Lige meget hvor i verden du tjekker ind på et hotel, er håndklæder og lagner på værelset og dugene i restauranten med stor sandsynlighed blevet rullet og foldet af maskiner, der er udviklet og produceret af Jensen Denmark A/S på Bornholm.
Virksomheden er en del af den internationale Jensen-Group, som udvikler og producerer automatiske vaskeriløsninger. På Bornholm står de for udvikling og produktion af maskiner og anlæg til den tørre del af vaskeprocessen, såsom strygning, foldning og stakning, mens maskiner til vask og tørring blandt andet bliver udviklet og produceret af Jensen-fabrikken i Tyskland.
Bortset fra et dyk i 2009 har virksomheden oplevet vækst under hele finanskrisen, og de seneste to-tre år har pilen for alvor peget opad, fortæller Kathrine Holm Nilsson, der er HR-ansvarlig i virksomheden.
»Vi har taget nogle store skridt, og det skyldes blandt andet, at middelklassen vokser i hele verden. De får råd til at rejse mere, dermed får hotellerne behov for at behandle mere – og så køber de løsninger hos os,« siger hun.
De senere års vækst betyder, at den bornholmske virksomhed har fået et endnu større behov for højtuddannede medarbejdere end tidligere. Et behov, det er noget nær umuligt at tilfredsstille.
»Vi har brug for mange folk – ikke mindst ingeniører i stort tal og i mange afskygninger, fordi vi både har udvikling og produktion in-house,« siger hun.
Men lige så tillokkende Bornholm virker på turister, lige så afskrækkende virker øen tilsyneladende på ingeniører og andre højtuddannede, lyder det fra fabrikschef, produktionsingeniør Michael Engkær:
»Jeg har tidligere – uden held – forsøgt at lokke flere studiekammerater herover, men det er en enorm udfordring at tiltrække folk, også selv om vi nærmest tilbyder en legeplads, hvor man kan arbejde med lige det, der passer én,« siger han.
En af de opgaver, udviklingsafdelingen arbejder med lige nu, er en maskine, der automatisk kan finde hjørnerne på et lagen. Det volder problemer at automatisere den del af processen, selv om Jensens ingeniører allerede har fundet en løsning, når det gælder håndklæder:
»Her vælter tørremaskinen 100 håndklæder ud, hvorefter de automatisk bliver løftet op i hjørnerne og lagt over i strygerullemaskinen. Med lagnerne er det meget sværere. De skal stadig i menneskehænder, og det er den eneste manuelle proces i vores vaskeriløsninger. Derfor arbejder udviklingsafdelingen meget på at løse problemet,« fortæller Michael Engkær.
Selv om det er en helt anden type problem, ligger der også en stor udfordring i at skaffe de ingeniører, der kan hjælpe med at effektivisere fabrikken, påpeger han:
»Jeg kan sagtens finde folk, der er dygtige til at køre den, men det er næsten umuligt at finde folk, der kan analysere det, der sker. Jeg mangler produktionsingeniører med ekspertise i lean og flow, som kan udfordre den måde, vi gør tingene på.«
Umiddelbart synes løsningen at ligge lige for. Når ingeniørerne ikke vil komme til Bornholm, kunne Jensen Denmark etablere et udviklingskontor i København. Så var den potte ude. Men det dur ikke, mener fabrikschefen:
»Det er en af vores kæpheste, at udvikling og produktion er to sider af samme sag. Engang troede vi, at vi kunne leve af viden alene, men hovedet er ikke noget uden hænderne. Hvis hovedet er i Danmark, og produktionen i Kina, mister du noget.«
Jensen Denmark slår cirka fem ingeniørstillinger op om året på tværs af alle afdelinger, men det er nødvendigt at gå på kompromis for at få dem besat:
»Min erfaring med at tiltrække ingeniører har gjort, at jeg sigter lavere i jobannoncerne. Når vi søger en ingeniør, nævner vi, at man også kan være produktionsteknolog eller lignende. Dem har vi mere held med at skaffe,« forklarer Michael Engkær.
Desværre lukker det ikke behovet for ingeniører.
»Vi har rigtig mange dygtige produktionsteknologer og maskinmestre, der delvist udfører ingeniørarbejde, men de har andre kompetencer end en ingeniør,« siger han.
Konsekvenserne er alvorlige, og derfor er manglen på de rette ingeniørkompetencer også virksomhedens største udfordring, understreger fabrikschefen.
»Uden ingeniører bliver vi ved at med at gøre, som vi altid har gjort. På den lange bane vil det betyde et ringere og ringere resultat, hvis konkurrencen skærpes, og vores løsninger ikke følger med den teknologiske udvikling. Det vil også koste på indtjeningen, hvis vi ikke er effektive nok produktionsteknisk. Vi ser i stigende grad, at robotter skaber arbejdspladser, men nogen skal sørge for at udvikle dem,« siger Michael Engkær.
