Ingeniørens prognose forudser markant fald i valgdeltagelsen

31. marts 2022 kl. 21:1510
Ingeniørens prognose forudser markant fald i valgdeltagelsen
Stemmeprocenten ved IDAs repræsentantskabsvalg 2004-2019 samt prognose for stemmeprocenten ved valget i 2022 Illustration: Lars Refn/Nanna Skytte.
Stemmeprocenten til IDAs igangværende repræsentantskabsvalg får svært ved at nå op på 20,04 procent som ved valget i 2019. Ifølge en regressionsanalyse, som Ingeniørens videnskabsredaktør har foretaget, ender stemmerprocenten på 15. Et fald på 25 procent.
Artiklen er ældre end 30 dage

IDA-valg 2022

  • IDAs medlemmer skal i år vælge nyt repræsentantskab.

  • Valget foregår fra fredag 25. marts til og med mandag 11. april. Resultatet offentliggøres 12. april kl. 16.

  • 61 af de i alt 65 pladser i repræsentantskabet vælges af og besættes med kandidatmedlemmer, mens IDA STEM Students har valgt fire studiemedlemmer på et stormøde for studiemedlemmer.

  • I alt 13 kandidatlister (partier, red.) med til sammen 435 kandidater stiller op.

  • Valget foregår udelukkende elektronisk. Medlemmer af IDA kan stemme her

  • På sit konstituerende møde den 7. maj vælger det nyvalgte repræsentantskab formand og hovedbestyrelse.

  • Ingeniøren sætter fokus på valget i hele perioden. Læs mere på vores valgfokus

Det kan klares med ganske få klik, men her en uges tid inde i valget, ser det ud til, at deltagelsen i IDAs repræsentantskab denne gang bliver alt andet end et tilløbsstykke.

Således viser en prognose, som Ingeniørens videnskabsredaktør, ph.d. Jens Ramskov, har foretaget, at stemmeprocenten ender på 15.

Det er 25 procent lavere end ved repræsentantskabsvalget i 2019, hvor valgdeltagelsen nåede op på 20,04 procent.

For øvrigt et resultat, som Jens Ramskov forudsagde på baggrunde af en regressionsanalyse ud fra antallet af indkomne stemmer de første dage i afstemningsperioden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er den samme metode, som han har benyttet sig af denne gang.

Baseret på erfaringer fra tidligere valg modtages der normalt et forholdsvist stort antal stemmer første dag i afstemningsperioden, og de følgende dage indløber stemmerne i en nogenlunde ensartet strøm.

De sidste dage kan der dog komme et ekstra antal stemmer til, fordi der bliver udsendt reminder-mails og SMS-beskeder.

En simpel regressionsanalyse baseret på antallet af afgivne stemmer de første seks dage giver følgende formel for udviklingen i stemmeprocenten i 2022:

Artiklen fortsætter efter annoncen

[latex] \text{Stemmeprocent 2022 efter y dages afstemning: } p = 2,64 + 0,61 \times y \text{ for } 0 \leq y \leq 18 [/latex]

Ovenstående analysen viser, at stemmeprocenten ved valgperiodens udløb den 11. april klokken 23:59, vil ligge på 13,6 procent, forklarer Jens Ramskov og konkluderer:

»Tager man højde for det formodede antal ekstra stemmer de sidste dage, er det bedste bud, at stemmeprocenten ender lige omkring 15 procent.«

Siden valget i 2019 er IDA vokset med 21 procent fra 86.071 til 104.411 medlemmerne. For at fastholde en stemmeprocent på 20, kræver det, at langt flere medlemmerne deltager i valget.

Tilbage i 2019 svarede de 20,04 procent stemmer til, at 17.247 medlemmerne stemte ved valget.

Holder prognosen stik, vil kun 15.662 IDA-medlemmer deltage i valget.

Så mens der er kommet 18.340 flere medlemmer de seneste tre år, er der altså 1.587 færre, der har brugt deres demokratiske ret.

Så ikke alene ser det ud til, at stemmeprocenten falder markant. Det ser også ud til, at den demokratiske muskel i IDA er blevet slappere.

IDA Nordsjælland fører

I skrivende stund er stemmeprocenten på 5,6, men kigger man nærmere på de otte regioner, IDA er delt op i, viser der sig relativt store regionale forskelle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Størst tilslutning til valget er der i IDA Nordsjælland, hvor 7 procent af medlemmerne på nuværende tidspunkt har stemt, mens andelen er 6,3 procent i IDA Sjælland og 6,2 procent i IDA Vestjylland.

Lavest tilslutning til valget er der i IDA Østjylland, hvor foreløbig kun 4,3 procent af IDA-medlemmerne har benyttet sig af muligheden for at påvirke sammensætning af IDAs repræsentantskab.

Hvis prognosen holder, kan man måske glæde sig over, at det er et væsentligt bedre end resultatet i 2016, hvor kun 10,8 procent af medlemmerne deltog. Det var et voldsomt fald i forhold til tidligere tiders stemmeprocenter omkring de 25 procent, og skyldtes muligvis, at det var det første repræsentantskabsvalg, hvor der ikke blev sendt papirbreve ud.

Hvorvidt prognosen holder stik eller bliver gjort til skamme, er op til de knap 95 procent af IDAs medlemmer, der endnu mangler at afgive deres stemme.

Stemmeprocenten bliver afsløret, når valget lukker den 11. april ved midnat. Følg med i stemmeprocenten her - og afgiv din stemme her.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
5. april 2022 kl. 11:00

Tak for info. Ser heller ikke regionale valg til repræsentantskab som et problem, men der er et problem ved en lav stemmeprocent. Kender ikke årsagerne dertil, men der er grund til at tage det alvorligt.

8
4. april 2022 kl. 22:52

Kære Jan

Bare for lidt oplysnings skyld. IDA er inddelt i 8 regioner med lokale kandidater. Man kan til valget kun stemme på kandidater i sin egen region. På den måde fordeles 45 ud af 61 mandater. De sidste 16 mandater tildeles som tillægsmandater så de enkelte lister bliver repræsenteret i forhold til deres landsdækkende stemmeandel. Fuldstændig på samme måde som folketinget har storkredse som man kun kan stemme inden for. Håber det forklarer lidt hvordan IDA er bygget op og at den regionale fordeling af dem der bliver valgt er sikret lige så godt som til folketinget :)

mvh Søren Vang Fischer - Formand for valgudvalget

7
2. april 2022 kl. 15:15

For min er IDA-politikernes mandat fagforeningsarbejdet. Løn, jobsikkerhed, ligestilling, pension/senior, arbejdsmiljø, uddannelse af kandidater samt efteruddannelse.

Der er vist ikke mange selvstændige og/eller arbejdsgivere imellem. Måske mangler der netop mere kritiske medlemmer?

Bliver de privatansatte repræsenteret i samme forhold som medlemmernes beskæftigelsesforhold? Det er jo svært endsige umuligt at blive hørt, når der ikke er åbenhed lokalt som på landsplan.

Men min fagforening består nu også af 100% selvstændige, så kulturen er nok en anden.

6
2. april 2022 kl. 13:38

Nu er det ikke det at vælge et repræsentantskab, der er et problem. Men derimod betyder det noget hvordan disse kandidater til repræsentantskabet opstilles og vælges

Et af problemerne ved det vi kan kalde professionelle eller karrierepolitikere er, at politik for dem bliver målet i sig selv - til dels udmøntet i herskesyge, men også i professionelt/politisk set, at have en mening om alt, også langt ud over deres moralske mandat.

For min er IDA-politikernes mandat fagforeningsarbejdet. Løn, jobsikkerhed, ligestilling, pension/senior, arbejdsmiljø, uddannelse af kandidater samt efteruddannelse.

Nu tror så disse professionelle IDA-politikere at fagforeningen (det kalder man sig stadig, jeg har tjekket), mener at skulle have en mening om alt muligt andet.

Den populæreste kæphest er CO2-udledning. Den er så ond, at man sagtens kan fyre medlemmernes penge af på lobbyisme, penge og ressourcer som ifølge al logik må komme fra det gyldige mandatområde, som remset op ovenfor.

Vi finansierer f.eks. avisen Ingeniøren, hvor man på ing.dk kan se et hav af artikler om klima, og meget lidt indenfor fagforeningsområdet.

IDA er fin som indkøbsforening for billige forsikringer, og deres juridiske hjælp er upåklagelig, men som fagforening er de forfærdelige.

Man snorksov da regeringen arbejdede med arnepensionen - som om masser af ingeniører ikke må udtræde af arbejdsmarkedet pga stress. Da det var for sent, kom der lidt brok fra IDA, muligvis foranlediget af mit skriveri her på Ingeniøren, angående sløseriet.

Så hvorfor egentlig stemme? Hvem kan huske at IDA har så meget som forsøgt at forbedre forholdene for ingeniører? Jeg kan ikke.

5
2. april 2022 kl. 08:46

Prikken over i'et er, at der ikke findes en generalforsamling, hvor man kan dukke op.</p>
<p>Nej, men man kan få lov til at stemme på et repræsentantskab, som så skal fortolke hvad ens stemme var udtryk for.

En meget nøgtern problemformulering.

Nu er det ikke det at vælge et repræsentantskab, der er et problem. Men derimod betyder det noget hvordan disse kandidater til repræsentantskabet opstilles og vælges.

Hvis valget foregår ved en regional generalforsamling af medlemmer og blandt medlemmer, ville der være en regional forankring og mere repræsentativ.

Det fungerer i mange andre foreninger med stor deltagelse, så hvad er der forskelligt ved IDA?

4
1. april 2022 kl. 23:30

Måske der er for mange lister, og for lidt forskel.

3
1. april 2022 kl. 22:05

IDA er en indkøbsklub for billige forsikringer og fortrinlig juridisk hjælp.

Desværre skal man så finansiere venstreorienteret politisk lobbyisme, en avis der brænder IDA-medlemmernes penge af på klimapolitik, og så en interessant historie om at IDA's medarbejderstab kan "work smarter, not harder", idet de kan varetage miljøpolitik, uden at det koster et sekund på den fagforeningspolitiske indsat (en drøm for ethvert projekt). Ja, det er så det jeg har fået at vide flere gange.

Prikken over i'et er, at der ikke findes en generalforsamling, hvor man kan dukke op.

Nej, men man kan få lov til at stemme på et repræsentantskab, som så skal fortolke hvad ens stemme var udtryk for.

Det er som Facebook: den kritiske masse er opnået, fordelene overgår ulemperne, og deltagerne kan indgå en tvivlsom handel.

2
1. april 2022 kl. 16:42

10 eller 15% valgdeltagelse er uinteressant!

Det der betyder noget er hvor stor en valgdeltagelse det kræver at beskytte mod at en forening blev kuppet af kommunister eller kapret af lobbyinteresser? For er det først sket bliver det svært at få en forening på ret køl igen, også selvom det bare er enhedslistens "hyggekommunister" der er kommet til magten sådan som det er sket i nogle foreninger!

https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/hyggekommunismen-er-blevet-populaer-i-danmark

For kun hvis en forening kan engagere medlemmerne tilstrækkeligt til at en stor del stemmer kan man være sikker på at foreningens ledelse faktisk repræsenterer medlemmerne.

Så engagementet er det vigtigste, hvis ikke foreningen skal ende som en tom kulisse, men naturligvis skal der også være vedtægter der sikrer robusthed så der bevares en overnsstemmelse med medlemmerne og foreningen ikke kører i grøften!

Men ville en stemmeprocent på f. eks. 40 være nok eller skal man snarere op på over 60% for nogenlunde at være sikker på at kunne holde kursen?

1
Videnskabsredaktør -
31. marts 2022 kl. 23:08
Videnskabsredaktør

Jeg har lige lavet en opdateret beregning med en yderligere dags tal. Der blev registreret et forholdvist stort antal afgivne stemmer den 31. marts i sammenligning med dagene før. Beregningen viser nu, at stemmeprocenten vil ende på 14,9 pct., før man tager højde for slutspurten, som måske kan give et til halvandet ekstra procentpoint.