Ingeniører får højere lønstigning, men mindre købekraft end sidste år

Det virker paradoksalt, at man kan få den største lønstigning siden årene op til finanskrisen og i procentpoint få mere sammenlignet med året før, men alligevel ikke i samme grad få flere penge mellem hænderne. Det er alligevel lige præcis det, som er tilfældet for IDA’s privatansatte medlemmer.

For selvom fagforeningens privatansatte medlemmer formåede at forhandle sig frem til en lønstigning på hele 4,3 procent i perioden september 2020-september 2021 sammenlignet med 3,0 procent et år før, så er fremgangen i købekraften på grund af prisstigninger faldet. Det viser seneste lønstatistik fra IDA, der offentliggøres i dag.

Med en inflation i seneste opgørelsesperiode på hele 2,2 procent ligger fremgangen i reallønnen for de privatansatte, som udgør cirka 80 procent af IDA’s erhvervsaktive medlemmer (omkring 80.000 medlemmer), på 2,1 procent sammenlignet med 2,5 procent et år før, hvor inflationen var på et ekstraordinært lavt niveau på bare 0,6 procent. Derfor må der forventes høje krav under kommende lønforhandlinger, vurderer Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.

»Det er ikke så ekstravagant en reallønstigning som året før. Lønstigningerne er sådan set højere, men vores medlemmer får mindre ud af dem på grund af prisstigningerne. Der plejer at være et års forsinkelse, før man opdager, at man ikke fik helt så meget ud af det, som man troede. Derfor forventer vi, at der vil være nogle temmelig høje lønforventninger næste år,« siger han.

Han mener dog, at en reallønsstigning på 2,2 procent i et historisk perspektiv er ganske tilfredsstillende og tilføjer, at IDA foretrækker stabile og varige forbedringer af lønnen fremfor uforudsigelige udsving til den ene eller anden side.

Det seneste års usædvanligt høje inflation skyldes blandt andet den verdensomspændende energikrise, der også har ramt Danmark og hævet beløbet på danskernes energiregning. Derudover spiller også den igangværende forsyningskrise en rolle for inflationen, der ligger over det normale niveau på 1,5-2 procent om året.

Arbejdsmarkedsforsker: Man bør være tilfreds

Også Jørgen Stamhus, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, peger ligesom Morthen Thiessen på inflationen for dette års beskedne fremgang i reallønnen.

Han kalder nedgangen fra 2,5 procent sidste år til 2,1 procent i år for en »marginal forskydning«, og påpeger på samme tid, at en øget købekraft og en lønstigningstakt på lidt over to procent »er meget pænt for arbejdsmarkedet generelt« - også selvom ingeniører plejer at få lidt mere end andre faggrupper.

»Inflationen er måske kommet bag på forhandlerne og medlemmer, så de ikke har fået det indpasset i deres lønkrav. Men det kan jo hentes ved næste runde, og det her er alligevel en udmærket reallønsstigning, som man kan være tilfreds med. Alt der giver en stigning i købekraften bør man jo være tilfreds med, men så kommer spørgsmålet, om der er nogen, der har fået mere? Her plejer ingeniørerne dog at stå godt, og det vil de nok også gøre den her gang,« siger han.

Trods coronakrise, energikrise og forsyningskrise har beskæftigelsen i Danmark over det seneste år overordnet ligget på et rekordhøjt niveau, som minder om niveauet kort før finanskrisen i 2008. Og det lader til, at de gode tider for arbejdsmarkedet i de kommende år fortsætter, hvilket også vil komme IDA’s medlemmer til gode, vurderer Jørgen Stamhus, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

»Der er typisk ikke mange faggrupper, der kan bryste sig af højere lønstigninger end ingeniørerne, og det tegner da også på, at der er lagt i kakkelovnen til nogle større lønstigninger i de kommende år,« siger han.