Næhh - leasingcirkusset i almindelighed og privatleasing i særdeleshed er blot en metode til omgåelse af registreringsafgiften - slet og ret. Jo højere registreringsafgift, jo mere forretning er der i omgåelsen. Der er ingen reel rationel teknisk forklaring whatsoever - det er bare et skattehul "nogle" burde sætte en prop i - hellere i går end i morgen.

Er der nogen der kan forklare hvordan denne "grønne" ordning opfordrer folk til at køre i biler der forurener mindre og udleder mindre CO2</p>
<p>

Næhh - leasingcirkusset i almindelighed og privatleasing i særdeleshed er blot en metode til omgåelse af registreringsafgiften - slet og ret. Jo højere registreringsafgift, jo mere forretning er der i omgåelsen. Der er ingen reel rationel teknisk forklaring whatsoever - det er bare et skattehul "nogle" burde sætte en prop i - hellere i går end i morgen.

Hvad med de private virksomheder der så ikke vil kunne tilstrække højt kvalificeret arbejdskraft (bl.a. ingeniører).</p>
<p>For mig er det en katastrofe at IDA kommer med disse tanker. De repræsenterer jo formodentlig ikke alle medlemmers holdninger og behov.

Helt enig. IDA er for privatansatte en faglig interesse forening. Jeg har ikke behov for en fagforening til mine ansættelsesforhold.

Det er måske tid til at overveje mit medlemskab af IDA, ud fra disse anbefalinger og holdninger der er kommet frem her.

Hørt hørt. Vi er mange , inklusiv min husstand, hvor der dagligt pendles langt, og det slet ikke er realistisk med offentlig transport, og det med at cykle for de fleste er da helt ude i hampen.

Hvis der indføres Road pricing vil dette betyde at det vil være alt for dyrt at køre til og fra arbejde. Dette kan måske endda “tvinge” nogle til at opsige deres arbejde. Det er jo bestemt ikke alle, der kan få arbejde i cykelafstand.

Hvad med de private virksomheder der så ikke vil kunne tilstrække højt kvalificeret arbejdskraft (bl.a. ingeniører).

For mig er det en katastrofe at IDA kommer med disse tanker. De repræsenterer jo formodentlig ikke alle medlemmers holdninger og behov.

At forsøge at tvinge mere kollektiv trafik igennem er at ønske mindre frihed for folk.</p>
<p>Når danskerne køber biler så er det fordi det giver dem en frihed de ellers ikke har. Ideer som samkøring, dele-biler, etc. er meget fine for dem der vil. Jeg vil kunne møde på arbejdet 20 minutter tidligere eller senere hvis det passer mig i morgen. Skulle jeg have brug for at gå tidligt eller blive hængende længere så gider jeg ikke aftale det med andre end min kone.

Imidlertid er en stor del af befolkningen, som ikke har kørekort. Nogle må nøjes med scooter eller knallert, og andre alene den kollektive trafik. Når vi skal have kollektiv trafik, er det alene til disse grupper. I byerne er kollektiv trafik i dag den eneste økonomiske mulighed - men vi burde overveje, om den kollektive trafik ikke burde erstattes med flex taxaer der får tilskud, så de ikke koster mere end en busbillet i dag, når det ikke er i storbyerne. Jeg håber, og tror på, at vi får automatisk kørende biler der kan fungere som taxaer en gang i fremtiden. Nogle lande tillader allerede automatisk kørende biler på vejene. Kollektiv trafik, har derfor ikke nogen fremtid. Automatisk kørende trafik, muliggør at dem uden bil, får omtrent samme muligheder for transport som dem der ejer bil. Og sandsynligvis til en konkurencedygtig pris - måske endda billigere. Det er fremtiden, og det er langt det bedste valg, til dem uden kørekort, eller som økonomisk, eller på grund af helbred, ikke har mulighed for at erhverve kørekort. I dag deler vi reelt samfundet op i to klasser - klasse 1, er dem der har bil og kørekort. Og klasse 2, er dem uden kørekort. Sådan vil det ikke være med selvkørende taxaer.

De investeringer vi gør i dag indenfor kollektiv trafik, skal altid ses i forhold til de fremtidige muligheder, specielt for automatiske køretøjer. Automatiske taxaer, er det som langt de fleste vil vælge. Automatiske busser måske over store afstande, hvor de kan konkurere med tog, samt i byerne.

Dette giver ikke ligefrem de bedste muligheder for hverken busser, tog eller DSB. Specielt letbaner, giver absolut ingen mening, i forhold til automatiske busser. De bliver måske lukket, før de opføres, eller vil skulle holdes i live kunstigt.

At forsøge at tvinge mere kollektiv trafik igennem er at ønske mindre frihed for folk.

Når danskerne køber biler så er det fordi det giver dem en frihed de ellers ikke har. Ideer som samkøring, dele-biler, etc. er meget fine for dem der vil. Jeg vil kunne møde på arbejdet 20 minutter tidligere eller senere hvis det passer mig i morgen. Skulle jeg have brug for at gå tidligt eller blive hængende længere så gider jeg ikke aftale det med andre end min kone.

Løsningen på bæredygtig transport er ikke at trampe borgernes frihed ned. Det er at sikre at biler ikke forurener (fx. ved at biler bliver til el-biler) samt at de biler borgerne bruger ikke forurener særligt meget at fremstille. Det kunne fx. være at mange biler er mere simple eller øget genbrug (fx batterier). I det omfang kollektiv trafik giver mening så skal det være borgerne der vælger det til – de skal ikke tvinges til det.

Mine ønsker til transport er at jeg kan beslutte at jeg vil fra A til B uden at skulle spørge nogen om lov. Transporten skal ske hurtigt og effektivt uden svinkeærinder. I øvrigt synes jeg metroen i København er genial. Jeg bruger den hver dag når jeg skal på arbejde fordi det er en nem og hurtig transportform hvor jeg selv kan bestemme tidpunktet og hvor effektiviteten er nogenlunde den samme som når jeg tager bilen eller cykler. Det er den slags situationer hvor kollektiv trafik fungerer. Kollektiv trafik der involverer busser eller mange skift er håbløse løsninger som folk flygter fra når de kan.

IDA er i sine nuværende udformning blevet til en forfærdelig forening hvor en fraktion forsøger at gennemtvinge en rød agenda. Her er det venstrefløjens gamle agenda omkring kollektiv trafik. Andre samtidigt forsøger man også at øge IDA’s tilstedeværelse på arbejdspladser – ligeledes en gammel venstrefløjssag.

Det er imidlertid ikke kun brændstof der giver CO2 udslip. Ca 1/3 af en ICE bils udslip skyldes fremstilling af bilen (og noget mere for en BEV). Det er en miljøbelastning de fleste desværre vælger at "glemme".

Fordi brændstofafgiften ikke fungerer på el-biler. Når man først har fået implementeret road-pricing kan man blot omdøbe det til trængselsafgift og pålægge det på enhver form for transport.

Værst går det, hvis vi samtidigt - som der står i artiklen - omlægger afgifter. For så bliver det jo sandsynligvis FJERNET benzinafgifter, der er proportionale med CO2 forbruget, og der bliver lagt kørselsafgifter på, der IKKE har noget med miljøet at gøre. Ok, så påstår man måske, at man netop ikke fjerner miljøagifterne på benzin. Men, så fjerner de andre afgifter fra benzin, fordi at pengene skal ind på roadpricing i stedet.

Et eller andet er galt. Hvem er lobbyisterne?

Tak for dit feed-back, der afslørede at jeg ikke har brugt de rigtige ord. Min tanke er at vi skal fjerne statsafgifterne på ejerskab af biler og flytte udgiften over på brændstoffet, således at der ikke betales "grøn" afgift på en bil der står stille.

Ja, som skrevet ovenfor er jeg i princippet enig. Imidlertid er vores verden skruet sammen på en måde så jeg ikke tror at det kan lade sig gøre.

Det er imidlertid ikke kun brændstof der giver CO2 udslip. Ca 1/3 af en ICE bils udslip skyldes fremstilling af bilen (og noget mere for en BEV). Det er en miljøbelastning de fleste desværre vælger at "glemme".

En Volvo polestar koster ca 26 tons CO2 at producere. https://www.autoexpress.co.uk/news/353201/how-green-are-electric-cars-polestar-data-shows-ice-trailing-ev26 tons CO2 - det er ca udledningen fra en Citroen C1 der kører 250000 km på mineraljuice.

Det er ikke nemt, desværre - den eneste vej jeg ser ud af kattepinen er reduktion af biler og antallet af kørte kilometer. Alt andet er mere eller mindre greenwash af vores nuværende livsstil (som man nok vil ryste på hovedet af om en generations tid).

Når man leaser en benzin eller diesel bil i Danmark slipper man for at betale den høje registringsafgift "up front". Når man leaser sparer man mere på de biler der forurener meget, fordi de får en hørere registreringsafgift, end hvis man leaser en bil der forurener mindre. Det går helt galt hvis man leaser en elektrisk bil, da der er stort set ingen afgift på elbiler.

Er der nogen der kan forklare hvordan denne "grønne" ordning opfordrer folk til at køre i biler der forurener mindre og udleder mindre CO2?

Hej Kristian Tak for dit feed-back, der afslørede at jeg ikke har brugt de rigtige ord. Min tanke er at vi skal fjerne statsafgifterne på ejerskab af biler og flytte udgiften over på brændstoffet, således at der ikke betales "grøn" afgift på en bil der står stille. Jeg hører mange der forklarer at de har brug for en bil fordi de har en hestetrailer eller en campingvogn. De er nødt til at have en stor bil til dette, og når de alligevel skal betale meget høje "grønne" afgifter hvert år så kan de ikke retfærdiggøre (eller råd til) at have en mere miljøvenlig bil ved siden af. Det er den vinkel jeg tænker på. Det er langt bedre for miljøet, hvis den store bil med anhængertrækket kun er ude at køre når der skal trækkes en anhænger. Resten af tiden bruges så den anden miljøvenlige bil. Hvis afgifter på ejerskab fjernes og erstattes med en afgift på brændstoffet så rammer afgiften direkte på forbruget og derved miljøbelastningen. Man kan også sætte et meget simpelt regnestykke op. Forestil to identiske biler der begge kører 15.000 km per år og de begge kan køre 20 km per liter. Den ene har pålagt en "grøn" afgift på 5000 kr. om året, hvor benzinen koster 10 kr. per liter (ved det ikke passer - men det gør det nemmere at regne ud) Den anden bil er uden "grøn" afgift så skal benzinen koste omkring 16,75 før begge biler koster det samme per km.

Det kommer ikke til at virke. Pludselig vil halvdelen af sjællænderne have "kontor" i Ålborg og halvdelen af jyderne have "kontor" i København.

Det burde det ikke, fradraget burde være fast, så man belønnes for at tage hjemmearbejdsdage.

Det kommer ikke til at virke. Pludselig vil halvdelen af sjællænderne have "kontor" i Ålborg og halvdelen af jyderne have "kontor" i København. Det er noget skidt, men sådan er det. Den salomoniske løsning er at afskaffe kørselsfradraget - det er i bund og grund en forældet skatteregel der opfordrer til irrationele køremønstre.

Hvorfor et komplicaret teknisk system, hvis man i stedet bare kan hæve brændstofafgiften? Jeg forstår det ikke

Det er fordi du aldrig har boet tæt på grænsen til Tyskland. Da jeg var barn kørte folk til Tyskland for at tanke fordi de kunne spare 1 kr/ liter (og Tyskerne kørte til DK fordi vores Diesel er/var billigere end tyskernes).

Hvad tror du der vil ske hvis vi hæver prisen til 50 kr literen og man kan spare 1500 kr på en tankfuld ved at tage en tur over landegrænsen i et indre marked? Det er ikke engang sikkert du behøver at køre over grænesen. Der vil sikkert gå 12 minutter og så har Fleggård fundet en måde at omgå reglerne på, så du kan tanke "tysk" benzin til "tyske priser" i Ålborg.

Forhøjet afgift er den rigtige måde at gøre det på - men kan ikke lade sig gøre pga de åbne grænser. Skal det virke skal vi have resten af EU med på vognen.

Mja, du skal rent faktisk have været på arbejdspladsen den pågældende dag, du tager fradrag for. Dét rager dem

IDA er ved at ende som en anakronisme. Forslaget om flere cykler og mere kollektiv transport er ikke spor epokegørende og heller ikke spor fornuftigt. Prøv at se på hele Danmark og se hvor folk bor i forhold til hvor de arbejder. Se hvor folk bor i forhold til hvor de køber ind, holder weekend og går til koncert. Der er helt bestemt mange der kan have glæde af kollektiv transport og af flere ture på cyklen når vejret er til det. Og der er helt bestemt mange for hvem kollektiv transport og cykling ikke kommer til at hænge sammen i dagligdagen. Jeg ønsker at IDA viser at ingeniørerne i DK er mestre i tekniske løsninger og kommer med forlag der ikke kun er "adfærdsændring, afgifter og skatter". Der er to altoverskyggende problemer med IDA's forslag til bæredygtig transport og det er ringe forståelse af demografi og en tydelig mangel på forståelse af årsag og virkning.

Det er i øvrigt en trist tilbøjelighed at tvinge folk til at opføre sig på en bestemt måde. Alle der ønsker mere offentlig transport og flere cykelstier kan jo blot sælge deres egen bil og hoppe op på cyklen eller ind i toget. Så løses trængselsproblemet og miljøet får det måske bedre

Jeg forstår ikke glæden ved road-pricing. Hvorfor et komplicaret teknisk system, hvis man i stedet bare kan hæve brændstofafgiften? Jeg forstår det ikke.

Kørselsfradrag er bestemt af bopæl og arbejdsplads. Hvad jeg iøvrigt laver undervejs, og med hvem, det rager ikke Skat.

Mja, du skal rent faktisk have været på arbejdspladsen den pågældende dag, du tager fradrag for. Dét rager dem

Jeg forstår ikke glæden ved road-pricing. Hvorfor et komplicaret teknisk system, hvis man i stedet bare kan hæve brændstofafgiften? Jeg forstår det ikke.

Man kunne sætte benzin afgiften op i morgen. Vi har teknologien til det ;-)

Alt det andet virker mere som overengineering på at løse et simpelt problem.

Og så vil en sådan registrering være et voldsom slag mod privatlivet.

I princippet har jeg ikke noget imod frivillige skatter. Hvis vi indfører roadpricing, så der betales ekstra når der køres hurtigt, så kan det måske give mening. Betales for brændstof, så er dette taget med - men, måske vil bilisterne holde lidt igen med hastigheden, hvis det var lagt på som road-pricing, hvor der betales ekstra for at køre hurtigt, i stedet for benzin.

Jeg tror på, at det bedste er at lægge afgifter på benzinen. Her er alt taget med: En bil, der er benzinsluger, giver større forurening. Større hastighed, giver større forurening. Og mange kilometer på vejene giver større forurening. At køre på kold motor, giver større forurening. Vælger man at omlægge benzinafgiften til road-pricing, så vil det medføre, at der ikke mere tages hensyn til forurening.

Hvis formålet med alle disse
Hvis formålet med alle disse tiltag er at reducere udledningen af CO2 og når al brug af benzin, diesel og gas udleder CO2, så er det relativt simpelt at "nudge" folk til at flytte væk fra deres "fossiler" ved at hæve afgiften på alle former for brændstof der udleder CO2. Hvis registreringsafgifterne samtidig fjernes på alle biler, således at det er "gratis" at eje bilerne, men koster at køre, dvs. forurene. Så hæves kørselsfradraget tilsvarende for alle transportformer, således at det stadig er muligt at komme på arbejde, men det gør ondt at bruge "fossilerne" til andre formål. Det vil betyde at der er en god businesscase for at skifte fra de køretøjer der forurener mest til mere miljørigtige køretøjer.</p>
<p>Det understøtter målet - at den der udleder mest, betaler mest.</p>
<p>Denne løsning kræver ikke komplicerede beregningsmodeller til roadprising eller kringlede regler og undtagelser (som erfaringsmæssigt ikke rammer pålideligt). Man kan justere afgiften såles at den enten genererer samme indtægt til staten som registreringsafgiften eller endda hæve den således at der kan genereres et overskud der så kunne financiere udbygning af bæredygtige alternativer (kollektiv transport, cykelstier, udvidelse af vindmøller, el-infrastrukturen osv.)</p>
<p>Denne løsning, vil jeg påstå, vil gøre det mere attraktivt og nemt at passe på miljøet, fordi man samtidig passer på pengepungen.</p>
<p>Er der nogen andre som synes at det er en nem løsning der er lige til at indføre? Feed-back og sparring ønskes.

Eneste formål med road-pricing er, at dem der kører i benzinslugende elefanter, ikke skal betale for deres synder. Så nu skal det koste lige meget, at køre i en bil der hælder brændstoffet direkte ud af udstødningen, og i en der ikke bruger benzin? Hvordan kan man argumentere med, at det har noget med miljø at gøre? Hvad med at IDA foreslår forbud mod el-biler i miljøets navn?

Måske kan man godt reducere registreringsafgifter - men, man skal tænke på, at fremstillingen af en ny bil også kræver CO2, og helt uden registreringsafgifter, bliver der ikke taget hensyn til CO2 udslippet, ved at producere nye biler. Jeg tror, at det er en god idé at reducere registreringsafgifter - men kun for de biler, som bruger mindst brændstof, samt elektriske biler. Der er tendens til, at køberne vælger efter salgsprisen, og ikke tænker på udgiften efter et produkt er købt. Derfor, er bedst at lægge så mange udgifter på salgsprisen som muligt. Det er således fornuftigt, at der lægges registreringsafgift på biler.

Der er ingen der siger, at miljøafgifter skal være neutrale. Hvis man ikke ønsker at belaste bilisterne med større udgifter, så kan man vælge at gøre afgifterne neutrale - helst på en miljøvenlig måde. Formålet med miljøafgifter, er at få penge ind, som kan bruges til miljøinvesteringer! Ikke til, at give lettelser på f.eks. miljøafgiften på benzin. En "omlægning" af afgifter, som IDA kalder det, til road-pricing, har intet med miljø at gøre.

Road-pricing er bestemt ikke en miljøvenlig måde. Og det er ikke en miljøafgift. Det er en kilometerafgift, der intet har med miljø at gøre. Formålet er alene, at bilde folk ind, at man skal lægge miljøafgifterne på, så det er ligeså billigt at køre i en benzinsluger, som det er at køre i el-bil eller en minibil der bruger langt mindre brændstof. Jeg begriber ikke at IDA falder for den slags propaganda fra bilmafien -eller hvem der måtte have fundet på det. Jo, og så kan man også indføre forskellige afgifter afhængigt af om det er østjylland, eller sjælland. Men, hvis det giver mening, kunne vi da også have forskellige benzinafgifter for de enkelte kommuner.

Det der er sikkert fint nok, bare de beholder det for sig selv derovre i København. Så kører vi Vestjyder i elbiler.

Princippet med at opdele bykernen i øer, var allerede i 70'erne implementeret i Gôteborg. Ikke at det hjalp synderligt, da man siden har lagt en betalingsring, der indkluderer E6's passage af byen.

GPS er allerede standard i mange biler, og kan danne grundlag for frivillig overgang til realtids roadpricing, hvor der kan differentieres i tid og sted.

Det vil kræve en kombination af takograf og registreret rutehistorik. Desuden skal dataopsamlingen være sikret mod pilfingre.

Og så vil en sådan registrering være et voldsom slag mod privatlivet.

Overhovedet ikke. I og med du beder om kørselsfradrag fortæller du jo samtidig hvor du har været henne - sådan har det altid været. Du kan måske få fradrag uden at fortælle hvor du har været henne?

Kørselsfradrag er bestemt af bopæl og arbejdsplads. Hvad jeg iøvrigt laver undervejs, og med hvem, det rager ikke Skat.

Jeg nævner blot de rigtigt store dataindsamlere for at perspektivere din irrationelle modstand imod noget der allerede sker udenfor din kontrol.

Ja, klart. Det er selvfølgeligt helt rationelt at antage, at fordi du har fravalgt privatliv, så har ingen andre noget behov.

Hvad med at se pragmatisk på problemstillingen og plukke de simple lavthængende frugter først ?

• låst og sikker cykelparkering ved stationeene
• bedre cykelkapacitet i tog, letbane og metro
• forbedre ind- og udstigning med cykler på alle stationer

sSå kan vi snakke super-cykelstier og grøn bølge som det næste.

Den fine liste mangler en punkt: "Arbejdspladserne placering".

I de rigtigt gamle dage, efter krigen, blev der lbet en finger-plan, og det er konsekvenserne vi ser nu. Enorm trafik i fingrene - biler og kollektiv (som også er overbelastet).

Store arbejdspladser er lagt så afsides (eller måske centralt), at de bidrager til trængslen. På Amager for eksempel DR og Nordea. På de gamle Potgiro-arealer lægges store kontorbygninger - som overbelægger S-tog og metro. På den nye Lynetteholm planlægges 35.000 arbejdspladser - på en ø med tilgang via een motorvejog een metro. Kun en bykonge kan forestille sig den løsning.

Danmark er et ø-rige, men derfor behøver en arbejdsplads ikke have vand på 2-3 sider.

Så kan man da tale om whataboutisme

Overhovedet ikke. I og med du beder om kørselsfradrag fortæller du jo samtidig hvor du har været henne - sådan har det altid været. Du kan måske få fradrag uden at fortælle hvor du har været henne?

Jeg nævner blot de rigtigt store dataindsamlere for at perspektivere din irrationelle modstand imod noget der allerede sker udenfor din kontrol.

Hvorfor bliver disse undersøgelser så ensidigt ved med at tale om adfærdsregulering i stedet for at tage fat om root-caurse

Jeg tror at det er mangel på fantasi - slet og ret. Dette er baggrunden for mit 1. indlæg - mere eller mindre af det samme bringer os ikke i mål, der skal simpelthen nye boller på suppen.

Uanset hvad er det bedre for miljøet, at få færre til at køre alene i egen bil. Ja, også når den er elektrisk.

37% af de 35-49 årige ønsker flere hjemmearbejdsdage. Hvis de dermed fik lettet kørselsbehovet, så når man meget hurtigt resultater som langt vil overgå hvad selv de strammeste beskatninger kan nå. Men, det skæpper jo slet ikke i statskassen, hverken i vægt-, benzin- eller trængselsafgift. Hvorfor bliver disse undersøgelser så ensidigt ved med at tale om adfærdsregulering i stedet for at tage fat om root-caurse. Kunne der være et finansministerielt hensyn der vejer tungere end miljøet?

Er der nogen andre som synes at det er en nem løsning der er lige til at indføre? Feed-back og sparring ønskes.

En bil koster i størrelsesordenen 300kkr og kører vel 150000 i gennemsnit. Det betyder at vi skulle lægge ca 2 kr pr. kørt kilometer på brændstoffet hvis afgifterne skal flyttes fra biler til brændstof. Det vil svare til at en liter benzin kommer til at koste i størrelsesordenen 50 kr/l.

Jeg er enig i, at det vil nemt at hæve prisen på brændstof. Imidlertid tror jeg ikke det er en farbar vej pga EU, vi risikerer bare at lave en parallelindustri der importerer brændstof på tværs af grænserne. Skænderierne på Christiansborg tør jeg ikke engang tænke på. Kan du huske argumenterne for ikke at hæve prisen på smøger for et par år siden?

De data skattevæsenet evt måtte indsamle i forbindelse med et kørselsfradrag er da 10x mere harmløse og 100x bedre beskyttet end det du gladeligt deler ned google, apple og amazon på daglig basis.

Så kan man da tale om whataboutisme.

Det er, og skal ikke være, andres problem at du vælger at fodre de foretagender med data.

Hvis formålet med alle disse tiltag er at reducere udledningen af CO2 og når al brug af benzin, diesel og gas udleder CO2, så er det relativt simpelt at "nudge" folk til at flytte væk fra deres "fossiler" ved at hæve afgiften på alle former for brændstof der udleder CO2.
Hvis registreringsafgifterne samtidig fjernes på alle biler, således at det er "gratis" at eje bilerne, men koster at køre, dvs. forurene. Så hæves kørselsfradraget tilsvarende for alle transportformer, således at det stadig er muligt at komme på arbejde, men det gør ondt at bruge "fossilerne" til andre formål. Det vil betyde at der er en god businesscase for at skifte fra de køretøjer der forurener mest til mere miljørigtige køretøjer.

Det understøtter målet - at den der udleder mest, betaler mest.

Denne løsning kræver ikke komplicerede beregningsmodeller til roadprising eller kringlede regler og undtagelser (som erfaringsmæssigt ikke rammer pålideligt). Man kan justere afgiften såles at den enten genererer samme indtægt til staten som registreringsafgiften eller endda hæve den således at der kan genereres et overskud der så kunne financiere udbygning af bæredygtige alternativer (kollektiv transport, cykelstier, udvidelse af vindmøller, el-infrastrukturen osv.)

Denne løsning, vil jeg påstå, vil gøre det mere attraktivt og nemt at passe på miljøet, fordi man samtidig passer på pengepungen.

Er der nogen andre som synes at det er en nem løsning der er lige til at indføre? Feed-back og sparring ønskes.

Vi skal ikke have flere overvågningsapps

Hvad er du bange for? De data skattevæsenet evt måtte indsamle i forbindelse med et kørselsfradrag er da 10x mere harmløse og 100x bedre beskyttet end det du gladeligt deler ned google, apple og amazon på daglig basis.

Ser vi bort fra de tre store er du stadig defacto er sporbar via mastedata. Det er en illusion at det et staten du skal frygte, der de private du skal være bange for - dine data er en del af deres forretningsmodel

Angiveligt til stor glæde for de fleste af dem der bor i byen

Ja, det er en interessant artikel. Og det er tilsyneladende gået så godt.

Der er også en interessant kommentar. Man kan mindske behovet for pendling. Kommunen kan udlægge mindre areal til kontor og industri nær centrum. Såre simpelt.

Det har man kunnet i årevis, så hvad nøler de efter?

Ja - så er vi der igen - igen. Cykling er så sundt, så det skal alle gøre. Pyt med dem der har for langt, eller bor på landet. Det må bare tage bus eller tog. Nåe nej togenes stoppesteder er formindsket de seneste år (for at togene kan nå tiderne ??) Og bus stoppesteder så - nåe ja, det lokale stop hos os er lukket og flyttet til en anden by. Nå skidt cykling er godt sååå. Men nogen skal betale. Det lader vi bare bilisterne gøre. De betaler alligevel bilafgift, vægtafgift, benzinafgift men de brokker sig kun lidt. Og nogle vil klappe for den gode ide (alle der kan gå på arbejde, eller som tilfældigvis bor tæt nok til cykel - og de hader jo alligvel biler) Så ... med politiker tanke, og åbenbart også IDA tanke så er det logisk - lad os bare plukke flere penge fra billisterne, og så med lidt mere overvågning så skal det helt sikkert blive godt! ! ! Puh hvor ville jeg ønske at der var det simple krav, at de der kommer med forslag, selv skal bære den tunge del af byrden ... Nåe nej, i Danmark kan vi jo bare kræve flere af borgernes penge, det er jo ikke os selv der risikerer noget. ØV ! Og endelig - "Kære" IDA folk. Hvad med at spørge ALLE landets Ingeniører. VI har valgt jer, men ikk til at være egenrådige konger. I er valgt til at repræsentere OS - ikke til at skade os.

Hvis det er tilladt at linke til andre medier så er her en artikel om hvordan biltrafikken kan begrænses i de større byer. Angiveligt til stor glæde for de fleste af dem der bor i byen:https://www.zetland.dk/historie/s8aLZQRX-merjBbly-8ed84

Tjaa, hvad med at fjerne det generelle kørselsfradrag og kun give fradrag til bilens passive passagerer? I disse coronatider er jeg sikker på at der er nogle der nemt kan skrive en app der kan klare den side af sagen.

Egentlig fint indspark, men her falder kæden af.

Vi skal ikke have flere overvågningsapps.

Hvordan nudger man så folk til at køre sammen? Tjaa, hvad med at fjerne det generelle kørselsfradrag og kun give fradrag til bilens passive passagerer? I disse coronatider er jeg sikker på at der er nogle der nemt kan skrive en app der kan klare den side af sagen. Måske kan de gode folk der laver Saphe inkludere denne funktionalitet i den app de allerede har? Med sådan en app og anlæg af gode parkeringsfaciliteter omkring byerne, hvor man nemt kan samle passagerer op, burde den være i hus. Voilá - win/win hele vejen rundt og Danmark meget tættere på sit klimamål uden det har kostet en bøjet nikkel.

Selv om det her er uden for mit fagområde som ingeniør, så undrer det mig, at man i flere af disse rapporter fokuserer næste fuldstændig på løsningen, uden først at afdække hvad årsagen til trængsel og trafik egentlig er.

Selv om det her er uden for mit fagområde som ingeniør, så undrer det mig, at man i flere af disse rapporter fokuserer næste fuldstændig på løsningen, uden først at afdække hvad årsagen til trængsel og trafik egentlig er.

Jeg kan godt få øje på en lang række faktorer som man er nødt til at tage med i disse betragtninger, hvis man skal have trængselsproblemerne løst, f.eks.:

• Huspriserne i og omkring de store byer (som gør at mange er nødt til at køre større afstande for at komme på arbejde)
• Overenskomsterne, som stadig i mange tilfælde kræver fysisk fremmøde, og i lige så mange tilfælde lægger hindringer for hjemmearbejdet. Det samme gælder mange privatamnsattes kontrakter.
• Underlige skatteregler som betyder at langt de fleste mennesker ikke kan få fradrag for etablering af hjemmearbejdspladser (fordi det sker i loakler som ikke er et kontor).
• Beskatningen af (privat brug af ) bredbåndtjeneste
• Utilstrækkelige båndbredder for en restgruppe på mindst 25.000 husstande - og i omegnen af 50.000 til 100.000 hvis vi taler om bånebredder under 100 MBit.
• Utilstrækkelig adgang til ladestationer til EVs, som dermed både får merkørsel og spildtid.
• Dårlig offentlig transport med ufleksible og dyre tilbud, og en driftsstabilitet som er laveren end den man forventer i anden transport.
• Manglende digitalisering af "gamle" virksomheder, som fortsat bygger på arbejdsgange der kræver fysisk fremmøde.

Når det er på plads, kan man overveje om der fortsat er behov for trængselsafgifter. Sagen er jo nok desværre den, at den lette løsning er at kradse afgifter op, og det luner i statskassen. Hvis man pludselig fjerner incitamentet til at lade sig transportere - eller begrænser det til fritids- og ferietrafik - som forsvinder både afgifterne og alle de andre afgifter vi allerede nu betaler til statskassen. Det er ikke nemt at beskatte transport uanset hvordan man vender og drejer det, og det er specielt svært, når vi taler om den transport vi er tvunget til for at kunne passe vores arbejde (for den transport plejer vi jo at få skattefradrag for).

I nærheden af byer burde man gøre mere meget mere for at fremme samkørsel.

I min private sfære får jeg altid en køreklub op at stå hvis der er for langt at cykle. På 3 fjerne arbejdspladser (ud af tre) er det lykkes mig at få en køreklub op at stå uden de store sværdslag.

Belært af erfaring er det altid det samme argument man skal håndtere, nemlig folks indbildte frihed til at komme og gå når det passer dem. I virkeligheden møder folk på samme tid om morgenen og går samme tid om eftermiddagen næsten hver dag. De dage det ikke er tilfældet kan man jo droppe køreklubben og køre i egen bil.

Det en køreklub giver er den frihed privatbillismen frarøver os, nemlig:

Frihed til ikke at spilde penge på afskrivning af bil, værstedsudgifter og brændstof

Frihed til at snakke med sine kollegaer og runde verdenssituationen under hyggelige forhold

Frihed til at lukke øjnene og lade op på turen hjem fra arbejde

.... alt imedens man gør miljøet en kæmpe tjeneste (og samtidig opretholder sit kørselsfradrag).

Jeg forstår at samkørsel ikke er for alle, men kunne man omkring byerne få blot 30% af alle billister til at køre sammen, ville man for det første spare 30% af udledningerne fra bilerne og for det andet ville alle komme meget hurtigere frem fordi køerne ville forsvinde. For det tredie kunne vi måske spare en del af den asfalt vi elsker at lægge overalt.

Whats not to like?

Hvordan nudger man så folk til at køre sammen? Tjaa, hvad med at fjerne det generelle kørselsfradrag og kun give fradrag til bilens passive passagerer? I disse coronatider er jeg sikker på at der er nogle der nemt kan skrive en app der kan klare den side af sagen. Måske kan de gode folk der laver Saphe inkludere denne funktionalitet i den app de allerede har? Med sådan en app og anlæg af gode parkeringsfaciliteter omkring byerne, hvor man nemt kan samle passagerer op, burde den være i hus. Voilá - win/win hele vejen rundt og Danmark meget tættere på sit klimamål uden det har kostet en bøjet nikkel.