Boligejere- og lejere bør kunne trække håndværkerudgifterne til energirenovering fra. Det mener et flertal af Ingeniørforeningen IDAs medlemmer, der arbejder inden for energiområdet. Det viser en rundspørge, som IDA har lavet for Ingeniøren blandt medlemmerne af de fagtekniske selskaber IDA-Energi og IDA-SGT (Society for Green Technology).
440 ud af 2.250 medlemmer har svaret. Heraf mener 63 procent, at det vil være en god idé at genindføre den såkaldte boligjobordning. 40 procent af de 440 medlemmer betinger imidlertid deres opbakning af, at ordningen målrettes, så man kun kan få støtte til energibesparende ombygninger – ikke til nye køkkener, badeværelser, vinduesvask, rengøring, græsslåning og børnepasning, som også var fradragsberettiget i den version af ordningen, der stoppede i februar i år.
En evaluering af ordningen tidligere i år viste, at omkring 30 procent af støttemidlerne gik til energiforbedrende tiltag, mens størstedelen af støtten (ca. 60 procent) gik til andre typer vedligehold.
Dermed er energiingeniørerne hverken enige med Venstre, der har lovet at genindføre boligjobordningen i den samme form, som den hidtil har haft, eller med regeringen, som har afskaffet den og ikke vil genindføre den.
»Den (boligjobordningen, red.) styrker tilsyneladende ikke arbejdsudbuddet og har kun begrænset effekt på sort arbejde. Og der er ingen konjunkturpolitiske begrundelser for at genindføre ordningen,« sagde skatteminister Benny Engelbrecht (S) således, da Skatteministeriet tidligere på måneden offentliggjorde en evaluering af ordningens effekter, som analysefirmaet Damvad havde gennemført.
Til gengæld er der tilsyneladende opbakning til ingeniørernes holdning blandt kandidaterne til Folketinget. I en rundspørge, som Arkitektforeningen foretog blandt 684 folketingskandidater, var et flertal af de 177 kandidater, der svarede, positive over for at genindføre en ‘grøn boligjobordning, der fokuserer på energiforbedringer.’
