Ingeniører versus forskere: 3 nedslag i debatten om miljøvurderingen af Lynetteholm

Rambølls miljøvurdering af Lynetteholm og den dertilhørende klapning af materiale i Øresund har mødt bred kritik fra en vifte af landets forskere i marinebiologi og miljøjura i den seneste tid. Kritikken har nu ført til, at der nu ses efter andre metoder til at skille sig af med den gytje, som skal fjernes fra anlægget, for at Lynetteholm i fremtiden kan bygges nord for Refshaleøen i København.

1. Kvælstofudledning fra klapning i Øresund

Konsulentfirmaet Rambøll har brugt et amerikansk studie til at vurdere, hvor meget kvælstof, der vil blive frigivet, når det klappes i Øresund. Estimatet lyder ifølge Rambøll på en procent, og refereret står det amerikanske studie fra 1981.

Men både forskeren bag det oprindelige studie samt en række danske forskere mener ikke, at studiet kan bruges til at understøtte Rambølls estimat.

I en pressemeddelelse fra i fredags går Rambøll i rette med de seneste ugers kritik af, at konsulentfirmaet har brugt det ældre studie. Rambøll skriver, at det amerikanske studie ikke er afgørende for miljøvurderingen, som også vil være gældende uden det amerikanske studie.

Tallet findes nemlig også i baggrundsrapporten fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI), som på baggrund af målinger fra anlægsprojekter i Storebælt, Femern Bælt og Grådybet ved Esbjerg har målt, at der efter 24 timer frigives 0,99 procent biotilgængeligt kvælstof fra havbundsmaterialet ved klapning.

Men den udlægning giver forskerne ikke meget for, og det ændrer ikke deres kritik.

»Den nye forklaring kommer flyvende ind fra højre, efter de amerikanske forfattere har undsagt anvendelsen af deres studie til dette formål. Rambøll refererer ikke engang til DHI i afsnittet i deres rapport, hvor der kun er reference til det amerikanske studie,« siger professor Jacob Carstensen, som forsker i Østersøen på Aarhus Universitet.

»Det virker meget mærkeligt, at Rambøll hiver ét specifikt tal frem fra bilaget til DHI's rapport, uden at give en faglig begrundelse for, hvorfor netop dette tal er valgt. DHI har lavet en vurdering af, hvor meget kvælstof og fosfor, der frigives fra det sediment, som skal graves op ved Lynetteholm, men Rambøll vælger at bruge et andet tal ud fra nogle projekter, der ikke er sammenlignelige med Lynetteholmen,« siger han.

Ifølge Stine Gro Jensen, afdelingsleder ved Miljøvurderinger hos Rambøll, er resultaterne fra tabellerne i DHI's rapport brugt, da de »bedst repræsenterer, hvor meget kvælstof, der kan frigives fra bundsediment, som bringes i suspension.«

»Sådan, som næringsstoffrigivelsen foregår, når man klapper, er ikke det samme som, når man graver op. Når man klapper, falder størstedelen af materialet ned på havbunden over relativt kort tid i en nogenlunde klump. Det sker indenfor et par timer. Når materialet falder ned gennem vandsøjlen, vil kun en del af det bringes i suspension, og her kan der ske næringsstoffrigivelse. Herudover vil noget af det materiale, som er på overfladen af “klapklumpen”, kunne frigive næringsstoffer. Derimod, når man graver, vil der kun ske næringsstoffrigivelse til vandmiljøet fra det sediment, som spildes ud i vandet. Det vil til gengæld være i fuld suspension, og det kan derfor antages, at der kan ske biotilgængelig næringsstoffrigivelse fra alt det spildte materiale,« siger Stine Gro Jensen.

2. Frigivelse af kvælstof over kort eller lang periode

Rambøll vurderer, at de 0,99 procent kvælstofudledning ved klapning beskriver, hvor meget af det biotilgængelige kvælstof, der vil blive frigivet over 6 til 24 timer.

Dette tidsinterval har mødt kritik, for ifølge forskere ville det være langt mere relevant at se på, hvordan frigivelsen af kvælstof er for eksempel over en periode på mindst 28 døgn.

Stine Gro Jensen ved Rambøll forklarer, at der er en række forhold, som gør, at de ikke har valgt at se på udviklingen over længere tid .

»Den ene procent kommer fra, hvad man har målt, når man har rystet en prøve over 24 timer. Det er ikke over 24 timer, en klapning foregår, og hovedparten af materialet vil være faldet ned på havbunden i løbet af væsentligt kortere tid,« siger hun.

Hun forklarer, at det ville »overvurdere kvælstoffrigivelsen betragteligt at anvende resultaterne fra langtidsforsøgene, der strækker sig over 12,5 til 28 dage. Det skyldes, at klapningen sker i forholdsvis tykke lag på klappladserne, hvor en stor del af materialet bliver begravet, ligesom det var på de lokaliteter det kom fra. Da det kun er de øverste få cm der fortsætter med at frigive kvælstof, vil det være en overvurdering at regne med, at alt klapmaterialet svæver oppe i vandsøjlen og afgiver kvælstof i op til 28 dage,« siger hun.

Ifølge en af kritikerne, Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua, er det tvivlsomt, at det klappede materiale vil opføre sig på den måde, som Rambøll estimerer.

»Der findes områder i havet, særligt dybe huller, hvor sådan noget materiale aldrig vil komme op igen. Men det forestiller jeg mig ikke er tilfældet i Køge Bugt. Det er urealistisk at tro, at det bare bliver liggende på bunden. Alt det biotilgængelige kvælstof kan potentielt blive frigivet,« siger hun.

Ifølge Jacob Carstensen, professor ved Aarhus Universitet, kan man ikke blot antage, at sedimenterne vil overdække hinanden.

»Når sedimenterne først er faldet ned én gang, ligger de ikke stille. Strømningerne i Køge Bugt transporterer materialet rundt, og det lettere organiske materiale bliver iltet rigtig mange gange. Man kan ikke regne med, at det organiske materiale bliver begravet og gjort biologisk utilgængeligt,« siger han.

Derfor undrer det ham, at Rambøll har valgt at bruge procentsatsen 0,99, som beskriver frigivelsen over 24 timer. Over 28 døgn ville tallet være 2,47 procent ifølge samme tabel i DHI's rapport, hvilket dog stadig er relativt lavt sat.

Jacob Carstensens forsigtige skud fra hoften lyder på, at »20 til 30 procent« af det kvælstof, der er i det klappede materiale, over tid vil blive frigivet til Køge Bugt, Øresund og Østersøen.

3. Rambøll konkluderer minimal påvirkning af havmiljøet

Rambøll skriver i pressemeddelelsen, at miljøvurderingen »bygger på et solidt, teknisk grundlag,« og at »der er enormt strenge krav til en miljøkonsekvensvurderingsrapport.«

»Rapporten beskriver frigivelsen af næringsstoffer i forbindelse med gravespild, og inkluder blandt andet data fra en række danske infrastrukturprojekter, herunder Femern Bælt, Storebælt og Grådybet ved Esbjerg. Data og resultater i rapporten kan også anvendes, hvad angår frigivelse af næringsstoffer under klapning. Der indgår i rapporten også flere tekniske baggrundsstudier af de lokale forhold i det sydlige Øresund såsom strømningsforhold og sedimentspredning.«

Og Rambøll fortsætter:

»Rapportens vurdering af, at der frigives kvælstof i størrelsesordenen på en procent ud fra blandt andet tre sammenlignelige danske anlægsprojekter, er på samme niveau som det amerikanske studie.«

Men den overordnede kritik lyder på, at grundlaget for at konkludere, at klapningen vil have en minimal påvirkning af havmiljøet i Køge Bugt, Øresund og Østersøen, er alt for usikkert.

»Der er mange indikationer på, at én procent er alt for lavt, men den væsentligste pointe er, at grundlaget ikke er godt nok til at lave vurderingen,« siger Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua.

»Der er tilsyneladende ikke lavet undersøgelser og beregninger, som kan understøtte udledningen af næringsstoffer under klapningen eller bagefter, og som jeg læser DHI’s resultater, viser de, at man ikke bare kan antage, at en fast andel af kvælstoffet vil være biotilgængeligt, for det varierer meget,« siger hun og henviser til nedenstående figur som et eksempel.

Den viser procentandelen af den totale mængde kvælstof, som bliver frigivet efter 12,5 til 28 døgn. Ifølge Karen Timmermann er det et eksempel på, at faktorer som det klappede materiale er meget væsentlige for, hvor meget kvælstof, der vil blive frigivet:

Til Karen Timmermanns kritik medgiver Rambøll, at der ikke er lavet specifikke feltundersøgelser ved klapning af bundsedimenter fra Lynetteholm, men mener, at de andre inddragne anlægsprojekter -- Storebælt, Femern Bælt og Grådybet - godt kan understøtte deres konklusioner i miljøvurderingen.

»By & Havn har netop hyret DHI til at undersøge, hvor meget kvælstof, der kan frigives fra bundsediment, som bringes i suspension. Her bruger DHI data fra en række danske infrastrukturprojekter, herunder Femern Bælt, Storebælt og Grådybet ved Esbjerg, og disse data og resultater i rapporten kan også anvendes, hvad angår frigivelse af næringsstoffer under klapning. Vi har ud fra grundige faglige betragtninger, også omkring usikkerheder, brugt disse resultater i vores miljøvurdering,« skriver Rambøll i et skriftligt svar til Ingeniøren.