Ingeniørens MgO-artikler blev øjenåbner for Faxe Kommune
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniørens MgO-artikler blev øjenåbner for Faxe Kommune

Illustration: Faxe Kommune

Faxe Kommunes helt nye skoleflagskib til 145 millioner kroner og kandidat til Årets Skolebyggeri 2014 risikerer at være ramt af omfattende byggesvigt.

‘Skolen er tænkt indefra og ud med et greb, der favner hele grunden og det landskab, der omgiver skolen,’ skriver Arkitema, som er arkitekterne bag Vibeengskolen. Desværre viser det sig nu, at Vibeengskolen muligvis favner lidt mere af det miljø, der omgiver skolen, end godt er. Den suger formentlig fugt.

»Allerede inden de sidste kompositplader (yderste del af facaden, red.) var på plads, registrerede vi rust på de clips, som MgO-pladerne var monteret med. Så da vi i forbindelse med første års-gennemgang af byggeriet læste om problemerne med MgO-pladerne i Ingeniøren, blev det klart for os, at vi muligvis stod over for et større problem. Vi skyndte os derfor at inddrage MgO-pladerne i den verserende voldgiftssag,« fortæller seniorkonsulent John Birkegaard, Faxe Kommune.

Som tidligere byggeleder har han fulgt byggeriet af Vibeengskolen fra starten. Og oprindelig var det slet ikke meningen, at der skulle anvendes MgO-plader som vindspærre i facaden, men betonbaserede Cembrit-plader.

Men da både arkitekterne og entreprenøren bag byggeriet i 2013 anbefalede kommunen at skifte til de magnesiumbaserede MgO-plader, følte John Birkegaard og resten af medarbejderne hos Center for Ejendomme i Faxe Kommune sig forpligtiget til at følge fagfolkenes anbefalinger.

»Valgte vi MgO-pladerne, kunne vi ifølge entreprenøren spare tid,« fortæller seniorkonsulenten.

Entreprenøren fralægger sig ansvar

På trods af skiftet til de tidsbesparende MgO-plader blev byggeriet forsinket, hvilket var en af årsagerne til, at kommunen åbnede en voldgiftssag mod entreprenøren. Forsinkelsen betød også, at MgO-pladerne kom til at hænge ubeskyttet i en længere periode, fortæller John Birkegaard.

»Vi var ikke trygge ved måden, pladerne blev monteret på, og påtalte det på byggemøderne,« siger han.

Men entreprenøren BNS så ifølge John Birkegaard ingen problemer i den måde, MgO-pladerne blev håndteret på.

Læs også: Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr.

Direktør Mikkel Baastrup fra BNS forklarer, at virksomheden anvendte MgO-pladerne på opfordring fra deres leverandører:

»Vi brugte pladerne i god tro,« siger han og tilføjer, at MgO-pladerne har været anvendt i Tyskland i flere år uden problemer.

»Vi har ingen forudsætning for at vurdere indholdet i et byggemateriale. Vi må stole på de godkendelser, der følger produkterne,« siger han og henviser blandt andet til Byg-Efas erfaringsblad fra 2013, hvor i MgO-pladerne anbefales i brugen som vindspærreplader.

Hos BNS mener man ikke, at der p.t. er problemer med MgO-pladerne på Vibeengskolen.

»De fugtskader, vi har registreret, skyldes en fejl i tagkonstruktionen, som nu er rettet,« siger Mikkel Baastrup og afviser, at der skulle være et tale om et generelt problem.

Skulle der alligevel vise sig at være problemer med MgO-pladerne, mener Mikkel Baastrup, at der må være tale om en udviklingsskade:

»Vi har siden 2010 opført fire byggerier med MgO-plader, og der er registreret fejl på to af dem. Noget kunne derfor tyde på, at producenterne i Kina har ændret på sammensætningen af produktet i produktionen.«

BNS har ikke brugt MgO-plader siden december 2014 og kunne ifølge Mikkel Baastrup aldrig finde på at bruge produktet igen.

Læs også: VEJLEDNING: Sådan opklarer du, om der er ødelæggende MgO-plader i dit hus

Hos arkitekterne bag Vibeengskolen er man ikke meget for at udtale sig om forløbet, så længe der pågår en voldgiftssag.

»Som sagen ligger, tror jeg ikke det er klogt, at vi udtaler os,« siger projektleder hos Arkitema Susanne Andersen.

En god sag for kommunen

Faxe Kommune har ved førsteårsgennemgangen afvist at nedskrive entreprenørens byggegaranti, ligesom kommunen indtil videre har valgt at tilbageholde en større andel af entreprenørens betaling.

»Vi overvåger løbende udviklingen i facaden og har bedt rådgivningsfirmaet Byggeviden udtage prøver af vindspærrepladerne. Resultatet af disse prøver vil indgå i den verserende voldgiftssag,« forklarer John Birkegaard, der mener, at kommunen har en god sag, fordi man har været ude i god tid med sin påtale af problemerne.

Læs også: Byggeriets ekspertpanel anklaget for at blåstemple saltvandsplader

Med et facadeareal på 5.000 m2 kan Vibeengskolen se frem til en regning på op imod 15 millioner kroner, hvis alle MgO-plader viser sig at skulle udskiftes.

‘Langtidsholdbar’ var et af de ord, juryen brugte om Vibeengskolen tilbage ved nomineringen til Årets Skolebyggeri 2014. Det er nu op til syn- og skønsmænd at afgøre, om dette også gælder MgO-pladerne i skolen facade.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så er der gang i håndvasken...

Arkitekten/entreprenøren har bare at levere et prudukt i den aftale kvalitet. Så må de tage sagen med leverandøren, hvis de mener, at der er problemer med de leverede materialer.

Det er jo helt grotesk, hvis man som ansvarlig kan træffe en række valg, og samtidig fralægge sig ethvert ansvar, hvis noget går galt.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten