Ingeniører snupper oftere en lederpost end andre højtuddannede

Drømmer du om at nå helt til tops i erhvervslivet, øger det dine chancer ganske betragteligt, hvis du vælger et ingeniørstudium frem for andre videregående uddannelser. Det viser registerdata fra Danmarks Statistik, som IDA har gransket, og som offentliggøres i analysen Kortlægning af ingeniørlederne.

Mens 13,6 procent af de højtuddannede med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund bliver ledere, er tallet 10,5 procent for andre højtuddannede faggrupper. Når det gælder topchefniveauet, er forskellen endnu mere udtalt. Blandt de højtuddannede generelt når 1,3 procent helt til tops. Ser man derimod specifik på gruppen af ingeniører, cand.scient.’er og it-uddannede ender næsten dobbelt så mange på topchefniveau, nemlig 2,4 procent.

Umiddelbart lyder det ikke af alverden med en forskel på henholdsvis 3,1 og 1,1 procentpoint mellem højtuddannede generelt og ingeniører specifikt. Men her er det ifølge Martin Kyed, cheføkonom hos IDA, vigtigt at huske på, at der ikke er tale om en stikprøveundersøgelse, men om tal hentet hos Danmarks Statistik:

»Det er de totale tal, så der er ingen usikkerhed. Tallene afspejler virkeligheden,« understreger cheføkonomen.

Ny teknologi kræver indsigt og viden

Man kan med andre ord roligt konkludere, at der er en 30 procent større andel ledere blandt ingeniører end den samlede gruppe af højtuddannede, og at andelen af topledere er hele 80 procent højere blandt ingeniører, fremgår det af IDAs notat.

Ifølge IDA-formand Thomas Damkjær Petersen, er tallene et udtryk for, at de mange nye teknologier som f.eks. kunstig intelligens, digitalisering og nanoteknologi kræver ledere med teknisk indsigt og viden:

»Den teknologiske udvikling buldrer af sted, og virksomhederne afsøger konstant mulighederne for at bringe ny teknologi i spil. Vores medlemmer er de bedst egnede til at sætte anvendelsen af ny teknologi ind i den enkelte virksomheds virkelighed. Derfor er de også efterspurgte på ledelsesniveau,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Professor: Djøf'ere ville også være overrepræsenteret

Anders Drejer, professor på Institut for Økonomi og Ledelse, er da heller ikke overrasket over tallene, men mener, at det ikke kun siger noget om ingeniører.

»Tallene dækker jo også over, at der er mange højtuddannede faggrupper, især humanister der ikke er særligt sandsynlige som ledere og slet ikke som topledere.«

Han peger på, at djøf’ere sandsynligvis også ville være overrepræsenteret, hvis de blev trukket ud som en selvstændig gruppe.

Men skyldes det ikke, at djøf’ere i højere grad end ingeniører specialiserer sig i ledelse?

»Jo, nogle cand.merc.’ere har speciale i strategi og ledelse, men det er ikke nødvendigvis en lederuddannelse. Hvis du som cand.merc. vælger f.eks. økonomistyring, bliver du ofte revisor eller specialist,« påpeger han.

Industri avler ingeniørchefer

Mere end fire ud af ti ingeniørlederne arbejder ifølge Danmarks Statistik inden for ’Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed’, og de udgør samtidig 44 procent af alle ledere i branchen. Heller ikke dette tal overrasker Anders Drejer:

»Som ingeniør er du fagspecialist inden for netop den branche, og derfor bliver du forfremmet på godt og ondt og ender ofte i toppen,« siger han.

Når Anders Drejer mener, at forfremmelsen kan have en bagside, skyldes det risikoen for, at ingeniører i for høj grad driver virksomhed på teknologiens præmisser:

»Man ansætter folk, der er gode til teknologi, og ender med at mangle folk med en kommerciel baggrund. Konsekvensen er, at man mister det kommercielle udsyn og bliver teknologidrevet,« siger han og tilføjer:

»Men det kan også være et problem, hvis man kun ansætter djøf’ere. Jeg er stor tilhænger af diversitet.«

Tendensen fortsætter

IDA-formand Thomas Damkjær Petsersen forventer, at tendensen med at hyre ingeniørleder vil blive endnu mere markant de kommende år:

»Når vi spørger toplederne i vores egen fold, om de bruger deres faglighed og baggrund i deres daglige virke, svarer 99 procent ja. Fagligheden kommer i spil i forbindelse med strategisk arbejde, forretningsudvikling og sparring med medarbejdere og ledere.«

Han peger desuden på, at mange virksomheder allerede har eller vil få brug for teknologisk indsigt på ledelsesniveau, og at IDA's medlemmer netop derfor er et naturligt valg til lederposterne:

»Det er trods alt nemmere at bygge ledelsesværktøjer og forretningsforståelse på en ingeniør, end det er at lægge en uddannelse som ingeniør eller naturvidenskabelig kandidat på en CBS’er eller en jurist.«

Ifølge Anders Drejer er det da også vigtigt, at ingeniørledere har forretningsforståelse, hvis de skal stå i spidsen for en virksomhed:

»Det handler aldrig om teknologi, men altid om det forretningsmæssige. I dag er alle optaget af disruption og digitalisering, og mange køber en 3D-printer uden at vide, hvad de skal bruge den til. I stedet er det lederens opgave at tænke over, hvad markedet har brug for, hvor de vil hen, og hvordan teknologien kan hjælpe dem.«