Ingeniører og i det hele taget personer med STEM-kompetencer er guld værd for iværksætter-virksomheder.
Det står klart i en ny omfattende undersøgelse af vækstlaget i dansk erhvervsliv fra Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV).
I rapporten med titlen 'Danmarks nye vækstlag' dokumenterer ATV, at der er en klar sammenhæng mellem høj vækst, mange ansatte og øget eksport, når virksomheder står på et fundament af tekniske kompetencer.
Konklusionen vil være et af flere emner, der danner rammen for ATV’s topmøde tirsdag. Kortlægningen af vækstlaget baserer sig på et omfattende analysearbejde foretaget af Damvad Analytics.
Helt konkret viser undersøgelsen, at allerede efter fem år begynder vækstvirksomheder, der har ingeniører og andre STEM-kompetencer cirkulerende rundt i kontorlokalerne og udviklingsafdelingerne, at løbe fra deres konkurrenter uden disse kompetencer.
En typisk startup-virksomhed, der baserer sig på viden og tekniske kompetencer, har efter fem år syv årsværk og en årlig omsætning på 8,6 mio. kr. En typisk startup i industrien beskæftiger på samme tidspunkt to årsværk og omsætter for 2,6 mio. kr. Altså under en tredjedel.
»Det er første gang, vi så tydeligt ser opskriften på succes set med samfundsbriller. Hvis politikerne vil skabe vækst, så viser vi opskriften her,« siger Charlotte Rønhof, der er formand for ATV’s science og engineering-komité.
Ikke kun akademikerviden
Ud over at se på vækstiværksættere kontra industrien generelt ser undersøgelsen også på, hvordan startup-virksomheder baseret på teknisk viden klarer sig i forhold til startup-virksomheder baseret på generel akademikerviden.
Ser man på den bedste fjerdedel af virksomheder, der bygger på en stor del akademisk viden, beskæftiger de typisk 22 ansatte og omsætter for 27 mio. kr. efter 20 år. Ser man på den bedste fjerdedel af de virksomheder, der baserer sig på teknisk viden, er antallet af årsværk 42, mens de i gennemsnit omsætter for 57 mio. kr. Dobbelt op - i runde tal.
Og det er bemærkelsesværdigt, siger Charlotte Rønhof.
»Der er ikke bare tale om en akademiker-effekt - altså som vi allerede ved, at højtuddannede i det hele taget betyder meget for vækst. Virksomheder, der bygger på ingeniører og andre naturvidenskabelige kompetencer, klarer sig lang bedre. Så hvis vi vil have vækst, er det altså flere af den slags virksomheder, vi skal gå efter,« siger hun.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Ikke overraskende mener Charlotte Rønhof, at vi skal have flere af den slags virksomheder. Men det kræver, at politikerne fjerner en stribe af det, hun kalder 'selvopfundne benspænd'.
Vi skal øge muligheden for, at disse virksomheder kan få den fornødne arbejdskraft. Ud over at uddanne flere med STEM-kompetencer i Danmark - og især få kvinderne med - skal vi gøre mere for at tiltrække kompetent udenlandsk arbejdskraft og investere langt mere i teknisk forskning, mener hun.
Teknologioverførsel skal fungere
I den helt konkret ende skal det også være lettere at tage viden og IPR-rettigheder med sig ud af universiteterne og bygge nye virksomheder.
»Virksomheder peger stadig på, at de har store udfordringer netop der. Og det skal løses,« siger hun.
Der er nemlig ifølge Charlotte Rønhof stadig en del at gøre på området for teknologioverførsel - også selv om Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med universiteterne har givet mellemstore virksomheder og iværksættere lettere adgang til ny viden og teknologi fra universiteterne.
»Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke det rykker for alvor. Jeg har fulgt det her emne i mange år, og erkendelsen er ligesom lunkent vand. Ja, vandet er varmt, men man brænder ikke fingrene, så problemstillingen bliver aldrig taget rigtig alvorligt,« siger hun.
Men er det ikke også vigtigt, at vi som samfund får noget tilbage, og at Tech Trans dermed holder på sit?
»Jeg har stor forståelse for universiteternes ageren. Der er ikke en enkelt snuptagsløsning, men det går bare stadig alt for ofte galt i værdiansættelsen. Som eksempel overvurderer man ofte værdien af viden, så det bliver urimeligt dyrt for virksomhederne. Der er bl.a. også forskel på, hvordan de enkelte universiteter agerer inden for den samme lovgivning. Der altså allerede i dag store muligheder for at få flere spin-outs fra universiteterne, hvis man vil,« siger hun.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) medgiver, at der er udfordringer med Tech Trans-systemet, som det ser ud i dag.
»Jeg har selv hørt kritikken af Tech Trans-enhederne fra flere forskere og iværksættere, og jeg er enig i, at det ikke fungerer optimalt. Derfor kommer vi til at kigge på det her område, når vi har resultaterne fra panelet om videnbaseret innovation til efteråret. Så kan vi tage grundigt fat med afsæt i panelets anbefalinger og evalueringerne af innovationfonden og Tech Trans-kontorerne. Så vi ser på hele systemet i en sammenhæng,« siger han i et skriftligt svar.
»Jeg har en vision om, at vi bliver meget bedre til at lave videnbaserede startups, der udspringer af universiteterne. Konkret er målet 10 virksomheder med en omsætning på en mia. kr. på 10 år. Det kræver, at vi kigger på hele innovationssystemet - ikke blot på Tech Trans-enhederne.«
