Ingeniører vinder årets lønkapløb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniører vinder årets lønkapløb

3,9 pct. mere på lønsedlen end sidste år. Sådan ser resultatet af årets lønforhandlinger på de private ingeniørarbejdspladser ud, viser IDAs lønstatistik 2015. Med en inflation på 0,5 pct. er det en stigning, der kan mærkes, påpeger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA:

»Stigningen giver en gennemsnitlig ingeniør cirka 1.000 kroner mere om måneden netto til at købe ind for. Så det er da ret markant og udtryk for det, vi har sagt hele tiden: at efterspørgslen er større end udbuddet,« siger han.

Trænger du til nye udfordringer? Find dem på Jobfinder.

Det seneste års tid har den ene arbejdsgiver efter den anden efterlyst flere kvalificerede ingeniørmedarbejdere. I den forstand kan det derfor undre en smule, at lønstigningen holder fuldstændig samme niveau som i 2014, men der er en forklaring, mener Morten Thiessen:

»Der er formodentlig en form for loft i forhold til, hvor meget arbejdsgiverne vil byde, før de begynder at outsource opgaver – med de besværligheder, det giver. Lønnen kan ikke vokse uendeligt.«

Klik for større grafik. Illustration: ESA

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), har svært ved at genkende årets lønstigning. Selvom flere af FRI’s medlemsvirksomheder oplever lønpres som følge af deres store behov for ingeniører, havde han forventet en stigning på 2-2,5 pct.:

»3,9 pct. lyder i den høje ende i forhold til det, jeg hører fra virksomhederne generelt.«

Han peger på, at den store efterspørgsel får ingeniørerne til at forvente højere løn, og at det presser virksomhederne, som i stigende grad opererer globalt:

»Vi er i international konkurrence om at levere ydelser, hvor det samlede timeregnskab skal være attraktivt. Det lægger pres på priserne og gør det svært at matche alt for høje lønstigninger. Det er den virkelighed, virksomhederne står i.«

Læs også: Cheferne tager det største lønhop

I virksomheden Capax Recruitment, der har speciale i rekruttering af ingeniører, mærkes lønpresset langt tydeligere nu, da krisen er ved at ebbe ud, og mange ingeniører er klar til nye karrieremæssige udfordringer. Det kan være med til at hæve lønstigningstakten, forklarer headhunter og business manager Emil Plaugmann.

»De seneste år har mange inge­niører skiftet job, fordi det gav mulighed for at komme med på nye spændende projekter, eller fordi de var trætte af kulturen på deres gamle arbejdsplads. Nu søger de i stigende grad mod job, der kan give dem højere løn,« siger han.

Hos Dong Energy har tillidsmand Benny Gøbel imidlertid meget svært ved at forstå, at en ingeniørløn i snit er steget med 3,9 pct., når han ser udviklingen på sin egen arbejdsplads:

»Det er møguretfærdigt, at vores ingeniører ikke er steget så meget. Dong sidder på et område, hvor der er knaphed på ingeniører, og i det lys burde vi følge den generelle lønstigningstakt,« siger han og tilføjer:

»Men tallet giver et godt udgangspunkt for næste lønforhandling.«

Læs også: Lang vej for ingeniører til chefløn på Djøf-niveau

Sammenlignet med andre akade­mikergrupper som jurister og økonomer i Djøf og magistre i DM fører ingeniørerne årets lønkapløb på det private område, mens djøf’erne får 3,1 pct. og magistrene 3,25 pct.

Ser man på ledig­hedstallene for de tre grupper, har ingeniørerne distanceret sig noget mere. Således er ledigheden blandt djøf’erne 4,3 pct., blandt magistrene 5,5 pct., mens kun 2,1 pct. af ingeniørerne er på dagpenge, viser Akademikernes seneste opgørelse.

Når det ikke skaber større forskelle i lønstigningerne blandt de tre akademikergrupper, skyldes det ifølge Morten Thiessen blandt andet, at djøf’ere er mere bundet til det nationale arbejdsmarked, mens ingeniører i større omfang konkurrerer om job på det internationale marked:

»Men det handler også om, at markedet tager fejl og tror, at en jurist er en uerstattelig vare. Og så er jurister bedre til at sætte sig på flæsket – men man kan altså ikke administrere sig til velstand,« siger Morten Thiessen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten