menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Jurister, magistre og farmaceuter har været langt bedre til at hive lønstigninger hjem på det private arbejdsmarked i år end ingeniører.
Mens IDAs privatansatte medlemmer i snit et steget 3,2 procent mod 3,9 procent i 2015, har privatansatte medlemmer af DJØF, DM og Pharmadanmark i år haft gennemsnitlige lønstigninger, der ligger mindst et procentpoint højere. Det fremgår af 2016-lønstatistikkerne fra de fire organisationer.
Få mere i løn i dit nye job. Find det her
Umiddelbart virker det paradoksalt, at ingeniørerne halter bagefter i en tid med voldsom ingeniørmangel, mener Jørgen Stamhus, lektor med speciale i arbejdsmarked og løndannelse ved Aalborg Universitet:
»Det kommer bag på mig. Jeg ville forvente, at ingeniørernes lønstigningstakt var større end i hvert fald magistrenes. Det skyldes sandsynligvis, at den gruppe magistre, der optræder i statistikken, ikke tegner et helt retvisende billede af magistermarkedet,« siger han.
Ligesom magistrene har djøf’erne de seneste to år klaret sig dårligere til lønforhandlingerne end ingeniørerne. Men i år får de en gennemsnitlig stigning på hele 4,2 pct. Det skyldes muligvis, at den finansielle sektor går mod lysere tider, vurderer Jørgen Stamhus:
»Nu er bankkrisen overstået, og i takt med, at konjunkturerne bedrer sig, vil jurister og økonomer, der arbejder her, trække sig opad lønmæssigt.«
Læs også: Ingeniørernes løn stiger
Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, peger på, at det ikke nødvendigvis tegner et retvisende billede, når man sammenligner lønstatistikker, der er opgjort efter hver sin metode og på tværs af forskellige faggrupper.
Jørgen Stamhus deler hendes indvending. Alligevel mener han, at der kan være en pointe i at sammenligne akademikergruppers lønudvikling over et vist tidsrum:
»Når man præsenterer de foregående års resultater, giver det et billede af udviklingen. På den måde kan man se, om nogle grupper oparbejder et efterslæb i forhold til andre, selvom det er forskellige arbejdsmarkeder og brancher, de refererer til, og som har betydning for deres lønudvikling,« siger han.
Farmaceuterne tager årets højeste lønhop blandt de fire forbund, men det er knap så imponerende som i 2015. Og selvom ingeniørerne har den laveste lønstigning i år, har de klaret sig bedre end djøf’ere og magistre de foregående to år. Det er sandsynligvis en del af forklaringen på årets samlede resultat, mener Juliane Marie Neiiendam:
»Magistre og djøf’ere har noget at indhente, og hvem ved, hvad de andre grupper får til næste år. På den lange bane ved vi, at der bliver større og større behov for ingeniører, og derfor er det rart at se, at reallønnen er steget stabilt de seneste år,« siger hun.
Læs også: Sådan bruger du IDAs lønstatistik til jobsamtalen
Det psykologiske element i en stabil lønvækst er heller ikke at kimse ad, mener Jørgen Stamhus:
»Medarbejdere, der får en stigning på 5 procent det ene år og 2 procent det næste, vil opleve det som en nedgang, selvom om de får mere end dem, der stiger 3 procent to år i træk. Det er en positiv gevinst i sig selv, at man får nogenlunde det samme, fordi man ikke oplever en følelse af tab, når man får mindre end året før,« forklarer han.
Selvom IDA-medlemmerne har en lavere lønvækst i år, har de stadig et bedre udgangspunkt. Således får en civilingeniør årgang 2016 en gennemsnitlig startløn på 37.628 kroner. Det tal er henholdsvis 36.500 kroner for yngste årgang i DJØF og 32.392 kroner i DM. Nyuddannede medlemmer af Pharmadanmark, der organiserer farmaceuter og andre akademikere i medicinalbranchen, får dog hele 40.032 kroner.
Læs også: Ved du, hvad din kollega får i løn
Steen Nielsen, underdirektør i DI, er til gengæld godt tilfreds med, at ingeniørernes lønudvikling nogenlunde holder niveauet fra de seneste par år:
»Lige nu har vi en lønudvikling, der er nogenlunde på niveau med de lande, vi konkurrerer med. Hvis lønstigningerne bliver højere, kan vi sætte vores konkurrenceevne over styr, og det kan samtidig gøre det sværere for ingeniører at finde job. Jeg håber, vi kan fastholde en fornuftig lønudvikling med reallønsfremgang, men hvor vi ikke løber fra udlandet,« siger Steen Nielsen.
Ifølge AC’s seneste ledighedstal (oktober 2016) er 2,2 procent af IDAs medlemmer arbejdsløse, mens det gælder for 3,2 af farmaceuterne, 4,7 procent af djøf’erne og 6,4 procent af magistrene.
