Ingeniørerne har for alvor sat deres fodspor på direktionsgangen i det forgangne år. Nye topchefer med ingeniørbaggrund har indtaget hjørnekontorerne i virksomheder som Danfoss, B&O, Cowi og Oticon. Og med udsigt til at skulle lede deres virksomhed gennem en længere periode med krise kan netop deres faglige forankring vise sig at være en stor fordel, mener Henrik Holt Larsen, professor i ledelse fra Handelshøjskolen i København.
Mange virksomheder satser netop på kernefagligheden i et forsøg på at minimere sine risici, påpeger han.
»Noget tyder på, at krisen får mange virksomheder til at koncentrere sig om at optimere allerede eksisterende produkter frem for at satse på nye produkter og markeder. I den kontekst er det en fordel, at topchefen har en dyb faglig indsigt, fordi han er trænet til at se muligheder i produktet i modsætning til en chef med marketingbaggrund, der tænker i nye markeder,« siger Henrik Holt Larsen.
Fagligt fokus kan hæmme strategi
Ikke desto mindre kan det faglige fokus også vise sig at være en hindring for at eksekvere den rette strategi. Har en virksomhed ryggen mod muren og står over for radikalt at skulle omstille sig på produktsiden, kan det være svært for den fagligt dybt funderede topleder at omstille sig, påpeger Per Langaa Jensen, institutdirektør, DTU Management.
»Hvis topchefen har særlige, faglige darlings, som han gerne vil beskytte, risikerer han ikke at kunne træffe de nødvendige beslutninger. Det kan være en chef i rådgiverbranchen, som på grund af sin egen faglighed ikke er i stand til at sætte spørgsmåltegn ved en bestemt type ydelse eller ikke kan se, at andre faggrupper kan levere ydelsen,« siger han.
Grundlæggende mener Per Langaa Jensen ikke, at det gør den store forskel, om topchefen har en ingeniørmæssig baggrund eller ej. Flere år som censor på Handelshøjskolen har lært ham, at ingeniører ikke har patent på at en særlig veludviklet analytisk evne, der skulle gøre dem særligt egnede som topchefer. Det afgørende er evnen til at kunne se virksomheden som en helhed og ikke fortabe sig i detaljer, understreger han.
Deri er Henrik Holt Larsen enig, men peger dog alligevel på, at topchefen med ingeniørmæssig baggrund har den fordel, at ingeniører generelt trives godt under en leder, der også er ingeniør. Tidligere undersøgelser viser, at teknisk og naturvidenskabeligt uddannede medarbejdere i høj grad sætter pris på, at lederen er en god faglig sparringspartner, understreger han.
»Og så må man sige, at det er til ingeniørernes fordel, at de som gruppe har været bedre til at supplere deres uddannelse end andre faggrupper. De har aldrig været fremmede for at sige: "Nu er jeg god til det tekniske, men skal jeg kunne lede, kræver det, at jeg læser forretning og økonomi." Se bare på, hvor mange ingeniører der har taget en HD. De udgør en stor potentiel gruppe, når der skal rekrutteres til topstillinger,« siger Henrik Holt Larsen.
Er ingeniørbaggrunden en fordel som adm. direktør?
*Søren Nielsen, 37 år, adm. direktør i Oticon fra 1. september. Var tidligere udviklingsdirektør samme sted og har i alt været 14 år hos høreapparatproducenten.**Uddannet civilingeniør i 1994:*
Det er ikke en forudsætning at være ingeniør for at kunne lede mange ingeniører, men der er ingen tvivl om, at min baggrund hjælper på samarbejdet. Vi har masser af dygtige mennesker på smalle områder, som har meget at byde ind med, men udfordringen er at stimulere den innovative kultur og dermed få den større samlede helhed til at spille sammen og give det maksimale output.
Dér hvor jeg kan gøre mit, er ved fortsat at sikre, at Oticons produktudvikling, markedsføring, projekter og produktlanceringsmaskine kører så godt, som en hoverhovedet kan og træffe de rette valg omkring produktprogrammer i et konkurrencemiljø, som er strammere, end det har været i mange år.
Niels B. Christiansen 42 år, adm. direktør og koncernchef i Danfoss fra 1. oktober. Koncerndirektør i Danfoss i fire år og inden da adm. direktør i GN Netcom. Uddannet civilingeniør i 1991 og har en MBA fra Insead i Frankrig:
Kombinationen af både at have det tekniske fundament og det merkantile perspektiv kan anbefales; jeg ville ikke undvære nogle af delene. Mens MBA'en giver det forretningsmæssige perspektiv, giver ingeniørbaggrunden en god, generel, analytisk og faktuel tilgang til problemstillinger.
Derudover giver ingeniørbaggrunden indsigt i de teknologier, vi laver, hvad det er de kan udrette, og hvordan de kan udvikles med henblik på at løse nogle af de behov, vores kunder og samfundet har. Det er en stor fordel at kunne snakke med i dybden, når vi diskuterer vores produkter. Og så har jeg en helt grundlæggende glæde ved innovation - man får et kick at være en del af at skabe noget nyt!
Lars-Peter Søby 48 år, adm. direktør i Cowi fra 1. oktober. Ansat i Cowi siden han blev uddannet som civilingeniør i 1986:
Den måde, man gennem ingeniørstudiet har lært at angribe forskellige problemstillinger og håndtere udfordringer på, er guld værd. Det er noget, jeg bruger hver dag i mit virke som adm. direktør, hvor der skal træffes mange forskellige beslutninger ud fra en række muligheder. Det har ikke noget med det teknologiske at gøre, men simpelt hen en måde at være struktureret i sine tanker på.
Udfordringen er, at man ikke altid kan finde en løsning, man kan sætte dobbeltstreg under, sådan som det nødvendigvis er tilfældet, når det er en bro, man skal bygge. Som adm. direktør kan man have ingeniørtilgangen som princip og tænkning, men man skal også bruge sin mavefornemmelse. Og turde tage beslutningen, når man er 75-80 procent sikker.
Kalle Hvidt Nielsen 44 år, adm. direktør i Bang & Olufsen fra 1. august. Kom fra stillingen som adm. direktør for Brüel & Kjær. Uddannet som civilingeniør i 1987 og har en HD i afsætning:
Ingeniøruddannelsen giver en god mulighed for at forstå de tekniske udfordringer, og hvad der skal til for at løse dem. De tekniske udfordringer udgør erfaringsmæssigt ofte store usikkerheder og risici, og det er en stor hjælp for en topleder at kunne forholde sig til og vurdere dette.
Kombinationen med en kommerciel baggrund giver endvidere gode muligheder for også at bruge en teknisk forståelse offensivt i virksomhedens fremadrettede strategi og dermed sikre virksomheden yderligere konkurrencemæssige fordele i markedet.
