De invertere der er godkendt til brug i DK skal være med aut. sluk ved strømafbrydelse.

Ja, vi har overbelastet en del celler for at fremtvinge termisk runaway, og ikke været i stand til det.

Hver pakke er desuden i serie med en sikring, der springer lang tid inden en celle vil kunne gå i brand.

BMS delen af controlleren, sampler cellespændinger og temperaturer i batteripakken og bypasser pakken ved både for høje temperaturer, strømme, og spændinger.

Skulle det alligevel gå galt har vi da også sat ild på celler, for at se på udviklingen, og her skal man lige huske at det er lavet til vindmøller, hvor der potentielt er folk i tårnet, så der er kigget på hvilke gasarter der dannes under brand, og iøvrigt at cellerne falder i temperatur, nåran kapper strømmen, hvor de så brænder ud.

Der er selvfølgelig en røgdetektor i skabet, som både kapper strømmen, men som også siger en helt forfærdelig lyd.

Hvis man alligevel har lidt bekymringer, er skabet bygget til at stå udendørs

KKs PLC (wtc6 cm60mk2) kan købes med codesys, og vores i/o moduler og andre peripherals kører alle optiske ethercat som primær bus, og CAN som alternativ.

Der er garanteret også historiske grunde til det, men vores primære grund her er kompatibilitet med resten af KKs control systemer.

Når vi selv laver produkter på den her platform, koder vi imidlertid applikationerne i c, ligesom vores embeddede devices, så i daglig tale kalder vi det nu ikke en PLC, men en main controller..

Er nysggerig på hvor langt i er med termiske beregninger. Den står udendørs på billedet. I forhold til en maks opladning i 15-20 minutters tid, vil enheden nok nå sin maks temperatur med lukket skab. Mener ikke der er nogle komponenter der har en termisk-runaway i det setup. Måske Controller kredsen kan lide lidt, når den er i toppen af skabet. Tænker de setups typisk er i miljøkontrollerede rum. Det er desværre ikke alle lokationer der kan tilbyde det. Hvad har i tanker hvs evt. hvis en batteri enhed går i brand.Det er efterhånden en relativt sjældent fænomen i den klasse batterier. Tænker det er mere relevant når sådanne enheder kommer ud til enten kommercielle eller private, så kan det tænkes at kvaliteten på batterierne ikke altid lever op til producentens krav, hele tiden. Givet at det er noget i arbejder med til dagligt kunne det være oplysende, hvis i kan pege på de ting i det regi, der nok skal masseres/addresseres, før det kan benyttes til privat ø-drift med dansk lov-givning. Hvis vi nu ser bort fra net-tilslutning, som andre har taget fat på.

Man kunne sådan set sagtens bruge en vilkårlig PLC, men vi har godt nok brugt den som KK selv laver til vindmøllerne,

PLC'en snakker med vores controller over optisk ethercat. Man kunne sådan set sagtens bruge en vilkårlig PLC, men vi har godt nok brugt den som KK selv laver til vindmøllerne, da vi er control folk, og er mere familiere med C, end med f.eks. ladder, eller logo...

Ethercat kører i det her setup iøvrigt en skantid på 10ms, og er ikke ansvarlig for selve reguleringen af H-Broerne. Den læser husets forbrug fra et smartmeter, og opdaterer så reference strømmen mod det meget hurtigere indre loop der kører i en lokal controller.

Vi switcher adaptivt.. lidt forsimplet kigger vi hver eneste loop på den indre controller, på batteriets state of charge, og på den forventede strømretning for næste indkobling. De pakker der har lavest SoC indsættes først når man lader, og dem med højest indsættes først når man aflader.

Powerfactor, THD, og effekt, er styret fra controllerens software, med feedbacksløjfer, der har ansvar for at beregne hvilken ønsket spænding vi bør lave i næste step, for at kompensere strøm, eller effekt. Controlleren bruger en choke som lavpasfilter, og griddet spores med software defineret PLL.

Ja shoot through beskyttelse er i den her sammenhæng noget vi får forærende.

De lokale BMS snakker med samme controller der styrer H-Broerne, via iso-SPI, og er som sådan rigeligt isoleret.

Nu var hensigt jo ikke at starte en debat om ø-drift

Nogle spørgsmål fra en uvidende ud i effetkelektronikken, men som jeg sådan lige tænker over:

• Hvad er jeres snubber (C+R)? og hvad er de forskellige store blå komponenter på boardet?

• I skriver PLC styring, og godt nok brugte KK-electric noget BEckhoff back in the day for mere end 15 år siden, men er PLC'er ikke for langsomme til dette? Eller er jeres PLC bare et lag oven på den hurtige uProcessor til driver-hardwaren?

• Switcher i fast frekvens for pakkerne som vist, eller er det "adaptivt"?

• Hvorledes styrer i PowerFactor, THD, og effekt ud af systemet i grid-tied mode?

• Sikring imod shoot-through osv? Er det noget som i for "foræret" med det kommercielle design af boardet?

• Hvad er BMS'en i pakkerne, og hvorledes har den fat i den overordnede styring. Det skal jo også isoleres - går det via boardet eller?

Nu var hensigt jo ikke at starte en debat om ø-drift. Det var ikke tanken med anlægget at køre ø-drift, men derfor har vi stadig rodet med muligheden, og det har aldrig være tanken at anlægget skulle kunne skifte tilstand automatisk. En ø-drift giver kun mening hvis man er på isoleret net, hvor der ikke er fare for sende effekt ud af installationen. Ang. HPFI relæer så er det rigtig at der skal installeres type B foran solceller, elbilladere (nogle typer) og batteri anlæg, men de betyder jo vel godt at kan være flere Type B HPFI relæer i en installation, fx et mellem solceller og husstand, mellem elbillader og husstand og et mellem batteri anlæg og husstand. De anlæg vi beskriver at jo ikke i produktion, de markedsføres ikke, det er "proof of concept" vi har lavet.

Men nu starter en mand et anlæg i ø-drift og sender strøm ud på elnettet, hvilket starter solcellenalæggene igen

Det gør han helt sikkert ikke: Hans anlæg ser en kortslutning og lukker ned.

Husk at alle belastninger i hele nabolaget stadig er tilkoblet sekundærsiden af 10kV transformatoren og dertil kommer 10/.4 kV transformatorens magnetiseringsforbrug.

... og det er forudsat at højspændingsfejlen har afbrudt mindst to af de tre faser lokalt på 10kV/400V transformatoren. Hvis transformatoren stadig er tilkoblet (et spændingsløst) 10kV net, er sekundærsiden for alle praktiske formål en meget lavimpedant kortslutning.

Utilsigtet ødrift ville kræve at en 10kV afbryder åbner utilsigtet, eller mindst to af de tre 10kV sikringer springer, samtidig med at alle de tagmonterede solceller producerer præcis hvad der forbruges, perfekt balanceret for hver fase enkeltvis, inklusive magnetiseringseffekten til trafoen.

Jeg tror vi blot får en forenklet forklaring på et korrekt udført anlæg. Når de vil lave det til en produkt de sælger, så fortæller de ikke alt. Et produkt skal naturligvis CE-mærkes, - er jeg den eneste med kolleger man mistænker for at lave CE-mærkning også i fritiden af hjemmeprojekter? -

Jakob E Jensen, du ser ud til at have en del autoritetstro. Lad mig komme med en lille anekdotisk oplevelse:

Da jeg var barn, så jeg min far få stød fra en 230V stikprop - altså et hanstik. Denne stikprop var blevet tilsluttet direkte i husets eltavle af en autoriseret elinstallatør.

Siden da har jeg ikke haft meget autoritetstro. Og da slet ikke overfor fagfolk i elverdenen.

Jeg vil påstå der er forskel på kablet i vejen og 10 kV nettet. Det var det sidste jeg spurgte om og det første I svare på.

Men så lad os tage en anden situation. Det er højsommerdag og solcellenalæggene på tagene producerer et overskud af strøm. Der sker en afbrydelse på 10 kV siden og alle solcelleanlæggene lukker ned. Men nu starter en mand et anlæg i ø-drift og sender strøm ud på elnettet, hvilket starter solcellenalæggene igen og pludselig er der ikke bare spænding på 10 kV - der er også seriøs effekt bag. Ulykkerne stopper ikke ved risikoen ved stød - da det lille anlæg i ø-drift pludselig skal holde spænding og frekvens for noget der er meget større end den selv, så er det ikke helt usandsynligt at det kan den ikke og at det resulterer i overspænding, ødelæggelser og brand.

Jeg forstår ikke hvorfor i antager det mest sandsynlige er at en erfaren elektriker og E-ingenør laver en farlig løsning og skriver om det i Ingeniøren. - Jeg finder det langt mere sandsynligt han har lavet det mere end korrekt, men ikke skriver hvor kostbare kompenter han har anvendt. For det ville jeg nok selv.

Det er helt uden tvivl at de har meget mere viden og erfaring end jeg og mange andre. Og derfor kan det undre hvorfor man tilsidesætter love og regler som findes for at sikre liv. Det bliver jo faktisk beskrevet præcis hvordan det er udført, eksempelvis ved at bruge et HPFI relæ som hovedafbryder, og det er altså knald ulovligt og farligt - uanset hvor dygtig en fagmand der har lavet det.

Til gengæld er det ikke ret svært at rette op på. Det skal bare laves som jeg beskrev i mit forrige indlæg. Men det kan dog ikke blive til en lovlig installation, da det vil kræve at anlægget bliver CE godkendt og installeret af en autoriseret elektriker.

Jakob E. Jensen, han har jo beskrevet her i tråden, hvordan han har sikret sig mod utilsigtet ødrift. Så vi antager skam ikke. Vi forholder os til den beskrivelse, han selv har givet.

Jeg vil påstå der er forskel på kablet i vejen og 10 kV nettet. Det var det sidste jeg spurgte om og det første I svare på.

Jeg forstår ikke hvorfor i antager det mest sandsynlige er at en erfaren elektriker og E-ingenør laver en farlig løsning og skriver om det i Ingeniøren. - Jeg finder det langt mere sandsynligt han har lavet det mere end korrekt, men ikke skriver hvor kostbare kompenter han har anvendt. For det ville jeg nok selv.

Lad os tage et kig på et kommercielt anlæg: Growatt SPH 10000: https://www.growatt-inverter.com/product/growatt-sph-10000-tl3-bh-up-hybrid10kw2-mppt-3-phase/

Det er en trefaset 10 kW hybridinverter med mulighed for automatisk at skifte til ø-drift ved strømafbrydelse. Den har to udgange: en udgang mod elnettet og en udgang til backup strøm. Ved normal drift er de to udgange koblet sammen. Ved strømafbrydelse går anlægget i ø-drift men kun på backup porten. Der er således ingen spænding på udgangen mod elnettet når anlægget er i ø-drift.

Systemet er internt bygget med en transferswitch eller tilsvarende, som sikrer at der ikke kan være spænding på elnettet når den er i ø-drift. Det er en del af dens CE godkendelse at sikre dette og formodentlig også at det er dobbeltsikret, så en simpel mekanisk, elektrisk eller softwarefejl ikke kan bryde denne garanti.

I eltavlen kan man opdele husets installationer i det der skal have strøm ved ø-drift og det der kan tåle at blive afbrudt. Eksempelvis kunne det være at ting som elbilsladeren, komfur, etc ikke behøver trække strøm igennem backup udgangen. Alt der skal have strøm ved ø-drift bliver permanent koblet igennem backup udgangen.

Paw Rosenvard, er det lovligt at udføre sikringen mod utilsigtet ødrift, så den afhænger af, at HPFI-relæet ser en jordfejl ved fejlbetjening og dermed forventes at slå fra?

Nej det er ikke lovligt og i øvrigt er der ekstra krav når der er et batterisystem da DC kan mætte RCD relæet så det ikke fungerer. Samme problemstilling som ved elbilsladere, der også kræver specielle RCD relæer der kan tåle DC.

Er det et reelt problem? - hvis man sender strøm ud til de andre huse i parcelhuskvarteret? Så bliver batterisystemet vel meget hurtigt overbelastet? Kommer der en energi-impuls så langt og er sikkerheden ved arbejde på højspændingsnettet sådan at det kan ske reelt? - jeg er ikke E-ingeniør. -

Ja der er sket dødsfald. Det er lidt mere almindeligt i USA som følge af hvordan deres elnet er konstrueret og at reglerne ikke er så strikse.

Men lad os da bare forestille os at der er sket en overgravning af 400V nettet i fortovet. Dit hus kan dermed være blevet isoleret sammen med få andre huse. Hvis eksempelvis huset er et af de sidste. Det er ikke sikkert der er et stort forbrug midt på dagen. Det kan også være at der bare ikke er ret mange huse på den ledning i er tilsluttet.

Paw Rosenvard, er det lovligt at udføre sikringen mod utilsigtet ødrift, så den afhænger af, at HPFI-relæet ser en jordfejl ved fejlbetjening og dermed forventes at slå fra?

Jeg er ikke elektroingeniør, men for mig lyder det som en løsning, der er lavet med ståltråd og gaffatape. Jeg har noget mere tiltro til det, Nicolai Hanssing beskriver.

Jakob E. Jensen, forestil dig, at netselskabet arbejder på stikledningen til dit hus og har afbrudt i elskabet ude ved vejen.

Nu sætter du spænding på den ende af stikledningen, der er forbundet til huset. Der er ikke andre huse, der kan belaste din inverter. Inverteren ser samme belastning, som hvis der var slukket på husets hovedafbryder. Men nu er stikledningen spændingsførende.

• Er det et reelt problem? - hvis man sender strøm ud til de andre huse i parcelhuskvarteret? Så bliver batterisystemet vel meget hurtigt overbelastet? Kommer der en energi-impuls så langt og er sikkerheden ved arbejde på højspændingsnettet sådan at det kan ske reelt? - jeg er ikke E-ingeniør. -

• Kan vi stå i den situation af vi får en simpel forklaring på systemet skrevet forenklet til lægmand? - både for at gøre forklaringen enkel og for at undgå uheldige kopier eller beskytte en potentiel forretning?

Baldur Norddahl: Jeg forstår ikke hvorfor det er farligt. HPFI relæets funktion i en elinstallation er at afbryde ved at frakoble el-nettet,

Det er ikke tilladt at have en alm. afbryder (relæ, sikringsgrupper what ever), den skal på sikker vis frakoble den kollektive forsyning, med interlock imod den lokale ødrits-forsyning, og er det gridtied skal der være anti-islanding tiltag som foreskrevet. Der er så i øvrigt regler omkring jordingen på hver side af en transferswitch, som jo netop har disse interlocks, mekaniskt implementeret.

Paw Rosenvard, vil det sige, at hvis et menneske slår HPFI-relæet til, mens inverteren kører ødrift, så går inverteren ikke ud af ødrift?

HPFI relæet må da ikke slås fra bare fordi strømmen produceres lokalt?!

Paw Rosenvard, vil det sige, at hvis et menneske slår HPFI-relæet til, mens inverteren kører ødrift, så går inverteren ikke ud af ødrift?

Jeg håber bestemt ikke, at det er lovligt at lave et system, hvor en så lille menneskelig fejl blandt beboerne i et hus kan medføre så stor risiko for de personer, der arbejder på elnettet uden for huset.

Lige nu skal man manuelt slå HPFI relæe fra og derefter dreje switch for at give PLC input om at ø-drift er tilladt, det kan man sikker godt lave automatisk, men med vores forsyningsikkerhed er det jo meget sjældent at der er nødvendig, så det har vi ikke automatiseret.

Det er som når en nabo taler om en bils specifikationer, og den anden udbryder ”Hvorfor fokusere du ikke på om bilen kan bremse, det er det vigtigste”

Det primære problem med invertere til ødrift er at sikre, at de kun køre ødrift, når de er på en ø - altså en elinstallation, der er forsvarligt adskilt fra elnettet.

Der er flere situationer der skal håndteres sikkert. Ovenstående er ikke teknisk svært, det er organisatorisk svært.

Det svært for fabrikanten af udstyret, at sikre indbygnings forskrifterne bliver fuldt, idet det koster penge, optager plads etc. Og så bliver der implementeret en løsning der bevist, eller ubevidst er usikker.

Der er flere situationer et inverter system skal håndtere sikkert:

Grid following, into is-landing. Dette er en del af beskyttelsen I PV invertere og vind mølle invertere.

Grid forming, on powered grid. Dette er nemt at detektere i software, og hvis det sker vil det resultere i en nedlukning på overstrøm.

Grid forming, black-start. Her er det umuligt for inverteren at detektere om nettet er ‘for stort’, da den vil kunne starte op så længe at strømmen ikke er for stor. Den eneste rigtige måde at sikre dette på er via. 'funktions sikkert' feedback fra transfer switch. Hvis du har ideer til hvorledes dette kan detekteres, så lad høre.

Niels Danielsen, PHK er downvoted, fordi han begår samme fejl, som du begik i #18.

I kigger på, om opgaven kan udføres uden at tage stilling til, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at gøre det. Og PHK sætter trumf på ved at skrive, at “dette er det primære og stort set eneste problem”. Derfor fik han en tommel ned fra mig.

Det primære problem med invertere til ødrift er at sikre, at de kun køre ødrift, når de er på en ø - altså en elinstallation, der er forsvarligt adskilt fra elnettet.

Altså.. problemet er faktisk at forsyne controlleren, så den kan starte op i ø drift. Herfra er det "bare" software.

mit spørgsmål handler ikke automatisering, men om sikkerheden i at bruge HPFI-relæet til at adskille et hus i ø-drift fra elnettet

I USA er de ikke homofobiske:https://gizmodo.com/cspc-amazon-warns-stop-buying-male-extension-cords-1849543775

Det er smart, hvis man glemmer at afbryde sin hoved afbryder (HPFI i mangel på bedre), så har naboen også strøm. Og den line-man der er ved at ophænge de nedfaldne luftledninger kommer rigtig i stødet.

Der er ingen invertere i den størrelsesklasse vi taler om her, der ikke har en microprocessor med et rigtligt stabilt clocksignal til at køre ødrift.</p>
<p>Det primære og stort set eneste problem ved at lave en inverter til ødrift er at den er alene om startstrømmene fra elmotorer og switchmode forsyninger, hvilket kræver at effekthalvlederne er dimensioneret noget mere konservativt.

Et normalt el-net, består af generatorer, transformere og kabler.

Alt sammen komponenter med væsentligt termisk kapacitet, som kan overbelastes en størrelses orden 10 i 1 sec, og en faktor 2 i flere minutter. En asynkron motor har en peak startstrøm på en faktor 5-7 indtil den er oppe i hastighed.

Effekt elektronik er normalt ikke rated til 10 gange nominel i 1 sek. Hvis man skal starte en asynkron motor via. Direct Online Start (på en Frekvensomformer/UPS direkte ved 50Hz 400V) så skal den være voldsomt overdimensioneret.

Ellers skal der anvendes en frekvens omformer for hver motor der skal startes, og den skal så langsomt rampes op i frekvens og spænding.

Niels Danielsen, mit spørgsmål handler ikke automatisering, men om sikkerheden i at bruge HPFI-relæet til at adskille et hus i ø-drift fra elnettet .

Baldur Norddahl, har du læst, hvad jeg svarede på?

Det er ikke mig, der mener, at adskillelsen skal ske ved at slå HPFI-relæet fra. Jeg synes faktisk, det lyder fuldstændigt sindssygt, og derfor bad jeg om noget klarifikation.

Paw Rosenvard, hvordan ved anlægget, at husets HPFI-relæ er slået fra, så det er sikkert at køre ø-drift?

Som jeg ser det er der tre muligheder:

Offgrid drift: Kræver enten volsom over provisionering, eller man må leve med ikke at have strøm under dunkel-flaute. Tilgengæld spare man netabbonement. Giver kun mening hvis man har et hytte et sted uden offentlig elnet.

Ongrid drift: Optimering process mellem inport, og export tarif.

Hybrid drift: Giver kun mening hvis man bor et sted med udpålidelig elnet, sålænge SADI er 11 minuter om året kan det ikke betale sig.https://en.wikipedia.org/wiki/SAIDI

Paw Rosenvard, hvordan ved anlægget, at husets HPFI-relæ er slået fra, så det er sikkert at køre ø-drift?

HPFI relæet må da ikke slås fra bare fordi strømmen produceres lokalt?!

Der skal bruges en anden metode, eksempelvis en transfer switch.

Paw Rosenvard, hvordan ved anlægget, at husets HPFI-relæ er slået fra, så det er sikkert at køre ø-drift?

Som jeg har forstået det kan man ikke lave en 2 faset reference med vores system.

Den sidste model har faktisk hardware til at køre ø-drift. Der sidder en omskifter der kan lave et nulpunkt i huset og det kræver at husinstallationens HPFI relæ er slået fra således at vi ikke forsyner ud af huset. Der sidder også en lille 24V UPS som PLC’en kan starte på for så at komme op i ø-drift. Vi har dog ikke lavet software til det endnu, nu er energikrisen med planlagte blackout jo aflyst. Så det har ikke være prioriteret på det seneste. Men tanken er at starte system, (hvis altså kan ikke når at skifte om i de 5 min UPS kører efter netudfald) ved at slå omskifteren til, det giver et input til PLC (Islanding allowed), og så starte 24Vdc UPS’en, når systemet så starter op så er det i grid forming mode og ikke grid following. MiniCon vil så levere an fast spænding på 230Vac og 50Hz, det vil sige at husets effekt kan forsynes på den valgte fase, hvor den er monteret, så længe belastningen er under 3.5kW. Hvis der er en 230V solcelle inverter på samme fase, vil den se et net og begynder at producere energi. Hvis det samlede forbrug er større en solcelle producere vil MiniCon blot levere differencen. Hvis forbruget er mindre end solcelle produktion, vil strømmen løbe ind i MiniCon, men ikke kontrolleret, den del har vi ikke tænkt på, men umiddelbart kan det laves, vi har lavet noget tilsvarende til kunder. Man kan teoretisk sætte MiniCon på alle huset 3 faser, der vil så ikke være fase vinkel med de tre faser, men de fleste huse med nye hvidevare har jo ikke nogle 3 fasede belastninger der kræver forskellig fasevinklen. Hos os har vi kun en kogeplade og elbil der bruger 2 faser. Kogepladen fungerer med 2 faser med samme fasevinkel og jeg tror ikke el-bil kan tåle det. Afhængig af din solcelle inverter kan det måske virke, det kommer an på om den blot se de enkelte fase eller et 3 faset system – det ved jeg ikke noget om, men måske ved andre det her på siden.

Og.. så kan den jo kun lave 1 fase, det er måske også lidt en begrænsning

Løs tanke og måske er det dumt - men er 2 faser ikke det samme som at lave 400 volt med mulighed for at flytte nul returlederen dynamisk? Således at hvert knudepunkt kan nulles via mosfets.

Altså.. problemet er faktisk at forsyne controlleren, så den kan starte op i ø drift. Herfra er det "bare" software.

Vi har lavet en open-loop implementering, for at demonstrere det, hvor systemet laver en sinus, med en ønsket Frekvens og spænding.

Så længe man holder lasten under vores selvbeskyttelsesgrænser virker det fint, og da impedansen er så lav i batterierne, kan vi godt håndtere en motor.

Det er væsentlig værre med f.eks. en elbil..

De 24v kunne man jo komme med fra en ups eller lignende... måske det er noget vi skal kigge på i 23.

Og.. så kan den jo kun lave 1 fase, det er måske også lidt en begrænsning

Controlleren er bygget til at styre 20 H-Broer. De er styret med en 10kHz control loop.

Snobberen er ikke glad for at gå væsentlig over 2.5kHz, så vi prøver at lade det enkelte batteri være inde i 4 cykler, efter indkodning, men det kan ikke lade sig gøre til alle tidspunkter i en sinus.

Vi bruger LFP celler, vi har 16 par, i serie, af en model der fylder en del mere en bilbatterier, men som kan køre kontinuert med 2C, hvilket i den udgave der er billeder af, giver et maks kontinuert træk på 100A, der er dog en smule mere end de fleste husstande kan klare, så vi har brugt lidt tyndere kabler, sikringer og EMC filtre, der begrænser os til 32A i det her setup, men kun koster en brøkdel af det der er firmaets store backup systemer.

Hvertt batteri har ganske rigtigt sin egentlig BMS til called balancering, hvor main controlleren laver balancering på modul niveau.

Vi tracker SoC på hver celle, ved en observer af egetforbruget og integration af strømmen. Data om hvert modul gemmes i modulets BMS

KK producerer allerede backupbatterisystemer til vindmøller baseret på det her teknologi, de er godt nok noget større, men da det hele er lavet af kasserede skabe, er det jo ting der rent teknisk er klar til masseproduktion.

Problemet er jo nok at finde ud af hvordan en forretningsmodel skulle skrues sammen, og vi er jo bare ingeniører..

For at inverteren kan køre uden nettet, kræver det at den har et internt 50 Hz signal den kan skabe sin spænding/strøm ud fra. De fleste invertere bygget til solceller sparer denne væk og anvender elnettets 50 Hz takt, og fungerer således ikke ved spændingsløst net.

Vås.

Der er ingen invertere i den størrelsesklasse vi taler om her, der ikke har en microprocessor med et rigtligt stabilt clocksignal til at køre ødrift.

Det primære og stort set eneste problem ved at lave en inverter til ødrift er at den er alene om startstrømmene fra elmotorer og switchmode forsyninger, hvilket kræver at effekthalvlederne er dimensioneret noget mere konservativt.

De fleste invertere bygget til solceller sparer denne væk og anvender elnettets 50 Hz takt, og fungerer således ikke ved spændingsløst net.

Det er nok forkert at sige at referencen er sparet væk. Det er en sikkerhedsforanstaltning at anlægget ikke kan lave strøm uden at der er spænding udefra. Det er ikke en god ide at forsøge forsyne elnettet ved en strømafbrydelse og det kan overraske elektrikerne der skal reparere skaden så de får livsfarlige stød. Husk at en 10 kV transformer fungere i begge retninger, så hvad der er 230/400 volt ud af din inverter kan blive til 10 kV i transformeren.

Men der findes anlæg på markedet nu der kan køre ø-drift ved strømafbrydelse. Det er typisk implementeret ved en såkaldt "transfer switch" som er en type kontakt der fysisk er konstrueret, så der kun kan være forbindelse til enten elnet eller til en særlig udgang med backup strøm.

Uden a jeg aner meget om det, så er dette jo ikke en normal H-bro med DC-spændning på 350VDC og switchfrekvenser på +8kHz (eller 560VDC 3ph x H)</p>
<p>Her er vi mere ovre i metoden til de rigtig store invertere, med MMC, med lave krekvenser på 0.4-1kHz'ish. <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/HVDC_convert..">https://en.wikipedia.org/…;.

Deres system er et alternativ til at bruge en boost konverter. Systemet kræver en række uafhængige spændingsforsyninger der kan sættes i serie (eksempelvis batterier). Til gengæld er der ikke brug for energilager i kondensatorer (lytter).

Den du linker til gør nærmest det omvendte. Den tager en enkelt høj spænding og deler op i mindre spændinger og kræver lokalt energilager i kondensatorer.

Den typiske inverter har store elektrolytter til boost konverteren og det er disse lytter der begrænser levetiden. Så faktisk meget smart at slippe af med dem.

Kan jeres batterisystem give strøm i huset, når den offentlige el er afbrudt, det kan solcellerne ellers ikke på mit system.

For at inverteren kan køre uden nettet, kræver det at den har et internt 50 Hz signal den kan skabe sin spænding/strøm ud fra. De fleste invertere bygget til solceller sparer denne væk og anvender elnettets 50 Hz takt, og fungerer således ikke ved spændingsløst net.

Deres H-Bridge er en AC/DC inverter/konverter? De har lavet deres egen, men det fungerer umiddelbart ikke anderledes end en almindelig inverter/konverter? Er det deres styring de gør anderledes? For diagrammet virker ikke synderligt anderledes?

Her er vi mere ovre i metoden til de rigtig store invertere, med MMC, med lave krekvenser på 0.4-1kHz'ish.https://en.wikipedia.org/wiki/HVDC_converter#Modular_Multi-Level_Converter_(MMC)

Det er 8 serielle pakker af nok 14S litium med norminel spændning på 3.7V. Det giver 414VDC nominelt. Det smarte her er så at man med 8x4 udgange kan styre det så forskellige batteri-moduler med forskellig kapacitet kan holdes på ens SOC (Stateof Charge), så længe hovedstyringen har fat i pakkernes individuelle BMS'er. OG det har den jo, for ellers ville det jo ikke blive nævnt.

Du kan dermed udvide de individuelle 14S-pakker (NCA / NCM), du kan mikse LFP ind med 16S x3.2V, og du kan i det hele tage køre ret fleksibelt styret af softwaren i controlleren. Du er heller ikke begrænset til 8, strengen kun være mange flere i serie, sålænge SOC er kendt, og man holder sig under breakdown-spændning som her er angivet til 600VDC.

JEg har rigtig mange spørgsmål til setuppet, men til hjemmebyg, batteri-genbrug som kan udvides er det da kanon smart, men også langt over alm. hobby-formåen.

Kan jeres batterisystem give strøm i huset, når den offentlige el er afbrudt, det kan solcellerne ellers ikke på mit system.

Det er godt nok smart at kunne bruge batterier uden konvertering AC/DC.

Ja, de bruger X antal i serie i stedet for en stor, men det er der garanteret andre der også gør - det er i hvert fald den normale måde at gøre tingene på når du kommer op i spænding.

Minder lidt om NerveSmartSystem. Det er gør det samme, dog kun i forbindelse med DC-net.https://nervesmartsystems.com/

Det er godt nok smart at kunne bruge batterier uden konvertering AC/DC.

Forhåbentligt lykkes det at lave det til et kommercielt produkt.