Ingeniører: For tungt at søge iværksætterstøtte

Kun lidt over halvdelen (56 procent) af de ingeniører, der etablerer egen højteknologisk virksomhed, henter hjælp og rådgivning fra et væksthus, en forskerpark eller andre aktører i erhvervsfremmesystemet.

Det viser en analyse, som IDA har foretaget blandt de medlemmer, der inden for de seneste syv år har skabt en højteknologisk virksomhed med mindst én medarbejder.

Vil du være leder? Find jobbet her

Når man spørger de 44 procent, der har fravalgt rådgivning, angiver cirka hver anden ‘manglende ressourcer, f.eks. tid’, mens hver tredje peger på ‘manglende kendskab til tilbuddene’ som årsag til fravalget.

Resultatet både overrasker og ærgrer Per Diget, formand for IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg:

»De teknologiske iværksættere ville have gavn af at være faste kunder i systemet, fordi de ville få en mere sikker start og et mere solidt afsæt. Det skaber færre dønninger at sejle rundt på det blå ocean, hvis man kan koncentrere sig om det, man er bedst til,« mener han.

For dyrt at søge støtte

Civilingeniør Rune Wiik er højteknologisk iværksætter og står bag to firmaer, som begge blev stiftet i 2015: Wiik Pharma, der distribuerer radioaktive lægemidler, og MedTrace, der udvikler et apparat, som fremstiller og injicerer radioaktivt vand i hjertet på patienter inden en PET-scanning.

Læs også: Du har lige fået en million-dollars idé - skynd dig at fortælle om den!

Wiik Pharma, som holder til i Aarhus, har klaret sig uden erhvervsfremmestøtte, mens MedTrace, der har adresse hos Scion DTU, har fået støtte gennem både Danish Tech Challenge, som de vandt i 2015, gennem DTU Scions mentoringforløb, som virksomheder nu deltager i, og fra Markedsmodningsfonden.

Rune Wiiks syn på det danske erhvervsfremmesystem er ganske broget og årsag til, at han kvittede offentlig støtte, da han etablerede Wiik Pharma:

»Hele systemet er procedure- og omkostningstungt – specielt for ingeniører med gode ideer, for man får ingen garanti for tilsagn. Samtidig skal man netværke for at få penge. Det kræver, man mestrer det game, og det gør ingeniører sjældent. Derfor rammer de her pakker skævt,« mener han.

Derudover underminerer det støtten, når de lokale væksthuse kræver medfinansiering, siger han og kommer med et regnestykke:

»Lad os sige, vi får 20.000 kroner i støtte og derfor selv skal lægge samme beløb. Det kræver, at vi som minimum skal investere 60.000 kroner oven i al den tid, vi skal sætte af til det administrative. Det er grunden til, at vi endte med at sige nej. De penge er meget bedre investeret i virksomheden.«

Behov for mentorer, ikke rådgivere

Helt anderledes udbytte fik Rune Wiik og hans to kompagnoner, da de meldte deres fælles firma MedTrace til Danish Tech Challenge, som er en kombination af konkurrence og erhvervsfremme. Deltagerne er højteknologiske iværksætterfirmaer, og det er Industriens Fond og Scion DTU, der står bag.

Læs også: Pengemangel hæmmer iværksættere

»Når man kommer ind i Tech Challenge, bliver virksomheden tæsket igennem på alle parametre, og man kommer ind i et guidet vejledningsforløb. Virksomheder i opstart har ikke brug for rådgivere, men for mentorer, der guider kontinuerligt uden en rigid start- og slutdato,« mener Rune Wiik.

Det altafgørende for højteknologiske iværksættere er at være tæt på universitetsmiljøerne, hvis de skal have succes, vurderer han:

»MedTrace opererer i et specialistfelt og tænker globalt. Det kræver støtte fra højteknologiske eksperter, der kender branchens ydre vilkår. Her nytter det ikke noget med en lille lokal væksthuskonsulent, selv om han er nok så velmenende.«

På baggrund af sine erfaringer ser Rune Wiik gerne, at erhvervsfremmesystemet gør op med delvis brugerbetaling:

»Det er tåbeligt at trække den i forvejen begrænsede kapital ud af iværksætteren. Man bør i stedet tilbyde mentorforløb og centrere indsatsen om færre virksomheder. Derudover skal der større fokus på soft funding (tilskud, donationer og lign., red.), som er afgørende for at få de store investorer med,« mener Rune Wiik.

Læs også: 7 gode råd til modne iværksættere

IDA: Der er brug for forenkling

IDA efterlyser også et enklere system og har formuleret syv principper, som fremtidens offentlige erhvervsfremme bør indrettes efter. For det første skal brugernes behov i centrum, fastslår Per Diget:

»IDA ønsker et one-stop- shopping-princip, hvor den enkelte bliver hjulpet rundt. I dag skræmmer det nogle iværksættere væk, når de opdager, hvor stor en indsats de selv skal lægge. Risikoen er, at iværksættervirksomhederne vokser langsommere uden professionel hjælp eller dør en tidlig død.«

Per Diget sætter sin lid til det erhvervsfremmeudspil, regeringen har bebudet til foråret, og håber, at IDAs udspil indgå i overvejelserne:

»Vi skal finde en måde at skaffe nemmere adgang til kapital på. Vores syv principper giver ikke det endelige svar, men sætter fingeren på de ømme punkter.«