne tidens tendenser: I 1970’erne dukker et ord som ‘flekstid’ op, og i 1990’erne skal man være udadvendt, kunne samarbejde på tværs og se en udfordring i at bruge sine kreative evner. Til gengæld får man mulighed for at arbejde i et positivt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

I det nye årtusind dyrker virksomhederne ‘innovation gennem synlig og aktiv ledelse og en høj grad af selvbestemmelse – med en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv’, og medarbejderne inviteres efterhånden i stigende grad til at løse opgaver, der kan skabe en bedre verden.

Læs også: Jobsøgning anno 1975: »Det var slet ikke det job, jeg havde søgt«

»Annoncerne afspejler tiden, men de er også udtryk for, at der er ingeniørmangel. I 1960’erne og 1970’erne ville man have frie arbejdsforhold og en gratis p-plads. I dag skal man have en mission med sit liv. Virksomhederne skal ikke kun tjene penge, men skal hjælpe med at løse en opgave, der er vigtig for verdens frelse,« siger Henrik Harnow.

Jobbene flytter på nettet

Fra omkring årtusindskiftet svinder den velnærede anden sektion ind, i takt med at der bliver færre trykte jobannnoncer. Første dyk kom i 2001, da it-boblen brast, og stille og roligt møver internettet sig ind på det lukrative stillingsannonce­marked.

Allerede i december 1994 havde Ingeniøren som det første medie herhjemme oprettet en internet­udgave, og her blev der hver uge bragt en liste over Ingeniørens aktuelle stillingsannoncer.

Læs også: Jobsøgning anno 1987: Efter annoncens første sætning var han klar til at søge

I maj 1995 hedder det i en annonce i avisen for den nye ‘Udlandsservice’, at ‘Ingeniøren/net er en såkaldt Web-side, som kaldes op med koden: http://www.ingenioeren.dk’.

Listen var tænkt som en service for de cirka 3.000 læsere i udlandet, men det nye netmedie viste sig ideelt for både jobsøgere og arbejdspladser, og jobannoncerne forsvandt næsten fuldstændig fra papiret og landede i Ingeniørens jobdatabase, Jobfinder, som i dag har overtaget rollen som hovedformidler af ingeniør- og teknikerjob.

I dag er det slut med at bladre avisen igennem for at få et overblik over jobmarkedet. Ja, nu kan den håbefulde ingeniør i visse tilfælde ordne sin jobsøgning med et enkelt klik og en indsats på ’max. to minutter’, som Mediehuset Ingeniøren lover på Jobfinder.dk.

Profilering i papiravisen

Ikke så sjældent vælger virksomheder dog stadig at profilere sig med en imageannonce i papiravisen for at tiltrække nye og fastholde gamle medarbejdere i en tid med stor mangel på ingeniører og andre tekniske og naturvidenskabelige kandidater, påpeger Henrik Harnow:

»Der er langt fra dengang i 1890’erne, hvor ‘en Plads som Vejassistent’ var ledig, og til de annoncer, der bliver bragt i dag, hvor virksomhederne appellerer til ingeniørers lyst til at gøre en forskel, og hvor store billeder i filmplakatstørrelse skal tiltrække opmærksomhed og vække følelser. Men det skyldes også, at detaljer og data er tilgængelige for de særligt interesserede på internettet,« forklarer han.

Emner : Arbejdsmarked