Ingeniører! Hvordan får vi Sahara til at blomstre?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniører! Hvordan får vi Sahara til at blomstre?

Illustration: MI Grafik

Vi tæller år 2014 ... snart 2015. Det er 29 år siden, danske Nanna sang 'Giv en hånd til Afrika', og billederne af sultende børn og hungersnød er ikke holdt op - til trods for et utal af teknologiske forslag til, hvordan problemerne - især i Sahel-regionen langs den sydlige kant af Sahara - kan løses.

Læs også: Trods FN’s nødråb: Verdens ørkener bliver grønnere år for år

Lad os give nogle eksempler: Spanske opfindere foreslog i 1990 at plante kunstige plasttræer i Sahara som en igangsætter af naturlig vegetation. Og i 2009 annoncerede amerikanske forskere et projekt om at dække Sahara med hurtigtvoksende eucalyptustræer, som blev vandet med afsaltet havvand fordelt via kunstvandingsanlæg.

Et gigant-konsortium, Desertec, ville plastre Sahara til med solceller. Og nu arbejder norske ingeniører - som man kan læse i denne uges udgave af Ingeniøren - på at kombinere solkraft, drivhuse og afsaltningsanlæg for at dyrke grøntsager i ørkenområder … i øvrigt med massiv norsk statsstøtte.

Læs også: Gigantisk mur af træer skal få Sahara til at blomstre

Ingeniørernes forslag til at hjælpe afrikanerne spænder fra store ingeniørprojekter til simple løsninger som den hollandske donut-vandkasse, der er en slags skål, som opsamler fugtighed i luften og leder vand til nysåede planter - og som i øvrigt er solgt i 250.000 eksemplarer til 20 forskellige lande.

Læs også: Donut-vandkasse til at plante træer i ørkenen solgt i 250.000 eksemplarer

Donut-vandkassen er nærmest en efterligning af den såkaldte Zai-teknik, som i de seneste år har spredt sig fra Burkina Faso til blandt andet Mali og Niger.

Læs også: Oldgammel afrikansk teknik får planter til at vokse i ørkenen

Teknikken er ved at være en afgørende brik i FN's og Den Afrikanske Unions planer om at skabe en 8.000 kilometer lang grøn mur fra øst til vest langs Sahara.

Groft sagt går teknikken ud på at grave små huller i jorden og anbringe en kolort i hvert hul sammen med et frø. Men typisk tager det et hold af landmænd mellem 300 og 450 persontimer pr. hektar at grave hullerne og yderligere 250 persontimer pr. hektar at fylde dem med gødning.

Hvis kloge og kreative ingeniørhoveder vil hjælpe afrikanerne, kan et sted at starte være en løsning til at minimere tiden, det tager at grave huller i jorden.

Og derfor overlader vi her ordet til læserne: Hvordan får vi Sahara til at blomstre?

Kom med dit bud.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg så denne for noget tid siden og fandt den troværdig. Måske I andre også kan få noget ud af den.
http://www.ted.com/talks/allan_savory_how_...
“Desertification is a fancy word for land that is turning to desert,” begins Allan Savory in this quietly powerful talk. And it's happening to about two-thirds of the world’s grasslands, accelerating climate change and causing traditional grazing societies to descend into social chaos. Savory has devoted his life to stopping it. He now believes — and his work so far shows — that a surprising factor can protect grasslands and even reclaim degraded land that was once desert.

  • 1
  • 1

"Groft sagt går teknikken ud på at grave små huller i jorden og anbringe en kolort i hvert hul sammen med et frø. Men typisk tager det et hold af landmænd mellem 300 og 450 persontimer per. hektar at grave hullerne og yderligere 250 persontimer per hektar at fylde dem med gødning.

Hvis kloge og kreative ingeniørhoveder vil hjælpe afrikanerne, kan et sted at starte være en løsning til at minimere tiden det tager at grave huller i jorden."

Var vi i Danmark, ville 600 timer pr. hektar være dyrt og mekaniske løsninger ville være brugt. Et jordbor og komøgsdoserer ville en snild landmand/forstmand nemt kunne implementere. Men I afrika er det billigst at regne med ekstra mandskab.
En løsning til at minimere tidsforbruget pr. hektar må så værre en optimal tilrettelæggelse af arbejdet. Altså en logistisk opgave.

  • 5
  • 0

"Hvordan får vi Sahara til at blomstre?"

Vi skal blot øge luftfugtigheden, forsøg med at danne søer/oaser af opsamlet nedbør vil skabe et mikroklima. Men det forudsætter at der over en periode kommer nok nedbør, der kan opsamles.

  • 2
  • 0

...men hundedyrt. Teknologien er der men skalaen er kollosal, det svarer til at vi vil smelte al isen på Grønland... under istiden.

Plan: bor tunneller under sahara til Atlanten og Middelhavet, det har vi maskiner til.
Derefter bores huller ned til disse for hver 25 km og vand pumpes op (pumper drives af solenergi), det er saltvand men det betyder ikke noget for det fordamper og kommer ned som regn, saltet bliver solgt.

Lyder som Sci-fi ? det gjorde tunnelen til england også for 70 år siden.

  • 8
  • 1

Hvis kloge og kreative ingeniørhoveder vil hjælpe afrikanerne, kan et sted at starte være en løsning til at minimere tiden det tager at grave huller i jorden.

Et bud kunne se således ud. Fra Changemakers

Og derfor overlader vi her ordet til læserne: Hvordan får vi Sahara til at blomstre?

Kom med dit bud.

Goer landbrugsvarer dyrket i Sahara toldfrie i EU - saa skal markedet nok klare den lille sag.

  • 6
  • 0

Man kunne starte de steder i det nordlige Afrika - for eksempel området omkring Benghazi i Libien hvor der er ok med regn.

Med de rigtige permakultur fremgange burde det ikke være noget problem at beplante ørkenen så meget at fugtighed og temperatur forskellene potentielt ville kunne få det til at regne mere.

Se eventuelt www.geofflawton.com som har lavet en masse gode videoer og som allerede har beplantet flere ørken områder rundt omkring i verden.

  • 0
  • 0

Et meget stærkt og tankevækkende foredrag af Allan Savory. Sorry, alle i ingeniører, men det er ofte de lavteknologiske løsninger, der giver de bedste resultater. Jeg tror ikke, at et teknologiprojekt, hvor avanceret det end måtte være, kan skabe samme overbevisende resultater, som Savorys.

  • 1
  • 0

Da jeg gik i folkeskolen for mange mange år siden fortalte vores geodrafilærer at Sahara udvidede sig. Årsagen til udvidelsen var et stort dyrehold der åd al vegetation. Når der ikke var mere vegetation til kreaturer holdt man geder der geren spiste de sidste små rødder der kunne blive til palnter. Uden rødder ingen beskyttelse mod erossion.......
Så det stor ingeniør opfindsomhed hjælper ikke dersom det ikkek sikres at planterne får lov at blive stående. Den største trussel er nok for mange mennesker der ikke lever i symbiose med naturen.

  • 7
  • 2

Kan være en kombination af bassiner med havvand nær ved kysten, solovne med hulspejle af metalplader til at samle sollys, drivhuse og rør til at lede vanddamp videre ind i landet. Det kan kombineres med de velkendte komøgsteknoligier. Efterhånden som ørkenområdet lokalt bliver mere grønt, kan teknologien bygges videre med længere rør og højere teknologiske løsninger og brede sig længere ind i landene. Den lavteknologiske løsning er meget nem at forstå, så de fleste lokale kan nemt sættes i arbejde. De vil hurtigt kunne se resultaterne af deres arbejde. Nogle, og måske mange, af dem vil højst sandsynligt kunne arbejde videre med stadig højere teknologiske løsninger.

  • 3
  • 0

http://ing.dk/artikel/gigantisk-mur-af-tra...
"Årh ... Det er simpelthen nonsens. Amerikanerne ville bygge en stor grøn mur i midtvesten efter hungersnøden i 1930’erne, men efter to år blev de grinet ud, fordi det slog fejl"

Når de ikke kunne gøre det i USA, kan man godt tvivle på at det lykkes i Afrika. Specielt tvivler jeg på de projekter der er baseret på feel good og blot tromler hen over lokalbefolkningen.
Der er en masse helt jordnære problemer som: Hvem må plante dem, hvem skal pleje dem, hvem må fælde dem, hvem ejer dem.

  • 5
  • 2

Jeg har tænkt lidt på en løsning der benytter det havvand der typisk er omkring ørkenen og det sollys som ørkenen jo er så rig på. Havvandet pumpes ind på kontinentet og afkoges undervejs og samles op som ferskvand.
Fra havet og derind skal havvandet bare pumpes i pipelines langt ind og op på kontinentet. Men når pipelinen når frem til ørkenranden starter afsaltningen på den videre færd ind i ørknene. Nu bliver den føret i en åben vandret rende overdækket af plast så vandet afkoges og opsamles på undersiden af plasten, hvorefter den opsamles i render langs hovedrenden. Systemet skal være nogetledes tæt for at sikre duggen finder ned i siderenderne.
Det forløb skal selvfølgelig være vandret, så undervejs skal det sikkert føres i almindelig rør igen når terrænet stiger eller falder. Men denne kunstig bæk giver nu en stadig strøm af vand til landbrug. Og måske anden industri da den sidste indkogte saltvandsrest fjernes fra systemet. Den kunne måske vise sig at være rig på mineraler - udover salt selvfølgelig ;) Så med mange bække små..!

En anden ide kunne være at bruge flodvand! Det har sjældent været en særlig god ide at opdæmme floder; det har blot ledt til utallige problemer. Men tænk på en flodmunding hvor al det skønne ferskvand løber ud i havet. Men man kan jo med store pipelines pumpe ferskvand op af floden kort før denne opblanding og føre det frem til ørkenområderne. Det er jo gratis ferskvand! Godt nok er der voldsomme afstande der skal overvindes med solenergi-drevne pumper, men havde det været olie-pipelines havde det jo ikke været et problem.

Når så vandet er fremme i ørkenen skal den så fordeles. De gigantiske anlæg skal passes, administres, landene skal være enige om brugen osv. Det er for avanceret et tema at beskrive her.
Desuden er der liige en del beregninger og økonomiske overvejelser på for at se om ideerne holder. Med den almindelige klassiske økonomi vi har i dag, tror jeg nu ikke lige der er økonomi i disse anlæg.

  • 3
  • 0

En del af min research til artiklerne om Sahara startede faktisk med Allan Savory, der var involveret i at lave områder i Afrika fra ørken til nationalparker. I arbejdet fik han blandt andet tilladelse til at skyde 40.000 elefanter, fordi han troede det var årsagen til, at nationalparkerne hele tiden blev til ørken. Men det viste sig at være forkert, ifølge Savory, der i den grad han fortrudt "drabet" på de mange elefanter. Det fik ham til et forevige sit liv til at stoppe ørkenspredning.

I min research fandt jeg dog hurtigt ud af, at hans ellers simple og kontroversielle pointe viste sig ikke at virke mange steder, stik mod postulaterne. Han mener jo groft sagt, at man bare skal lade dyrene græsseløs, fordi deres roden op i overfladen vil genskabe græs og på sigt træer.

Indslag med Savory på TedTalk kan ses her: Men vær kritisk og læs op på ham andre steder, hvis I vil danne jer et ordentligt billede at hans ideer:
http://www.ted.com/talks/allan_savory_how_...

Og dejligt med de mange forslag. Lad os høre flere.

mvh Thomas Djursing, journalist på Ingeniøren

  • 3
  • 0

Hvorfor grave huller ?

Kunne man ikke proppe kolorten i en plasticpose for at forhindre den i at udtørre og derefter placere posen i en papkasse der skærmer for sol og vind og stille den oven på jorden ?

  • 0
  • 1

Der er masser af saltvand i havet og det kan bruges til at dyrke saltvandsafgrøder som planten Salicornia, der kan bruges til mad, biobrændsel, biodiesel mv. Så kan der dyrkes mangrovetræer. Hvis store dele af ørkener bliver dækket af saltvandsfarme, så vil havvandsforbruget være så stort, at det vil modvirke havstigninger, foruden at enorme mængder af havvand vil fordampe over tørre områder, der vil få en øget regnmængde, hvilket betyder, at der kan dyrkes almindelige afgrøder på de pågældende arealer.

  • 2
  • 2

Hvis man ønsker at få Sahara til at blomstre så er nok at begynde i vest. Med at afsalte havvand, og vande med det. Så det vand, som fordamper fra denne vanding, falder så igen længer inde i ørkenen.

Dessvære er Sahara i dag til hul i himmelen som sender solens varme ud i rummet, både nat og dag. Så selvom der måske er 40'C om dagen så er der en så kraftig udstråling fra Sahara at man kan måle ændringen i jordskinnet når Sahara lyser på månens skyggeside. Og om natten kan der være frost.

Hvis Sahara blomstre så forsvinder denne udstråling og vi får et varmt klima på jorden. Måske 4K varmere klima igennemsnit. Dette er en realistisk muligt da grundvandet under Sahara stammer fra en tidligere varm mellemistid.

  • 1
  • 2

Det der er vigtigst, når projekter af denne karakter skal lykkes er, at den lokale befolkning har ejerskab og føler et ansvar for projektets succes.
Det opnås ikke ved at vi i den industrialiserede del af verden opfinder højteknologiske parabolspejle, solcelledrevne pumper, omvendte floder, papkasser med vand og andre teknisk set udmærkede løsninger.
Det opnås kun ved at give den lokale befolkning ansvaret.
De kan selvfølgelig have et reelt behov for undervisning og holdningsbearbejdning, og det er nok her den vigtigste opgave ligger.
Så for at besvare artiklens overskrift: Vi skal ikke få Sahara til at blomstre, det skal de selv!

  • 0
  • 0

For få år siden, efterlyste Ing. ideer til hvordan ørken kan opdyrkes.
Min ide' vakte stor entusiasme, enkel afsaltning med sol, tænkt som lego-princip, klods på klods.
Det er 20 år siden, at Jeg var i Oman med mit 2 kvm anlæg = 50 enheder. men nu har Jeg færdigtænkt princippet til metermål.
I al sin enkelhed består det af en overdel et kanal-net, og 'bære-stumper'. Evt et 5 cm bredt bånd til at lukke sider og ender, den sorte bund gøres billigst med plast (-poser).
Men måske Ing.dk vil hjælpe med at realisere ideen.
Ifm. Vandkassen tænkte Jeg om det var en ide', når nu han har produktion af et nært beslægtet produkt.

  • 0
  • 0

Kan være en kombination af bassiner med havvand nær ved kysten, solovne med hulspejle af metalplader til at samle sollys, drivhuse og rør til at lede vanddamp videre ind i landet. Det kan kombineres med de velkendte komøgsteknoligier. Efterhånden som ørkenområdet lokalt bliver mere grønt, kan teknologien bygges videre med længere rør og højere teknologiske løsninger og brede sig længere ind i landene. Den lavteknologiske løsning er meget nem at forstå, så de fleste lokale kan nemt sættes i arbejde. De vil hurtigt kunne se resultaterne af deres arbejde. Nogle, og måske mange, af dem vil højst sandsynligt kunne arbejde videre med stadig højere teknologiske løsninger.

Et rigtigt godt forslag, men der behøves ikke hulspejle og den slags ting, blot sorte drivhuse af affaldsmetal, eksempelvis omsmeltet øldåser eller drivhuse bygget af olietønder, hvorefter det fordampede vand ledes ned i jorden og kondenseres.

Herefter kan solceller skaffe strøm til pumpning af vandet ind til sandørkenen, hvor der kan startes med en opdyrkning af en beplantning med samme slags planter der gror i oaser.

Derefter kan opdyrkningen gå ud fra den kunstigt skabte oase, men samme type af planter.

Efterhånden vil der opstå en slags lokalt klima, hvor luftfugtigheden forøges, der hvor det opdyrkede område er.

Om det vil kunne lykkes at få opdyrket et ørkenområde på denne måde, vides først når det er afprøvet.

At amerikanerne ikke kunne få opdyrkes et ørkenområde, kan være fordi de ikke havde den fornødne viden til at skabe et blivende grønt område.

  • 0
  • 0

Det er en interessant ide, men der er et par problemer:

  1. Det er hjemsted for en stor bestand af geparder, som så skulle finde et andet hjemsted. Men hvis opfyldningen sker tilstrækkeligt langsomt, kan det nok ske.

  2. Der er flere internationale selskaber, der laver olieboringer i området. De vil sikkert stritte imod. Det ville nok kunne løses ved at bygge boreplatforme, der hæves i takt med vandets stigen. Men olieselskaberne vil nok kræve omkostningerne dækket, hvilket fordyrer projektet.

I stedet for en kanal kunne man bruge rør eller slanger. Selv om de undervejs krydser områder over havniveau, vil hævertvirkningen alligevel få vandet til at strømme, når først man med pumper har fyldt røret op med vand. En sidegevinst ved dette er, at man, indtil vandstanden i depressionen bliver for høj, kan få vandenergi ud af indstrømningen. Hvis opfyldningen sker så langsomt, at fordampning skaber status quo, kan dette være vedvarende. Saltkoncentrationen vil dog stige med tiden.

  • 0
  • 0

Uanset hvilke(n) tekniske løsninger man ender op med, skal der menneskekraft til.

Og her kommer flygtningene jo ind i billedet !

I stedet for at drukne i Middelhavet eller blive mishandlet hvis de når i land i Europa kan dem sydfra passende blive og opdyrke den libyske og ægyptiske ørken og skabe nye selvbærende samfund der.

Dem østfra kan tilsvarende opdyrke den israelske ørken og Sinai.

For eksempel Aloe Vera skulle være en hensigtsmæssig plante at dyrke.

  • 0
  • 0

Byg en landbrugs skole og uddan nogle afrikaner i landbrug og det løser sig selv over tid. I min verden er det bedst´, hvis de selv lære at opdyrke "jorden" i stedet for at presse en masse tekniske løsninger ned over befolkningen.

  • 2
  • 0

Synes det problem er løst ret mange gange gennem årene og stort set de fleste ideer har faktisk også virket i praksis uden de store omkostninger og især mini drivhus koncepterne når de er baseret på let tilgængelig materialer som fx cola flasker har givet gode resultater for lokale.

Stort set alle sammen er dog stoppet pga 1 af 2 ting som der aldrig rigtig bliver sat nogen løsninger på.

Lokal sikkerhed eller sagt på en anden måde når det pludselig går godt for nogen i et "uro" plaget område så er der altid nogen som nok skal få stoppet sådanne projekter.

Eller den økonomiske ide i at nogen skal slide hver dag for at holde planter eller træer i live falder helt til jorden fordi der ankommer 2 tons nødhjælp til området til gratis afhentning også kendt som fiskeri døden i katastrofe områder.

  • 4
  • 0

Men et politisk/økonomisk problem.
Når man ser konflikter om områder hvis nytteværdi er ringe både som landbrugsland, som opdrætsland og råstofområde, kan man spekulere over hvorfor!
Ser man på landene i og omkring Sahara er de eneste interessante produkter der kommer derfra flygtninge, hash, dadler og olie og min påstand er at sådanne steder hvor Islam er fremherskende kan der næppe frembringes økonomiske anvendelige løsninger.

Selv i det sindsvagt velhavende Saudi Arabien sker der ikke noget brugbart....selv om de har "danske køer" på kunstvandet græs.

I Israel er det lykkedes, for her er jorden ikke fælleseje (undtagen i kibutzerne, hvor der er fælles eje) , men prisen derfor er høj. De højeste forsvarsudgifter per indbygger i verden, for at holde den arabiske aggression i ave( som jeg ser det, andre kan have en anden mening).
Med den viden om den muslimske fremmedfjendlige indstilling, om efter deres opfattelse fremmed religiøs indtrængen i "deres" områder, er der vel næppe mange seriøse investorer der har lyst til at spilde deres tid i sådanne områder hvor militante muslimske terrorister holder til.

  • 3
  • 5

Ikke alle steder er egnede for plantedyrkning.
For dyrkning af planter kræves der vand, næringsstoffer (N,P,K, Mg m-. fl.)
Da fordampningen fra planterne er meget høj i Sahara, kunne man forstille sig at man
benytter overdækkede arealer.
På visse steder i Sahar ligger der oceaner af ferskvand i dybet, der drejer sig bare om at
pumpe det op, hertil kræves rigelig med el-energi.
Metoden anvendes i stor stil i Kansas, hvor man dyrker meget store afgrøder med vand, der
er hentes ca. 60 m nede i jorden. Her er der enorme mængder gemt.
Man kan let se det på Google Earth, hvor man kan zoome ind på tusindvis af grønne cirkler,
som de automatiske vandingsmaskiner efterlader.
I Sahara er der langt vanskeligere forhold, men det kan løses.
Måske skulle man starte med et projekt vedrørende børnebegrænsning, og benytte GMO-afgrøder med indbygget vaccine mod sovesyge og malaria, samt afgrøder med stort a-vitaminindhold.

  • 2
  • 4

Men allerførst vil jeg gerne slå et syvtommer søm gennem den mening, at det er Islams skyld.

Nej, Islam har ikke skylden, det er magtmennesker der er skylden og de får deres magt gennem enten politiske, religiøse, økonomiske og/eller militaristiske ideologier.

Ideologierne er redskaber og tillægge et bestemt ideologisk redskab skylden, er fuldstændig tåbeligt.

Nok om det.

En måde at få vand til ørkenområder uden det store teknologiske maskinel, er at fordampe havvand til ferskvand og det kan gøres meget enkelt og lavteknologisk.

Ved kysten laves det rør af brugte og rensede olietønder, som males sorte.

De lægges på en sådan måde, at der kommer ganske lidt vand ind i dem ved hver bølgeskvulp, længere inde i olirtønderøret er der opsat vandrette sprækker, så vandet ikke løber tilbage og kun fremad.

Olietønderøret længst væk fra vandkanten bliver opvarmet af solen og den vandmættede luft i røret sendes ud af rørene (kan gøres ved pumper der kører på solstrøm) og ned under sandet i vandtanke, hvor vandet kondenseres. Herfra pumpes det videre ind i ørkenen.

En enkelt og lavteknologisk udformning, lige med undtagelse af solceller og pumpe.

  • 0
  • 0

Var vi i Danmark, ville 600 timer pr. hektar være dyrt og mekaniske løsninger ville være brugt. Et jordbor og komøgsdoserer ville en snild landmand/forstmand nemt kunne implementere. Men I afrika er det billigst at regne med ekstra mandskab.
En løsning til at minimere tidsforbruget pr. hektar må så værre en optimal tilrettelæggelse af arbejdet. Altså en logistisk opgave.


Sahara er et stort område, og skal hele området beplantes indenfor et rimeligt antal år, tror jeg manuel arbejdskraft ikke er muligt.

Uanset lønnens størrelse, er det som bestemmer, hvad det er mest rentabelt at bruge tiden på - altså, det som giver mest mad og flest penge for indsatsen. Det koster også mad at arbejde.

Med andre ord, så vil beplantning af Sahara have konkurrence med andet at bruge tiden på, der måske giver større gevinst.

En automatisk solcelle drevet maskine, som den på billedet, er måske en god løsning, fordi den tillader at befolkningen kan lave noget andet, der giver større økonomisk gevinst. F.eks. at fælle træer.

  • 0
  • 0

Libyen pumper allerede i dag kollosale mængder af ferskvand fra dybe boringer i ørkenen frem til Tripoli og de andre store byer ved kysten. Angiveligt 6,5 mio. m3 per dag. Se http://en.wikipedia.org/wiki/Great_Man-Mad...

Vandet bliver dog også brugt i ørkenen til landbrugsproduktion. Se f.eks. her på Google Maps: https://www.google.dk/maps/place/Al+Kufrah...

Kan ikke helt lade være med at tænke på, hvad alt det vand mon kunne udrette i ørknen, hvis det blev anvendt rigtigt?!

I øvrigt, skulle der findes de samme forekomster dybt under ørkenen i Ægypten også.

  • 0
  • 0

Man pumper kollosale mængder af fossilt ferskvand, der faldt som regn under den sidste istid og ikke bliver erstattet. Det er ikke en fornybar reserve. Derfor er der også grænser for, hvor længe de kan blive ved med at pumpe vand i Libyen.

  • 0
  • 0

Tchad-søen var for årtier siden en MEGET stor sø inde midt i Sahara-området. Den er jo efterhånden tørret helt ud. Hvis man nu kunne fylde den med vand igen - altså fersk-vand. Dette vand kunne evt. komme fra Middelhavet eller Atlanterhavet - pumpet ind via vindmøller og afsaltet via solenergianlæg: Vel kun et spørgsmål om vilje. :-)

  • 0
  • 0

Jeg ved det ikke, men for et par generationer siden var søen meget stor - en af verdens største søer. Jeg kan nu godt forestille mig, at området har udnyttet tilstrømmende vand til overrisling - for udviklingsopgaver.
Og måske er det lige så slet der som ved Aralsøen og Det Kaspiske Hav?
Hvis det "bare" er overforbrug af vand (nødvendiggjort af en stigende befolkning og/eller ønsket om større velstand), så kunne det i det mindste være værd at overveje.
Jeg er ikke sikker på, om det var Tunesien eller Libyen (men vistnok sidstnævnte), der engang var i gang med at etablere en meget stor rørledning til transport af vand ind i ørkenområderne. (Diameter over 1½ m).
Det lød dengang (midt ´80'erne) som et Fata Morgana - men en kombination af overskudsenergi fra vind og sol kunne måske gøre livet udholdeligt for folk i området omkring den tidligere sø.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten