Ingeniørens opskrift til energiministeren: Hent 1,7 mia. på store varmepumper
Glem alt om elbiler og intelligente vaskemaskiner. Regeringen kan udnytte vindkraften bedre ved at putte den i fjernvarmerørene - og samtidig spare samfundet for, hvad der svarer til en halv ny Storstrømsbro.
Ved gradvist at installere store varmepumper på landets kraft-varme-værker fra 2013, kan der hentes en samfundsøkonomisk gevinst på 1,7 mia. kr. frem til og med 2020, viser en beregning, som Aalborg Universitet har foretaget for Ingeniøren.
Her har man for første gang kvantificeret fordelene ved de store varmepumper på den korte bane frem til 2020, hvor andelen af vindkraft samtidig er steget til 50 procent.
Overraskende stor gevinst
»Gevinsten ved at komme hurtigt i gang er overraskende stor,« siger lektor og ph.d. Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der står bag regnestykket.
Den gode samfundsøkonomi skyldes, at varmepumperne kan aftage store mængder vindmøllestrøm og gemme varmen længe i de eksisterende store varmelagre. Dermed kan værkerne spare fossilt brændsel til den varmeproduktion, de sender ud til fjernvarmeforbrugerne.
Uden varmepumperne kommer vi til at eksportere mere vindmøllestrøm til udlandet, og samtidig vil de mange vindmøller gradvis fortrænge mere og mere af den samproduktion af el og varme, som gør det samlede danske energisystem så effektivt.
»Når regeringen satser på 50 procent vind i elsystemet allerede i 2020, viser vores beregninger, at den bedste måde at udnytte vindmøllestrømmen på er med de store varmepumper,« siger Brian Vad Mathiesen.
Modelberegningerne tager udgangspunkt i en trinvis udbygning med vindkraft - op til 7.000 MW. Samme modelberegning med individuelle varmepumper hos forbrugerne i stedet giver ikke samme gevinst, fordi de store varmepumper både kan trække betydelige mængder vindkraft og samtidig modvirker ren varmeproduktion i kraft-varme-systemet.
Energinet.dk: Rigtig fornuftigt
Hos det statslige Energinet.dk er udviklingsdirektør Dorthe Vinther enig med Aalborg-forskerne:
»Det lyder rigtig fornuftigt at anvende varmepumper i fjernvarmeværkerne som et af de første tiltag for at gøre elforbruget fleksibelt. I dag bruger nogle få værker allerede elpatroner, men det er klart mere energieffektivt med varmepumper.«
Der er dog en barriere for indførelse af de store varmepumper, nemlig at de i dag pålægges afgift for varmeproduktionen. Derfor kan det ikke betale sig at indføre brændselsbesparende teknologi.
Allerede i foråret bedyrede stort set alle partiernes daværende energiordførere over for Ingeniøren, at de ville ændre afgifterne for de store varmepumper efter valget.
Venstre holder fast, men ifølge energipolitisk ordfører Lars Christian Lilleholt er det usikkert, hvornår ændringen kan gennemføres:
»Vi ser en afgiftsændring for de store varmepumper som et vigtigt punkt i en gennemgang af afgiftssystemet, som vi håber, at den nye regering vil gennemføre i forbindelse med den kommende energiaftale.«
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra energiminister Martin Lidegaard (R).
Regeringen arbejder i disse dage med et udspil til en ny energiaftale.
