Ingeniørens tænketank: Software kan afløse vores kontanter

17. februar 2012 kl. 10:0716
En mønt-app skal i fremtiden klare alle betalinger under 100 kr. Ingeniørens Visionarium peger på en simpel og fleksibel teknologisk løsning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sedler og mønter er gammeldags og bør udskiftes med digitale løsninger i form af en softwareapplikation, fastslår Ingeniørens Visionarium om fremtidens betalingsmidler.

Visionariets fire eksperter i betalingsmidler og forbrugeradfærd mødtes på Ingeniørens redaktion for at finde frem til et solidt alternativ til kontanter, så banker og forbrugere i fremtiden kan slippe for den besværlige og dyre håndtering af kontanter.

Bedste løsning er ifølge Visionariet et stykke software, som kan installeres på chippen i et plastickort, på en mobiltelefon eller en helt tredje enhed. Pointen med en softwareløsning er, at den kan optræde i forskellige sammenhænge uafhængigt af hardwareplatform.

Visionariet forestiller sig f.eks. en slags digital tegnebog, der samler Dankortets, småpengenes og Visa-kortets egenskaber, så den kan bruges overalt og med de sikkerhedsniveauer, der findes for hver løsning i dag. Det betyder, at småpengedelen af denne løsning skal kunne fungere offline og nemt kunne skifte hænder med en vis anonymitet involveret, så den ligner kontanter mest muligt, understreger professor i it-ledelse på CBS Jan Damsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi er nødt til at beholde de fordele, som kontanter har, når de er trukket ud af kontoen. Det inkluderer så også en række af ulemperne, men det kan jo ikke nytte noget, at man ingen penge har, hvis Dankort-systemet går ned til jul. Så app'en må ikke kræve konstant opkobling til nettet,« siger Jan Damsgaard.

Det betyder til gengæld, at andre kan bruge dine 100 kroner, hvis du mister din enhed med app'en på - nøjagtigt som hvis du i dag taber en hundredkroneseddel. Dog med den forskel, at du kan være heldig at nå at spærre din app via internettet, inden andre når at bruge pengene.

100 kr. pr. transaktion

Grænsen har Visionariet sat til 100 kroner pr. betaling, mens det skal være muligt at kunne sætte enten 500 eller 1.000 kr. ind ad gangen på kortet. Allerhelst skal kortet automatisk kunne fyldes op fra banken, så kunden ikke behøver at gå til en automat for at tanke kortet op.

Hvis teknologien tillader det, skal enheden også udstyres med et display, så man hele tiden kan se saldoen. Det ligger især Forbrugerrådets repræsentant, Troels Hauer Holmberg, på sinde, da det visuelle er et af de positive elementer ved kontanter. Især børn kan have svært ved at forholde sig til 'usynlige' penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Børn og penge er en Pandoras Æske for Forbrugerrådet. Det handler om at kunne forholde sig til, hvad man bruger. Her er kontanter mere håndgribelige,« siger han.

Hvem skal betale?

Mens Visionariet har nemt ved at finde frem til den rigtige løsning, er det sværere at finde ud af, hvem der skal betale. Henning N. Jensen peger på automatindustrien som oplagt part:

»I dag gider virksomhederne ikke udvikle automaterne, fordi de bliver udsat for hærværk og tømt for penge. Men hvis ikke det er en mulighed, ligger der et stort forretningsområde her,« påpeger han og understreger, at det skal være sådanne positive forretningsmodeller, der skal være med til at betale for udviklingen af den digitale pengetegnebog inden for en rimelig tidshorisont.

Eksperterne er enige om, at det bliver svært at få forbrugere, butikker eller banker til at betale. Men uenige, når det handler om, hvem der bør være tovholder i udviklingen.

Henning Jensen og Mette Munck peger på Nets, som både private banker og Nationalbanken er medejere af:

»Men skal man udvikle et godt alternativ til kontanter, kan det ikke drives af bankerne alene. Det kræver, at alle trækker på samme hammel, og at der bliver skabt de rette rammebetingelser og den rette forretningsmodel,« siger Mette Munck fra Nets.

Jan Damsgaard mener derimod, at den danske nationalbank bør gå sammen med en eller flere af nationalbankerne i de øvrige nordiske lande om at lave et fællesudbud til en nordisk løsning baseret på åbne standarder, og Troels Haur Holmberg fra Forbrugerrådet hælder også mest til en løsning, som ikke kun Nets står bag, da virksomheden i forvejen ejer Dankortet-systemet, og man derfor risikerer mangel på konkurrence.

Alle er dog enige om, at beslutningen om en ny app bør tages af Nationalbankens nye betalingsråd, som bl.a. skal diskutere Dankortets fremtid. Her kan bølgerne dog komme til at gå højt, for mens Nets og Forbrugerrådet, som sidder med i betalingsrådet, gerne ser kontanterne afskaffet, er Nationalbanken ikke umiddelbart med på ideen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

'Sedler og mønter dækker behovet for et sikkert og effektivt betalingsmiddel uafhængigt af valg af teknologi. Vi understøtter samtidig den fælles betalingsinfrastruktur, der skaber grundlag for Dankortet. Der er ikke behov for at supplere med elektroniske betalingsinstrumenter fra Nationalbanken for at opretholde et sikkert, stabilt og velfungerende betalingssystem. Vi har derfor ingen planer om at udstede småpengekort eller andre elektroniske penge', skriver underdirektør Karsten Biltoft i et svar til Ingeniøren.

Det er nu heller ikke Nationalbanken, der har de største udgifter ifm.kontanterne. Ca. 130 mio. kr. årligt koster det at fremstille pengene - en brøkdel af de 6 mia. kroner, kontanter koster samfundet hvert år. Bankerne har udgifter for 2 mia. kroner, fortrinsvis til personale, og forbrugerne lægger 2 mia. kr. i tid og gebyrer, viser Nationalbankens undersøgelse.

Derfor mener Henning N. Jensen også, at det i princippet bør være automatejerne, der er med i front sammen med Nets, som bør lade økonomien for et småpengekort indgå i en løsning af Dankort-økonomien:

»Nets har allerede infrastrukturen til bankbetalinger i Danmark, og så kunne Nationalbanken nøjes med at være medejer. Men i teorien er der jo intet til hinder for at sende opgaven i udbud,« siger Henning N. Jensen.

Hovedsagen for Visionariet er dog, at der tages initiativ til løsningen hurtigt:

»Gør vi ikke noget nationalt, kommer de store internationale spillere som Google og Apple på banen, og så bliver det formentlig dyrt. Derfor er det nødvendigt, at vi her om bordet kan give en 'sense of emergency',« fastslår Mette Munck.

Fakta: Visionariet

Jan Damsgaard, professor og leder af Institut for IT-ledelse på CBS.Speciale i udrulning og implementering af netværksteknologier.

Mette Grimm Munck, Senior Manager i Nets. Speciale i kort og nye betalingsformer. Tidligere ansat i Microsoft og Danske Bank.

Troels Hauer Holmberg, økonom i Forbrugerrådet. Speciale i betalingstjenester og kreditkort.

Henning N. Jensen, ejer konsulentfirmaet Pluscon, som beskæftiger sig med udrulning af ny teknologi.

16 kommentarer.  Hop til debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
21. februar 2012 kl. 18:35

Et oplagt system til afløsning af kontanter er krypto-valuta. Softwaren eksisterer allerede, med BitCoin som den største og mest udbredte p.t.</p>
<p>Det er det absolut tætteste man kan komme på en elektronisk pendant til kontanter.</p>
<ol><li>De er anonyme.

Mere eller mindre - hvis alle transaktioner er registreret paa servere, som naevnt andetsteds, er det nok kun et spoergsmaal om tid inden nogen finder en maade at tracke betalingerne paa - visse efterretningstjenester har sikkert allerede gjort det, hvis de ellers goer deres arbejde ordentligt.

</li>
<li>Softwaren kan indbygges i hvilken som helst moderne computer (SmartPhone, laptop, desktop osv.) med internetadgang.

Ja men hvis der er en laengere periode uden internetadgang kan man saa stole paa systemet stadig virker? Og hvad nu hvis man ikke har raad til en moderne computer med internetadgang (det er trods alt stadig et problem i store dele af verden)?

</li>
<li>Systemet er gratis at bruge og sætte op for både sender og modtager af pengene, dog kan man vælge at give en lille dusør hvis man vil have sin overførsel verificeret hurtigere.

Lyder fint :-)

</li>
<li>Værdien af krypto-valutaen er totalt uafhængig af stat og banker, og styres udelukkende af udbud og efterspørgsel. (d.v.s. ingen 2.5% p.a. inflation der gør dine kontanter mindre værd i en uendelighed)

Her er jeg bange for at du fundamentalt har misforstaaet, hvordan inflation virker. Inflation er netop markedets (udbud og efterspoergsels) effekt paa vaerdien af en valuta set som den vare penge fundamentalt set er. Statens indflydelse paa inflationen er kun indirekte idet de foerte politikker kan goere arbejde, transport, produktion og meget andet dyrere (svaerere) eller billigere (nemmere) via regler og skatter og afgister. Staten og til en vis grad ogsaa de store banker kan dog ogsaa styre vaerdien af en valuta (herunder bitcoins) ved at regulere den samlede pengemaengde (udbuddet). Det er typisk det der sker naar nationalbankerne griber ind for at forsvare en valutakurs i forhold til andre valutaers kurs. Da ingen stater lige nu har en interesse i at forsvare vaerdien af bitcoins, svarer denne vaerdi nogenlunde til vaerdien af en flydende valuta der foelger den gennemsnitlige inflation i de lande, hvor de bruges vaegtet med brugsandelen for de forskellige lande. Hvis bitcoins derfor primaert bruges i USA vil de foelge inflationen der. Hvis de foerst og fremmest bruges i USA, EU og Indien vil vaerdien blive et vaegtet gennemsnit af inflationen i disse omraader.

</li>
<li>De kan sendes til hvilken som helst anden person eller organisation i verden (med internet) uden kontrol og registrering fra banker og stater.

Se min kommentar under punkt 1

</li>
<li>En overførsel tager mellem 2 sek og 10min alt efter hvor sikker man vil være på at der ikke er tale om snyd. (2 sek hvis man vil gardere sig mod enkelt-mands snyd, ca 10min hvis man ikke stoler på større dele af krypto-valuta netværket og vil have total verificering).

Helt fint :-)

Personligt synes jeg det er på tide at befolkningen, og ikke stat og banker, fik kontrollen med deres egne penge.

Helt fint, men husk at staten i hvertfald i princippet tilhoerer befolkningen. At du ikke er enig i alt staten goer kan jeg godt forstaa, men du vil heller ikke vaere enig i alt, som befolkningen goer.

Naar alle disse ting er sagt er jeg sikker paa at bitcoins er en glimrende ide og jeg vil da med glaede selv bruge dem i situationer, hvor de er bekvemme at bruge. Jeg er saagar enig i at de er et bedre koncept end det der er foreslaaet fra visionariet - foerst ogf fremmest fordi de eksisterer i dag i modsaetning til visionariets koncept der hvis man skal vaere positiv kan ses som en loes skitse til en kravspecifikation. Desvaerre har Danmark en tendens til at tage denne slags loese skitser og bestille store systemer ud fra dem.

Mvh Claus

15
19. februar 2012 kl. 13:46

OK med at sælge noget. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at sælge et stykke papir fra Danmarks nationalbank hvorpå der står 1000 kr. Nu mangler jeg bare at finde en bitcoin-ejer der vil lave handlen. Er der nogle bitcoin-ejere til stede der mangler papir-sedler?</p>
<p>De her bitcoin exchanges er ikke særligt anonyme (mtgox f.eks.). Man skal mange gange give både navn, bank-detaljer og ID-scans...</p>
<p>Mit største problem med bitcoins er nok at få dækket mit behov for handel ved at bruge dem. De fleste handlende lokalt her f.eks. modtager ikke bitcoins :-(
...
...
Når kredit-krisen for alvor tager fat og tilliden til bank-systemet fejler, vil folk så skynde sig at veksle til bitcoins, eller vil befolkningen stå i kø ved samtlige ATM's i landet og hive kontanter ud? Hint: De vil veksle til noget man kan bruge til at købe dagligvarer med, og betale skat med.

Jeg skal da gerne aflaste dig dine nationalbanksudstete matadorpenge, naar nu det gaar til et godt formaal (at du faar nogle Bitcoins), men jeg vil saa omgaaende bruge dine kroner paa at koebe Bitcoins for igen. Den uperfekte anonymitet ved exchanges generer mig ikke spor. Der er ingen indbygget modsaetning mellem skat og Bitcoins - ligesom der ikke er mellem skat og kontanter.

Hvad vil du bruge dine Bitcoins til? Der er masser af ting. Jeg betaler for online storage hos Wuala - og man faar klaekkelig rabet, naar man betaler med Bitcoins:

https://www.wuala.com/en/bitcoin

Jeg betaler ogsaa min VPN provider med bitcoins! (Jeg er politisk modstander af "logningsdirektivet"!)

Check https://www.thebitcoinreview.com/

Naar gaeldspengesystemet bryder sammen, vil folk sikkert primaert anskaffe guld/soelv, da disse "analoge" penge af historiske grunde har universel vaerdi - Bitcoins er for svaere at forstaa for gennemsnitsborgeren.

14
19. februar 2012 kl. 12:57

At afskaffe kontanter og indfoere software i stedet for er jo helt forrykt. for det foerste aabner det op for alle mulige snyderier, og for det andet indfoerer det mulighed for et komplet totalitaert samfund hvor alt kan kontrolleres og styres. kontanter er godt nok mindre vigtige idag end for blot 15 aar siden, men de er en noedvendighed i et frit samfund. Naiviteten i Danmark overskrider efterhaanden alle graenser :-)

13
18. februar 2012 kl. 17:08

OK med at sælge noget. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at sælge et stykke papir fra Danmarks nationalbank hvorpå der står 1000 kr. Nu mangler jeg bare at finde en bitcoin-ejer der vil lave handlen. Er der nogle bitcoin-ejere til stede der mangler papir-sedler?

De her bitcoin exchanges er ikke særligt anonyme (mtgox f.eks.). Man skal mange gange give både navn, bank-detaljer og ID-scans...

Mit største problem med bitcoins er nok at få dækket mit behov for handel ved at bruge dem. De fleste handlende lokalt her f.eks. modtager ikke bitcoins :-( Og hvis jeg alligevel skal veksle fra BTC til DKK hver gang jeg skal købe en ting jeg lige står og mangler, så er værdien (som gangbar mønt/betalingsmiddel) i bitcoins jo lissom tabt. De fleste jeg kender der har købt bitcoins har en meget lille hastighed på deres bitcoins (de ligger meget stille i wallet.dat'en). De er altså købt som et risiko-fyldt sats på at prisen på bitcoins stiger og engang i fremtiden kan man måske veksle dem igen for en DKK-profit.

Ham her fra Nationalbanken har nok fat i den lange ende hvad angår kontanter:

‘Sedler og mønter dækker behovet for et sikkert og effektivt betalingsmiddel uafhængigt af valg af teknologi. Vi understøtter samtidig den fælles betalingsinfrastruktur, der skaber grundlag for Dankortet. Der er ikke behov for at supplere med elektroniske betalingsinstrumenter fra Nationalbanken for at opretholde et sikkert, stabilt og velfungerende betalingssystem. Vi har derfor ingen planer om at udstede småpengekort eller andre elektroniske penge’, skriver underdirektør Karsten Biltoft i et svar til Ingeniøren.<<

For det første sjovt at se Karsten Biltoft forsvare værdien af sine egen-udstedte papir-tokens, men han har dog en pointe. Fordelen ved kontanter er uafhængigheden af teknologi. At man så kan lave derivative systemer ovenpå kontanter (f.eks. banker, realkredit, dankort, bitcoins) er da fint nok, men når alt kommer til alt bygger det hele altså på små papir-lapper og metal-stykker.

Når kredit-krisen for alvor tager fat og tilliden til bank-systemet fejler, vil folk så skynde sig at veksle til bitcoins, eller vil befolkningen stå i kø ved samtlige ATM's i landet og hive kontanter ud? Hint: De vil veksle til noget man kan bruge til at købe dagligvarer med, og betale skat med.

12
18. februar 2012 kl. 15:11

Ligesom for alle andre valutaer, kan man anskaffe Bitcoins paa tre maader:

  1. Saelg noget for dem - fx paa bitmit.net
  2. Saelg din arbejdskraft for dem - fx via et af disse sites: https://www.thebitcoinreview.com/sites.php?catid=5&subcatid=52
  3. Byt en anden valuta for BTC. Dette kan goeres via en online exchange som fx Intersango.com (gratis at overfoere EUR via SEPA overfoersel, og som jeg selv har brugt en del) eller face to face via den blaa avis eller paa den lokale bodega eller via en af disse:https://en.bitcoin.it/wiki/Trade#Currency_exchanges

Endelig kan du (specielt for Bitcoin) "tjene" Bitcoin ved at lade din computer arbejde med at drive Bitcoin netvaerket - dette kaldes, lidt misvisende, for "mining", se fx:https://en.bitcoin.it/wiki/P2PoolMen stroem er for dyrt i DK til at det giver mening.


Jeg anbefaler i ovrigt enhver bitcoin "nybegynder" at installere en "light weight" bitcoin klient i stedet for den officielle, da den tager lidt laengere at komme op at koere.

Paa computeren anbefaler jeg multibit klienten: multibit.org og paa Android, "Bitcoin Spinner"

11
18. februar 2012 kl. 14:39

Problemet med bitcoins: Hvor køber jeg dem anonymt for mine knitrende danske 1000 kr-sedler?

10
18. februar 2012 kl. 14:22

Det bliver svært at få noget som alle bliver glade for. Myndighederne vil stritte imod, hvis det bliver for let at benytte til sorte penge (som bitcoins er).

Bitcoins er langt ringere som "sorte penge" end kontanter er. Dette skyldes, at alle transaktioner er offentligt tilgaengelige i block-chain filen. Den (partielle) anonymitet bestaar af at man ikke umiddelbart kan associere afsender- og modtager adresserne paa transaktionerne med personer.

Ikke desto mindre er konklusionen den samme:

Bitcoin er et overlegent system!

Et par ting man kan med bitcoin (fra thebitcointrader.com ): 14 things you can do with Bitcoin that you otherwise couldn't.

  1. Tip your favourite blogger ten cents with a near-zero transaction fee (less than a penny).

  2. Write a book, create artwork, play a song, upload it, and sell it, now. No shopping carts, no publishers, no distributers, no PayPal, no credit cards, no addresses.

  3. Send a dollar to someone half a world away for less than a penny.

  4. Send ten thousand dollars to someone half a world away for less than a penny.

  5. Maintain a savings account without paying someone else to hold your money or give it back to you.

  6. Withdraw your winnings from an online casino - all of it - and get it instantly. Do it without anyone knowing your name or where you live.

  7. Playing poker at your buddy's place? Don't worry about stopping at an ATM to get cash. Settle your winnings at the end of the night without trying to figure out how to make change.

  8. Eating out at a restaurant and the waitress won't split the bill? Let someone else pay and give them the exact amount you owe, to the penny. No need to carry cash.

  9. Running out from the office to buy lunch for your co-workers? No need to collect the money in advance. Send them the payment address and they can pay their share without leaving their desks.

  10. Set up an online store in minutes. No shopping carts, no payment processors, no fees.

  11. Receive a payment and not worry about a chargeback from the credit card company or from PayPal. All payments are final.

  12. Send money to any organization. No middle-man can stop you from supporting a cause.

  13. Protect your wealth from your country's unsustainable financial policies without destroying the environment or native land.

  14. Travel to another country. Cover your expenses without exchanging currencies (coming soon).


Hvis du ejer en Android telefon, saa installer "Bitcoin Spinner" og proev det selv.

9
17. februar 2012 kl. 21:45

Hvad er dette "kontanter" der bliver omtalt, kender det ikke :\

8
17. februar 2012 kl. 15:36

Har Post egentlig en maskine der tjekker gyldigheden af den 4-cifrede kode jeg nu og da skriver på et brev via app` en ?

7
Indsendt af (ikke efterprøvet) den fre, 02/17/2012 - 15:17

Det bliver svært at få noget som alle bliver glade for. Myndighederne vil stritte imod, hvis det bliver for let at benytte til sorte penge (som bitcoins er). Og brugerne vil ikke se fordelen, hvis det kommer til at koste penge at bruge penge. Så vidt jeg husker havde Danmønt en al for kort udløbsdato, så man risikerede at miste sine 'småpenge'. Man kan stadig betale med en 1 kr. fra 1925 (men dog ikke med en 25-øre fra 2007). Og hvordan skal vi gøre det sikkert, let at anvende så alt fra skolebørn til pensionister kan bruges det uden at der er nogen til at dække omkostningerne ved administrationen. Jeg ved godt, at der også er store omkostninger til at håndtere sedler og mønter. Men jeg har ikke fantasi til at tro, at det der bliver sparet til færre sedler og mønter vil blive brugt til at give os gratis elektronisk erstatning. Og vil vil heller ikke have en monopol, som fastsætter urimelige krav til brugeren og scorer kassen. Og heller ikke en ny Rejsekort-skandale. Og hvis man glemmer at tage det op af lommen når tøjet bliver vasket, skal det også kunne bruges bagefter. Selv ret ødelagte sedler og mønter kan benyttes. Nej, ideen er sådan set god, men jeg tror ikke på, at der nogensinde kommer et system, der kan gøre det bedre end ægte mønter og sedler.

6
17. februar 2012 kl. 14:31

100 kr. pr. transaktion
Grænsen har Visionariet sat til 100 kroner pr. betaling,

Med et max beløb på 100 kroner når man da ikke langt. Der er vist nogen der trænger til praktik i det virkelige samfund.

Der er masser af kontantbetalinger i butikkerne der langt overstiger 100 kroner, for ikke at tale om handel på markeder mm.

Hvorfor har vi ellers 200, 500 og 1000 kroners sedler ?

I konens forretning har vi meget sjældent andet end sedler med i banken. Møntbeholdningen + 50'ere ligger nogenlunde stabilt omkring 400 kroner af sig selv.

Skal vi alligevel håndtere de store sedler er der intet vundet i administration. Det bliver bare en ting mere som der kan kræves gebyrer for.

mvh Thomas

5
17. februar 2012 kl. 12:53

Den nødvendige "hardware" må hverken fylde eller veje mere end en 50'er, og skal være lige så let bøjelig (absolut ikke stiv som et kreditkort). Særligt sedler kan man have i bukselommen, uden at de generer på nogen måde, mens f.eks. en mobiltelefon eller et kreditkort er stor og klodset i sammenligning, og kan ikke tåle at blive bøjet eller foldet sammen.

4
17. februar 2012 kl. 12:16

Hvis en sådan løsning implementeres må det være et krav, at den tilbyder total anonymitet. Eksempelvis burde der være mulighed for at</p>
<ol><li>købe et chipkort kontant,</li>
<li>hæve kontanter i banken,</li>
<li>sætte penge ind på kortet anonymt.</li>
</ol><p>Imens man overvejer hvor smart sådan en løsning ville være kan man jo passende læse lidt op på Amanda, EPJ'erne, IC4-toget, Tårnfalken, Rejsekortet, Polsag, ...</p>
<p>Og man skal huske på, at alle systemer lejlighesvist bryder sammen, og at alt der er forbundet til internettet kan hackes.

Det er netop disse problemer som krypto-valuta løser. "alle systemer lejlighesvist bryder sammen" Krypto-valuta netværk er rene "peer to peer" netværk uden nogen form for central styring. Det er i princippet en stor distribueret database over penge-overførseler hvor hver computer har en komplet kopi af databasen over alle transaktioner, så ALLE computere forbundet til netværket skulle bryde sammen for at systemet i sig selv kunne bryde sammen. "Alt der er forbundet til internettet kan hackes" I krypto-valuta systemer bliver alle computere enige om hvilke transaktioner der er blevet gennemført, så det ville kræve at mere end 50% af computerne forbundet til systemet blev hacket på samme tid. Selvfølgeligt kan din egen computer også hackes, og hvis din private nøgle til dine penge ligger der, så kan de stjæles. Eller hvis din nøgle er på et stykke pap og du narres til at indtaste den af din hackede computer, så er det selvfølgeligt det samme. Men det problem kommer vi vidst ikke til livs lige foreløbigt - ligegyldigt hvilken software vi snakker om.

3
17. februar 2012 kl. 11:53

Hvis en sådan løsning implementeres må det være et krav, at den tilbyder total anonymitet. Eksempelvis burde der være mulighed for at

  1. købe et chipkort kontant,
  2. hæve kontanter i banken,
  3. sætte penge ind på kortet anonymt.

Imens man overvejer hvor smart sådan en løsning ville være kan man jo passende læse lidt op på Amanda, EPJ'erne, IC4-toget, Tårnfalken, Rejsekortet, Polsag, ...

Og man skal huske på, at alle systemer lejlighesvist bryder sammen, og at alt der er forbundet til internettet kan hackes.

2
17. februar 2012 kl. 11:52

Hørt, hørt.

Man kan kun håbe at Nationalbanken, visionariet og andre eksperter ser sig lidt omkring. Tag afsæt i det der allerede er, brug de erfaringer der allerede er gjort på området tidligere (Danmønt og andre skuder) og se på hvad folk egentlig har brug for, istedet for hvad der kunne være blæret at lave.

Den bedste løsning er oftest den mest simple, stå på skuldrene af giganter eller hvilken som helst floskel der opfordrer til at besinde sig og kigge sig omkring før man digitaliserer for digitaliseringens skyld.

1
17. februar 2012 kl. 11:37

Et oplagt system til afløsning af kontanter er krypto-valuta. Softwaren eksisterer allerede, med BitCoin som den største og mest udbredte p.t.

Det er det absolut tætteste man kan komme på en elektronisk pendant til kontanter.

  1. De er anonyme.
  2. Softwaren kan indbygges i hvilken som helst moderne computer (SmartPhone, laptop, desktop osv.) med internetadgang.
  3. Systemet er gratis at bruge og sætte op for både sender og modtager af pengene, dog kan man vælge at give en lille dusør hvis man vil have sin overførsel verificeret hurtigere.
  4. Værdien af krypto-valutaen er totalt uafhængig af stat og banker, og styres udelukkende af udbud og efterspørgsel. (d.v.s. ingen 2.5% p.a. inflation der gør dine kontanter mindre værd i en uendelighed)
  5. De kan sendes til hvilken som helst anden person eller organisation i verden (med internet) uden kontrol og registrering fra banker og stater.
  6. En overførsel tager mellem 2 sek og 10min alt efter hvor sikker man vil være på at der ikke er tale om snyd. (2 sek hvis man vil gardere sig mod enkelt-mands snyd, ca 10min hvis man ikke stoler på større dele af krypto-valuta netværket og vil have total verificering).

Personligt synes jeg det er på tide at befolkningen, og ikke stat og banker, fik kontrollen med deres egne penge.

Mere info:https://www.weusecoins.com/