Ingeniører er fløjtende ligeglade med IDA-demokratiet

De er umotiverede, kan ikke finde nogen at identificere sig med og tror ikke, de kan ændre noget som helst.

Og nej, beskrivelsen gælder ikke utilpassede og marginaliserede unge på kanten af samfundet. I stedet er det en beskrivelse af de IDA-medlemmer, som undlod at stemme ved det seneste repræsentantskabsvalg i Ingeniørforeningen i 2010.

Signalementet fremgår af rapporten 'Stemmer der styrker. Analyse af IDA-medlemmernes motivation for at stemme', som er gennemført af Brøndum & Fliess i januar 2011.

Illustration: MI Grafik

Undersøgelsen bygger dels på resultaterne af en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af Ingeniørforeningens medlemmer, dels på 11 fokusgruppeinterviews.

Undersøgelsen viser, at IDAs sofavælgere havde svært ved at finde en politisk liste (parti) at identificere sig med. Flere peger også på, at de har skippet valget, fordi de har svært ved at hitte ud af, hvad der adskiller eller forener de 13 forskellige lister, som stillede op:

»Når man går ind og ser mængden af lister og personer, er det så uoverskueligt og uhåndterbart, at man ikke får dårlig samvittighed over ikke at stemme,« som en af deltagerne i gruppeinterviewet udtrykker det.

Valget føles irrelevant

Listen over de faktorer, der står i vejen for at afgive sin elektroniske stemme til IDA-valget, er lang. Foruden vanskelighederne ved at finde en liste at identificere sig med peger de adspurgte på følgende: uoverskuelig information, utydelig adskillelse af listerne i forhold til hinanden, mangel på politisk substans, for lidt tid til at sætte sig ind i listernes visioner og endelig uoverskuelighed i forhold til repræsentantskabets rolle for IDAs dagsorden.

Først og fremmest mener sofavælgerne dog, at valget er irrelevant. De mangler simpelthen en personlig årsag til at stemme.

Som en af deltagerne i fokusgruppeinterviewene udtrykker det:

»Hvad kan der ske ved, at den ene liste bliver valgt ind til fordel for den anden? Jeg ved jo ikke, om det får konsekvenser for mig som person, men nu har jeg været medlem så længe og kan ikke mindes, at der var sket noget radikalt nyt efter et valg til repræsentantskabet.«

Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet, peger på, at IDA som udgangspunkt skal være tilfreds med en stemmeprocent på 25, som var resultatet ved sidste repræsentantskabsvalg.

»Når folk ikke stemmer, kan det også være udtryk for, at de er tilfredse med foreningen. De føler sig i gåseøjne 'tvunget' til at være medlem og er af den grund ikke så interesserede,« siger Johannes Andersen.

Stemmen skal gøre en forskel

En stor gruppe af de IDA-medlemmer, der rent faktisk stemte til det seneste repræsentantskabsvalg, angav deres demokratiske pligt som årsag til at deltage i valget. Hvorvidt den svigtende valgdeltagelse er udtryk for en manglende demokratisk kultur, kalder Johannes Andersen for 'et godt spørgsmål'. Han hælder dog mere til en anden forklaring:

»Hvis man oplever, at ens stemme ikke gør nogen forskel, så svækker det den demokratiske kultur. Oplevelsen af fællesskab og oplevelsen af en demokratisk kultur er sådan, at jo stærkere den ene er, desto stærkere er den anden. Når vi taler om demokrati, handler det om mægtiggørelse, om oplevelsen af, at det gør en forskel, at jeg stemmer,« siger Johannes Andersen.

Han peger på, at stemmeprocenten til et folketingsvalg er meget høj, (87,7 procent ved valget i september 2011), fordi vi oplever, at det gør en forskel, hvem vi stemmer på.

Til kommunalvalget falder stemmeprocenten, fordi de fleste ved, at kommunalbestyrelserne har mindre at skulle have sagt. I november 2009 deltog kun 65,8 procent af de stemmeberettigede danskere i kommunalvalget. Nederst i valghierarkiet ligger menighedsrådsvalgene, som i 2012 nåede op på 15,7 procent.

»Det er relativt få, der føler, at de ikke skal deltage i folketingsvalget, for der har man en klar oplevelse af, at 'det er min demokratiske ret'. Det er så fundamentalt for samfundet. Men jo længere ned på ranglisten vi kommer, desto lavere er stemmeprocenten. Menighedsrådsvalget er jo hamrende ligegyldigt, hvis man kun kommer i kirken fire gange om året. Fagforeningerne befinder sig altså et sted mellem kommunerne og menighedsrådene, når det gælder følelsen af, at det giver mening at stemme,« siger Johannes Andersen.

Ingeniørens artikler om IDAs repræsentantskabsvalg er sponseret af IDA. Læs mere om sponsoratet her.

Emner : IDA
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man stemme på en liste, som er imod at bruge penge på at få lavet en dyr ligegyldig undersøgelse af, hvorfor folk ikke stemmer på noget ligegyldigt?

  • 0
  • 0

Kunne man ikke lave sådan en guide til valget som der f.eks. er på politiken.dk til folketingsvalget, med spørgsmål om forskellige emner hvor man så kan se hvilken kandidat man kan identificerer sig med? I modsætning til folketingsvalget hvor jeg i forvejen har en meget god fornemmelse for hvad "mit parti" mener, så kunne jeg faktisk bruge sådan funktion. Og hvis den findes så burde der reklameres mere for den.

Hilsen Nyt medlem af IDA

  • 0
  • 0

Joh, det ville jo være en mulighed. Men i år prøver vi, om der kan skabes en særlig debat her på ing.dk

I løbet af ganske kort tid dukker der blogs op på ing.dk, hvor indholdet er skrevet af repræsentanter for de opstillede lister til IDAvalg2013 - og hvor medlemmerne så kan debattere med listerne og hinanden.

Håber du bliver tilfreds.

vh Johs Krarup redaktør, IDA

  • 0
  • 0

Okay, det kan godt være at jeg har haft sovet gevaldigt i timen, men jeg kan ikke mindes at jeg har hørt om valg før nu.. Det hænger måske sammen med at det har føltes 'ligegyldigt', så jeg ikke har lagt noget større i det.

Nu har jeg så været inde på idavalg.dk og se lidt omkring, men umiddelbart står der et spørsmål tilbage - hvad er det helt præcist det bliver valgt til? repræsentantskab - hvad er det nu lige de laver?

Er der ikke en venlig sjæl der vil pege på hvor det står, så jeg kan blive klogere, eller er der en der vil give en elevatorsnak omkring emnet?

  • 0
  • 0

Det er jeg da ked af, hvis du ikke har opdaget de mails, vi har sendt til medlemmerne, og set banneret på ida.dk. Men som det jo hedder i kommunikation, så er det afsenderens problem, hvis modtagerne ikke fanger budskabet ;-)

Håber du finder tilstrækkeligt her https://idavalg.dk/valg - med de links, der er i bunden af siden.

vh Johs Krarup redaktør IDA

  • 0
  • 0

For 40 år siden var jeg med til at etablere den faggruppe, som i dag hedder IDA-IT. I forlængelse heraf var jeg aktiv i det faglige foreningsarbejde i 12 år. Den gang kunne man se op til en formand, som var et agtværdigt medlem af lederkredsen i en større (ofte privat) virksomhed eller lign. Som ingeniør følte man sig som medlem af en eksklusiv kreds af veluddannede, og man støttede op om den faglige forenings aktiviteter.

Over årene er sket en drejning mod at være mere fagforening, IDA bureaukratiet er blevet nærmest selvbærende, og i mine øjne har man på en række punkter indtaget standpunkter, som er mere (venstredrejet) politiske end egt. faglige. Fx. en blind opbakning til fablen om den menneskeskabte globale opvarmning. Den nuværende formand har ikke haft held til med sin lidt mere hyppige fremtræden i pressen at skabe respekt om faget og foreningen. Der er sikkert mange flere forhold, der burde nævnes.

Derfor er medlemmerne nok ret ligeglade med stemmeafgivningen. Som en ovenfor bemærker: Det flytter nok ikke noget alligevel. '

Hvis man virkelig ville flytte noget, så skulle man tage fat på at markere sig med ingeniørmæssige og videnskabeligt begrundede synspunkter, fx. at få lidt mere fornuft i dansk energipolitik, få den ensidige satsning på vindmøller sammenlignet med alternativer, få lidt ægte videnskab og ikke religion ind i klimadiskussionerne osv. Men ak, der er sikkert så mange både i industrien og offentligt ansatte, at det ville bringe ingeniørjobs i fare. Så det går ikke. Ergo: IDA flyder med strømmen og medlemmernes stemme betyder så lidt.

  • 0
  • 0

Mit indlæg ovenfor giver indtryk af, at jeg kun ser negative ting i IDA. Det er ikke sandt. Ugebladet Ingeniøren er fortsat det flotteste faglige tidsskrift, selv om der kan gå lidt "Ekstrablad" i tingene af og til. Og Ingeniørhuset på havnen et et flot byggeri, som jeg er stolt over, hver gang, jeg har anledning til at komme der. Og der er andre udmærkede tiltag. Ros for det.

  • 0
  • 0

Angående at skabe debat her på siden - så tror jeg ikke det vil løse nogen form for overskuelighed. I forsøger at henvende jer til ingeniører, så drop de traditionelle og "hippe" måde at kommunikere på. Vi vil have de hårde facts, sat op overfor hinanden i tabelform, så vi let kan lave sammenligninger og drage konklusioner på et fornuftigt, oplyst og helst matematisk grundlag! 1 A4 side per liste, og opsummering i tabelform!

Angående at opdage mails - så er der en klar grund til at jeg intet opdager. 1. Det står et sted i nyhedsbrevet fra IDA, hvilket måske bliver skimmet hurtigt. 2. Der kommer en mail fra Epinion - og dem kommer der jævnligt, så disse markeres læst. 3. En overgang, ved ikke om det stadig sker, så har IDA brugt en ekstern udbyder - så en del mails jeg har fra IDA er markeret automatisk læst, da afsenderen er samme som nyhedsbrevet fra Lomax.

En hurtig søgning i min inboks, på "ida valg" giver mig nogle af Ingeniørens nyhedsbrev, nogle mails fra Lomax og et par spørgeundersøgelser fra Epinion - altså intet jeg har kunnet forbinde med at der foregik noget vigtigt i IDA, med et valg man skulle tage stilling i, samt foretage sig noget aktivt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten