Ingeniørens Ugeblad 1958-59: Da Evis-klodsen vandt over ingeniørerne
En artikel her på ing.dk for nylig om en mystisk komponent til vandbehandling, såkaldt Grander-vand, fik mig til at erindre en tilsvarende sag fra sidst i 1950'erne. Det var før min tid på bladet, men med hjælp fra bagsidens læsere fik jeg fundet frem til den gamle historie.
Den nye historie handler om et udstyr til vandbehandling, som på uforklarlig vis i praksis bl.a. hindrer udfældning af slam i en beholder hos Haldor Topsøes katalysatorfabrik i Frederikssund og tilkalkning af varmevekslere hos Danisco i Grindsted.
Problemet er, at ingen kan forklare, hvordan udstyret virker.
Fabrikanten, det østrigske firma Grander, giver desuden nogle ret mærkelige forklaringer på virkemåden, herunder en proces, som kaldes "fuldmåneaftapning" (Vollmondabfüllung). Men fagfolkene i de danske virksomheder må alligevel bøje sig, for den østrigske dims viser sig at virke i praksis.
Ingeniørprotest imod annonce
Den gamle historie startede med, at Ingeniørens Ugeblad i en ledende artikel den 7. februar 1958 havde advaret naive sjæle imod at købe et amerikansk produkt, Evis-klodsen, som var en permanent magnet til at spænde udenpå et vandrør, hvorved den angiveligt kunne opløse gammel kedelsten og forhindre nye kalkdannelser i rørsystemer.
Importøren Edwards & Rasmussen svarede med at indrykke en stor annonce i Ingeniørens Ugeblad (IU) den 15. marts, hvor man reklamerede netop for et "Evis-element til vandbehandling", som "opløser gammel kedelsten og forhindrer nye kalkdannelser".
Denne annonce fik to rådgivende civilingeniører R. Sivebæk og B. Colliander til at skrive et åbent brev til firmaet, som blev bragt i bladet den 12. april. De var ret vrede: "Annoncen udnytter på grov og uansvarlig måde køberens manglende viden om vand og vandrensning", skrev de blandt andet.
I samme nummer bragte bladet en ledende artikel, hvori redaktionen forklarede, at man havde bragt annoncen for Evis-elementet, selv om man tidligere "selv havde stemplet den som mildest talt usaglig". Men det lader sig ikke i praksis gøre "at etablere en egentlig kvalitetscensur af bladets annoncestof". I stedet må redaktionen "overlade til læserne i alle tilfælde at bruge sin sunde dømmekraft" - et synspunkt, som bladet i øvrigt sidenhen har opretholdt.
Importøren sagsøger ingeniørerne
Derefter sagsøgte importøren de to civilingeniører for injurier, bl.a. for at få kendt deres udsagn om, at annoncen var "oplagt svindel" for grundløs. Hvorefter Korrosionsudvalget under ATV gik ind i sagen med det resultat, at IU kunne rydde forsiden den 21. juni med overskriften: "Korrosionsudvalget fastslår, at "trylleklodsen" er virkningsløs".
Det fremgik, at man i udvalget havde drøftet klodsen, men ikke afprøvet dens virkning. Udvalgets erklæring, der blev optrykt i sin helhed, sluttede med følgende lodrette konklusion: "Den som Evis-element" betegnede klods kan ikke have nogen som helst af de påståede virkninger på det gennem røret strømmende vand". Underskrevet af samtlige medlemmer af udvalget under ledelse af udvalgets formand, professor J. L. Mansa, der i øvrigt året efter blev præsident for ATV.
Sagen gik nu sin skæve gang ved Østre Landsret. Mere end et halvt år senere, den 17. januar 1959, kan IU meddele, at der ventes dom i sagen om to måneder, idet domsforhandlingen er berammet til den 19. marts. Men den udsættes flere gange, og først den 18. april kan bladet bringe et fyldigt referat af retssagen.
Firmaet: Klodsen fungerer i praksis
Edwards & Rasmussen førte firmaets ingeniør J. M. Illum som vidne, og han kunne bl.a. fortælle, at både Fjenneslev Mejeri og Hillerød Gasværk havde været særdeles tilfreds med elementets virkning. Han understregede også, at der intet videnskabeligt bevis var for klodsens virkning, kun positive praktiske erfaringer, og at han ikke selv kunne forklare, hvorfor den virkede.
Den ene af de sagsøgte, R. Sivebæk forklarede bl.a. i retten, at han var uddannet kemiingeniør med vandets kemi og salte som speciale. Han havde kun medvirket til det åbne brev for at advare de mange, der ikke havde forudsætninger for at gennemskue sagen, men brevets anklage om "oplagt svindel" gik kun på annoncens ordlyd, ikke på annoncøren eller firmaet. Læs det detaljerede referat her.
Ingeniørerne dømmes
Efter flere forgæves forsøg på forlig blev sagen optaget til doms, og endelig den 23. maj kunne IU igen rydde forsiden, denne gang med overskriften: "De to kemiingeniører blev dømt i "trylleklods"-sagen".
Uden at tage hensyn til de sagkyndige udtalelser fra ATV og de sagsøgte, kendte landsretten udtrykkene "grov svindel" og "udnytter på grov og uansvarlig måde" for ubeføjede. Det var nemlig ikke godtgjort, at firmaet ikke var i god tro, når den reklamerede med klodsens afkalkende virkning. De tiltalte blev dømt til at betale ti dagbøder på hhv. 40 og 30 kroner til statskassen, samt omkostningerne ved dommens offentliggørelse i IU og 1500 kroner i sagsomkostninger.
I samme nummer bragte bladet på lederplads en harmdirrende kommentar til dommen, hvor redaktionen bl.a. trøstede alle med, at "det røre, som sagens har vakt i teknikerkredse, gør det særdeles tvivlsomt, om der nogensinde mere vil kunne sælgers en "Evis"-klods herhjemme". Dommen "rejser uvilkårligt spørgsmålet, i hvilket omfang man har lov til at være i god tro" og påstå hvad som helst?
Måske var dommen ikke så forkert...?
Umiddelbart efter bladet med dommens afgørelse var udsendt, modtog redaktionen flere henvendelser fra læsere, "der ønskede økonomisk og moralsk at støtte den sag, som de to unge århusianske kemiingeniører... har ført imod forhandlerne af det amerikanske Evis-element".
Det fremgik den 30. maj af en artikel på forsiden og af fire læserbreve, der alle var forargede over dommen. Redaktionen meddelte, at bladet ville bidrage med 2.200 kroner nemlig med de to ingeniørers egne sagsomkostninger, og desuden ville formidle bidragene fra læserne til at betale bøden. Der indkom i alt 4.380 kroner, hvilket var 129,50 kroner mere end nødvendigt for at dække alle omkostninger for de to dømte.
Men faktisk var dommen ikke så uretfærdig, som de mange forargede ingeniører mente dengang.
I praksis viser det sig, at 'magnetklodsen' har en god effekt på hindring af kalkudfældning i hvert fald nogle steder. Desuden har kemikeren Hans Erik Lundager Madsen fra KU Life, som er specialist i krystalvækst, for nylig både teoretisk og eksperimentelt vist, under hvilke betingelser et magnetfelt kan påvirke kalkudfældning.
Nu mangler vi så bare lige en forklaring på virkningen af Granders fuldmåneaftappede vand, men det arbejder nogle DTU-forskere såmænd allerede på...
