Ingeniører er ringe til at pitche og lave salgstaler: Programdirektør vil lære fra sig
Ledelse Fart på den grønne omstilling
Ingeniører har styr på data og teknik, men det kniber med at overbevise andre om deres gode, bæredygtige ideer. Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger amerikanske – og ingeniøruddannede – Jackie Stenson.
»Vi er rigtig gode til at forstå data og alle de tekniske aspekter. Og så antager vi bare, at ‘hvis jeg bygger det her, så bliver alle andre også begejstrede. Hvis vi bygger det, så kommer de.’ Sådan fungerer det bare ikke, desværre«, siger hun.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
... er præmissen om at vi ingeniører ikke er gode nok til at pitche.
Er stærkt tilbøjelig til at være enig med dig - sandheden er per definition, den mest økonomiske version af historien; ikke fordi den altid vinder (i et vilkårligt interval af tiden, for det gør den ikke) men fordi man kun behøver huske én virkelighed og ikke behøver rende rundt og huske, hvad man har fortalt og til hvem;-)
Det, der kan være lidt surt - en gang imellem - er når dem man troede man var på hold med "scorer i den forkerte ende" - og en tid faktisk ser ud til at vinde ved det - en tid. Tålmod er altid en dyd. Rå data kan passe for godt og være "fyldt med fejl".
... er præmissen om at vi ingeniører ikke er gode nok til at pitche.
Se'fø'li' er vi da ikke det - vores job er at være rationelle og datadrevne, ikke at smøre tykt på for at bosse en løsning igennem for enhver pris. En oversælgende ingeniør er en dårlig en af slagsen og potentielt gjort af det materiale der får alt fra broer til kommunale dataløsninger til at styrte i grus. Vi skulle dog nødig ende i en situation hvor løsninger vælges ud fra bedste powerpoint præsentation - og ikke hvad der rationelt er den bedste løsning.
Hvis der vitterligt er et kommunikationsproblem, så burde de tage det op på CBS. Eleverne derinde kunne passende lære et minimum af teknik og respekt for tekniske kundskaber. (Man kunne i øvrigt overveje samme kursus ovre ved stud. politterne, så de ikke dummer sig den dag de står i spidsen for en ny bro eller indkøb af dyrt isenkram til forsvaret)
Bedste fællesnævner for en diskussion må da være sandheden og rå data og ikke et eller andet sminket lig der blot er blevet præsenteret på en sexet måde.
Hvad mener mine fagfæller?
+1 -3
Datagrundlaget er alt for lille til at konkludere noget som helst, men trenden (1:3) svarer til min forventning - ingen er rigtig glade for negativ optale - heller ikke jeg, som har haft over 30 år til at vænne mig til den, men vi har jo alle brug for luft.
Jeg håber da også, at datacentre i 2034 har en eludgift, som er noget mindre end "femtentusind" milliarder kroner per år - for det vil ikke være til at "bære"!
(Til sammenligning er BNP i år ca 2350 mia. kr.)
Når ingeniører mangler kompetencerne til at levere den gode salgstale, skyldes det bl.a., at uddannelsen generelt ikke har fokus nok på at lære de kommende ingeniører at se det bredere perspektiv og fremsætte deres business-case, mener hun.
Sådan noget "lærer man af at gøre det" (learning by doing), men det går bare for langsomt (og er for dyrt). I Danmark forventer vi "alt i en" pakke, som er klar brug fra dag-ét.
Jeg havde 4 år i DK's første gratis hotline for PC'er + en (dag af en) uges HPC (High Performance Computing) seminar med Yale N Patt i Cannes bag mig første gang i '88. Det blev i '92 til "ApplicationDEC" efter en tur i "PDP-fabrikken" i Sophia-Antipolis. DIGITAL kaldte den også "433MP" - Intel 80486 baseret multiprocessor, med plads til 4 indstikskort med hver sin '486 CPU + NIC eller seriel enhed.
Fire år senere pitchede jeg en "worker simulator" til RAT-miljøer (Real Application Test) til realistisk benchmarking for Local Engineering Group, som hjalp mig gennem den uges "'round the clock" kodning det tog at realisere ideen.
Dengang var det intet værd i DK - bortset fra 1 sted - men det er ligesom DEC og jeg historie nu og erkendelsen af hvordan man får virkningsgraden af en moderne CPU op fra nogle få promille til lidt under 50% - 4000x(?). At det sidste ikke blev erkendt af "danskerne" skyldtes naturligvis "departementet for undertrykkelse af vidensdeling" (TM).
At den sidste fejl koster "de selvfede" 15000 mia kr per år i 2034 er jeg selvsagt kold i r?ven overfor.