Ingeniører måles arbejdsdagen lang - del 1
Hvor skal jeg kontere den faglige samtale med praktikanten? Som spildtid? Og hvad med videndeling med kollegaen, oprydning i indbakken - og var det egentlig to eller tre timer jeg arbejdede på projektet med halbyggeriet?
Mens nogle ingeniører får grå hår i hovedet af den omsiggribende registrering af for eksempel tid, styring af timer på forskellige sager eller kunder og faktureringssystemer, virker målemanien motiverende på andre. Det viser første del af Ingeniørforeningen i Danmarks rapport 'Ledelsesteknologier og fagidentitet - Ingeniørernes arbejdsmiljø for fremtiden', der skal klarlægge, hvordan ingeniørernes psykiske arbejdsmiljø ser ud i den moderne virksomhedskultur.
Og ingeniørernes hverdag er i høj grad præget af systemer til at måle tidsforbrug, salg, kundetilfredshed og kvalitet, viser undersøgelsen blandt 1.337 ingeniører, hvoraf 612 har svaret. 67 pct. af ingeniørerne er for eksempel underlagt tidsmåling, og heraf er 83 pct. omfattet af elektronisk system til tidsregistrering.
Systemer deler vandene
Svarene viser samtidig, at målesystemerne opfattes meget forskelligt blandt ingeniørerne. Mens hver fjerde synes, at systemerne er rene tidsrøvere og for besværlige at anvende, har en anden tredjedel ingen problemer med at sætte deres arbejdsdag på mål.
Formand for Ansatte Ingeniørers Råd i IDA Ole Høyer ser ingeniørernes skepsis mod systemerne som et tegn på, at de kan være svære at forene med den udprægede selvledelse, som de fleste ingeniører arbejder under.
»Vi vil meget gerne have frihed til at gøre tingene, og kommer der pludselig et krav til målinger, så lægger vi et stort pres på os selv. Ledelsen vil have output, mens vi ingeniører vil have kvalitet. Det stresser, når vi ikke føler, at vi har tid nok til at lave et stykke kvalitetsarbejde,« konstaterer Ole Høyer.
I undersøgelsen svarer hver anden da også, at det i høj eller meget høj grad gør ondt at aflevere en opgave, de ikke selv synes er perfekt udført, og næsten fire ud af ti mener, at ledelsen er dårlig til at afstemme kvalitetsniveauet i opgaverne med tid og ressourcer.
Kolliderer med selvledelse
Lektor på Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på DTU Vibeke Andersen, der har været med til at lave undersøgelsen, er enig i, at selvledelsen ofte kolliderer med de moderne ledelses- og målesystemer.
»Ingeniørerne har altid udøvet selvledelse, hvor de ofte selv har defineret mål og rammer og været efterladt med et kæmpe ansvar. Nu oplever de, at der bliver strammet op omkring råderummet, og at de samtidig bliver målt og vurderet på mange forhold i arbejdet, som de ikke har indflydelse på. Det er med til at øge stressniveauet,« vurderer hun.
Vibeke Andersen peger på, at det er et område, som fagbevægelsen traditionelt ikke har forholdt sig til, men som har stor indflydelse på, hvordan ingeniørerne trives i arbejdet.
Skal kunne se meningen
Ingeniørerne kan godt lide systemer, der fungerer, og som de kan se meningen i, påpeger hun. Men hvis systemerne ikke matcher arbejdsopgaverne eller giver et misvisende billede af arbejdet, opstår der problemer.
Og det oplever mange ingeniører, ifølge undersøgelsen. 26 pct. svarer således, at deres målesystemer ikke passer til den form for arbejde, de udfører, og 23 pct. mener, at systemerne ligefrem giver et direkte dårligt billede af deres arbejdsindsats.
»Det er ikke det at blive målt i sig selv, der er problemet. Problemet er når ingeniørerne bliver målt på noget, hvor de ved, at rammerne ikke er i orden. Når de forsøger med det yderste at neglene at hænge i og tager arbejde med hjem, arbejder i ferier og hele tiden står til rådighed - og deres indsats alligevel ikke står mål med kravene,« konstaterer Vibeke Andersen.
Det skaber også problemer for ingeniørerne, når de ikke kan se, hvad registreringerne skal bruges til. Og det er der 31 pct. af ingeniørerne i undersøgelsen, der ikke kan. Ole Høyer mener, at ledelsen skal sørge for, at ingeniørerne bliver informeret, så de kan tage ejerskab:
»Føler ingeniørerne, at der bliver målt på noget forkert, eller der bare måles, fordi det er blevet en tradition, så skaber det negativ stemning. Men har de fået en reel og fair forklaring, så tager ledelsen jo dramatikken ud af registreringerne,« siger han.
Professor Henrik Holt Larsen fra Handelshøjskolen i København giver et eksempel fra sin roklub:
»Jeg ror med en flok pensionister hver morgen klokken syv. Når man tager en båd, skal man tjekke sit medlemsnummer ind på computeren, så kan andre se, hvilke både der er ude. Det kunne de imidlertid ikke se nogen mening med, når der alligevel ikke var andre ude at ro så tidligt om morgenen. Men jeg fortalte, at roklubben får kommunalt tilskud, og når kommunen kan se, at der er 10-15 mennesker, der bruger bådene hver morgen, har den lyst til at fortsætte med at give tilskud. Så gik registreringen fra at være en 'bureaukratisk tidsrøver' til at en positiv ting,« fortæller han.
Et tveægget sværd
Henrik Holt Larsen mener, at tidens trend er, at hvad der kan måles bliver taget alvorligt. Eller som Personalestyrelsen har meldt ud: Én måling er bedre end 1.000 meninger.
»Målesystemer giver indsigt, som virksomhederne ikke ville have haft, hvis de ikke lavede målingerne. Og med indsigt dukker der ofte behov og lyst op til at tage nogle beslutninger. Derfor er det vigtigt, at der er accept af målingerne. Ellers kommer der modstand,« siger han.
Samtidig kan målinger være et tveægget sværd: De giver gennemsigtighed, dynamik og lyst til at gøre noget. Men virksomhederne kan også spænde ben for sig selv, hvis der bliver målt på det forkerte, eller der ikke bliver fulgt op på målingerne.
»Reagerer en virksomhed for eksempel ikke på en trivselsundersøgelse, så kommer det som en boomerang negativt tilbage til virksomheden. Det sender et signal om, at medarbejderne ikke tages alvorligt,« siger Henrik Holt Larsen.
Ingeniørerne måles og vejes
- 67 pct. måles på tid
- 40 pct. måles på trivsel og medarbejdertilfredshed
- 35 pct. er omfattet af performance-mål eller benchmark
- 31 pct. måles på kundetilfredshed
- 28 pct. måles på kursus- og efteruddannelsesaktivitet
- 27 pct. måles på kvalitet i arbejdet, f.eks. få fejl eller succesrate
- 14 pct. måles på salgsaktiviteter
Kilde: IDA-undersøgelsen 'Ledelsesteknologier og fagidentitet - Ingeniørernes arbejdsmiljø for fremtiden'
