Ingeniørens læsere: Thorium-reaktorer? Ja tak

I Danmark arbejder to grupper med at udvikle en såkaldt wasteburner, der kan udnytte affaldet fra nuværende uranbaserede kernekraftreaktorerer i en blanding med thorium som en ny energikilde.

Læs også: Copenhagen Atomics Waste Burner koncept design

Både Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies har hentet de fleste af deres projektmedarbejdere fra DTU, Københavns Universitet og andre forskningsinstitutioner. Hovedparten af de tilknyttede medarbejdere har alle anden beskæftigelse eller er under uddannelse.

Begge projekter har fået en international opmærksomhed i en britisk rapport, men de har mere end svært ved at få dansk opbakning.

Læs også: Dansk thoriumprojekt udvalgt i engelsk undersøgelse

Innovationsfonden gav eksempelvis afslag til en ansøgning fra Seaborg Technologies med denne begrundelse: 'formålet med projektet støtter nuklear anvendelse, hvilket er imod danske strategier'.

Læs også: LA vil have gang i dansk atomkraftteknologi

Mange lande rundt omkring i verden har forskning inden for thorium-reaktorer, som har været kendt lige siden kernekraftindustriens barndom i 1950’erne. Det er stadig usikkert, om der nogensinde bliver et stort kommercielt marked for denne teknologi, og hvilke firmaer der i givet fald vil komme til at dominere markedet.

Danske forskere og ingeniører har dog vist, at de sagtens kan være med inden for denne teknologi.

Selv om netafstemningen på ing.dk på ingen måde er repræsentativ, så kan resultatet ikke tolkes på anden måde end, at Ingeniørens læserne er klar til at give støtte til de danske thorium-grupper - hvis de i øvrigt kan præsentere et fornuftigt og gennemarbejdet projekt, må man gå ud fra.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selv om netafstemningen på ing.dk på ingen måde er repræsentativ, så kan resultatet ikke tolkes på anden måde end, at Ingeniørens læserne er klar til at give støtte til de danske thorium-grupper

"Selv om netafstemningen på ing.dk på ingen måde er repræsentativ" - Hvilken afstemning??? Under hvilke forudsætninger?

Damn!!, :-((

  • 10
  • 3

....efterlyses. Med de ovenstående kommentarer skulle man ikke tro at det er en artikel om mulig fremtidens teknologi der kommenteres.

  • 6
  • 7

@ Knud Høgh Knudsen

Hastigheden hvormed energi skal dannes, Uran eller Thorium, dette kan ikke gøres uden der dannes radioaktivitet som fra et hvilket som helst anden Kernekraftværk.

Om nogen er positivt indstillet overfor Thorium, det vil stadigvæk ikke kunne fungere. Og dette kan slet slet ikke være nogen hemmelighed. Og det undrer mig også i den grad.

På samme måde som filmen "Kinasyndromet" blev filmet med forventet efterbevilling, på nøjagtig den samme vis anvender jeg ordene blot på det der Thorium.

  • 2
  • 9

Hvad er det for en størrelse ??????

Poul Nyrop var statsminister....Sonja Mikkelsen og trafikminister... og ....Mogens Lykketoft traf beslutningen om IC4 ved at påstå at elektrificeringen af den sydjyske banestrækning var for dyr... ...lad lige den hænge et øjeblik.... og derfor bestilte man diesel togsæt hos Ansaldo-Breda.

HC Andersen har ikke levet forgæves....Hvad fatter gør....

  • 5
  • 6

..Mogens Lykketoft traf beslutningen om IC4 ved at påstå at elektrificeringen af den sydjyske banestrækning var for dyr... ...lad lige den hænge et øjeblik.... og derfor bestilte man diesel togsæt hos Ansaldo-Breda.

Elektrificeringen er stadigvæk vanvid,bare noget dyrere. De nuværende dieseltog bruger for ca 70 millioner kroner om året. Det skal udover en kommende større indkøbsskandale til tog også koste kraftværker til midt på vinterhverdage hvor eltog bruger mest og strøm er dyrest. Elektrificeringen er underbudgetteret med 20 milliarder? De virkelig fjolser er dem der købte togene og der var vistnok damer involveret. Havde Bjerregård ikke fyldepennen fremme er det fordi jeg husker galt. Det koster til gengæld ikke noget, der ellers kunne have financieret grundforskning i Thorium.

  • 0
  • 10

Det er rart at der er nogen der har bemærket at behovet for energi er stigende og at der kun er en vej for at løse dette kæmpeproblem CO2 frit og som er begyndt at fortælle sandheden om hvad der er op og ned

  • 6
  • 5

Du har ganske ret..din hukommelse skal til eftersyn :) ...Et er at Ritt fylder meget hos sosserne......men hun var ikke minister i regeringen Nyrup (1998-2001)

Æh, nå ... hvem var så fødevareminister i de sidste 2 år af Nyrup-regeringen?

Mon ikke du og Niels Abildgaard kan få rabat på sådan et eftersyn, hvis i møder op sammen?

Når I har fået strammet skruerne, kunne I måske hjælpe hinanden med at opklare historikken, både hvad angår elektrificeringen, IC4 og diverse trafikministre.

Om I nogensinde finder sandheden om hvad der er op og ned, er nok for meget at forvente. ;-)

  • 7
  • 1

Det er nemmest at springe deres indlæg over K.H.K :)

Søren er en omvendt Don Quixote en såkaldt "molendinum amator" og Henneberg har ikke opdaget at der også er et fysisk tidsskrift der hedder Ingeniøren, som abbonenter modtager, hvori der står ting der ikke kommer her på sitet :) Afstemninger for eksempel :)

Man kan kun have medlidenhed med nationer der ikke i tide anskaffer sig kernekraft og ikke uddanner teknikere til at håndtere den.

Men som sædvanlig er vi verdensmestre i at kaste penge ud af vinduet til ingen verdens nytte. Den eneste glæde vi har haft af Risø er at nogle af ingeniørerne dernede, de som var med til at dimensionere Tvindmøllen, fornemmede at de kunne skaffe sig nyt arbejde, når og hvis Risø skulle nedlægges. De oprettede prøvestationen for mindre vindmøller uden hvilken, intet vindmølle "eventyr" ville være begyndt. Men ingen af disse ingeniører var et sekund i tvivl om, at vindkraft kun ville være at betragte som et tilskud til energiforsyningen.

  • 6
  • 9

Det er prisen baseret på forbrug af fuel, det burde man da kunne lave en business case på :-) (0,7 øre pr. kWh). Er der nogen tekniske problemer forbundet med at udvikle Thorium kraftværker, som ikke kan løses. Hvis ikke, hvad er så grunden til at der ikke står Thorium kraftværker over alt i verden allerede?

  • 1
  • 1

Er der nogen tekniske problemer forbundet med at udvikle Thorium kraftværker, som ikke kan løses. Hvis ikke, hvad er så grunden til at der ikke står Thorium kraftværker over alt i verden allerede?

Et af de største tekniske problemer er vel at få lavet en legering der kan holde til det flydende salt? Men teknisk er der ikke den store forskel på at anvende Thorium frem for Uran til at lave varme...

Grunden er primært at det er militæret der har sponsoreret uddannelse, forskningen og udvikling... Og de kan ikke bruge en Thoriumreaktor til noget som helst...

  • 2
  • 2

Er der eller generel enighed om at Thorium kraftværker er ufarlige, og ikke giver et efterfølgende affaldsproblem, altså radioaktivt affald, der skal graves ned i 10.000 vis af år?

  • 2
  • 1

Inter er "sort-hvidt". Læs http://videnskab.dk/teknologi/thorium-frem.... En øget forskning og forsøgsreaktorer vi klarlægge mulighederne. At promovere CERN som grundforskning er en god idee. Der er ingen tvivl om, at skal vi løse jordens energibehov skal der tænkes i andet end vind og sol, og tilbagegang til kul, olie og gas (fossile brændsler) er bestemt ikke fremtiden, - og det gælder også alle former for forbrænding af biobrændsler........det rækker som en skrædder....et vist sted.......

  • 1
  • 2

Er der eller generel enighed om at Thorium kraftværker er ufarlige, og ikke giver et efterfølgende affaldsproblem, altså radioaktivt affald, der skal graves ned i 10.000 vis af år?

Fordi thorium ligger på et lavere atomnummer end uran, så skal der flere transmutationer til skabe de tunge transuranere med de lange halveringstider, f.eks. Plutonium.

Spaltning af thorium i Molten Salt Reactor:(-> Transmutation, => Henfald, U-233 kan spaltes.) Th-232->Th-233=>Pa-233=>U-233->U-234->U-235->U-236->U-237->U-238->U-239=>Np-239=>Pu-239

Spaltning af uran i letvandsreaktor, som indeholder omkring 97% U-238: U-238->U-239=>Np-239=>Pu-239

Vejen via transmutationer og henfald mellem Th-233 og Pu-239 er meget længere end mellem U-238 og Pu-239 og Thorium får 2 spaltningsmuligheder med 85% chance hver gang, så der er ikke ret meget der bliver til transuranere.

  • 5
  • 1

Tak for det Jesper Ørsted, efter din viden, hvad er så de største fordele / ulemper ved thorium i forhold til uran baseret energi.

  • 1
  • 1

Oprindeligt forskede man i kernekraft baseret på uran fordi: - Der havde man erfaringer fra det militære. Brug af thorium blev ikke forsket, nok fordi: - ”Det vi har nu, det virker jo udmærket og vi har rigeligt uran til de første par hundrede år. Hvorfor spille penge på noget nyt.” I mellemtiden er der opbygget en angstneurose omkring brug af uran og samtidigt er man begyndt at se at thorium vil være meget bedre. MEN I et stort set privatøkonomisk system har der ikke rigtigt været penge til den nødvendige forskning. Kun hvis der er krig og man vil lave atombomber. I Kina, der er mere stats-styret, er der bedre mulighed for de store og meget langsigtede investeringer, der er nødvendige for at komme i gang. Jeg har prøvet at samle lidt på http://wp.me/p1RKWc-hB

  • 0
  • 3

Tak for det Jesper Ørsted, efter din viden, hvad er så de største fordele / ulemper ved thorium i forhold til uran baseret energi.

Der er næsten lutter fordele ved thorium fremfor uranbaseret energi. Også når vi taler om uranbaseret MSR (Molten Salt Reactor). Som sagt produceres der meget få transuranere med lang halveringtid i en thorium-MSR. Sammenlignet med vandbaserede reaktorere, så fylder en MSR stort set ingenting, den kræver ingen reaktorindeslutning, derfor bliver hele kontruktionen hurtigere at bygge, meget mindre og billigere. Affaldsprodukterne, som er farlige i 600 år, adskilles ved en destillation af floursalte på stedet. Også noget der er langt enklere og billigere end kemisk reprossessing. En MSR, der kører thorium, spalter effektivt U-233 i det termeriserede spektrum, idet 85% spaltes, resten transmuteres først til U-234 og dernæst til U-235, hvor 85% spaltes, så der vil kun være et par procent tilbage, som så efter flere transmutationer og henfald bliver til Pu-239, hvor 65% spaltes i det termeriserede spektrum, så der vil dannes meget få transuranere. I modsætning til U-233 og U-235, så spaltes Pu bedst i det hurtige spektrum. For at køre en reaktor i det hurtige spektrum kræver det, berigning af uran til 17-27%( I praksis vil man så køre med 19,9%, da grænsen for højt beriget uran og dermed meget skrappe sikkerhedsforanstaltninger går ved 20%). En lille ulempe ved thorium, er, at den er meget dårligere til at opløses i vand end uran. Uran findes i verdenshavene med en opløsning af 3,3 mg/m3. Uran kan udvaskes og samles i store lejer, det samme gør sig ikke gældende med thorium, der kan være vanskeligere at udvinde, omend det er langt hyppigere forkommende i jordskorpen end uran. Der findes i gennemsnit omkring 2,8 ppm uran og 12 ppm thorium. Det betyder at uran er ligesåhyppigt forkommende som tin og thorium som bly.

  • 4
  • 1

Legeringen er fundet: Den hedder Hostalloy N.

Hvis det er Hastelloy du mener, så er der intet revolutionerende i det. Det er svarer til austenitisk rustfrit stål, hvor man har 5-10 doblet nikkel-indholdet, for at maksimere dets korrosionsbestandighed, på bekostning af stort set alle dets mekaniske egenskaber.

Det er måske mere retvisende at betegne det som ren nikkel, tilsat lidt krom og molybdæn og en lille smule jern, så det til nøds kan bearbejdes og svejses.

Resultatet er en udvidelseskvotient ca 30% højere og en porøsitet 50-100 gange højere end austenitisk rustfrit stål.

Det kan lade sig gøre at svejse i det, men det er en særlig kunst at undgå revnedannelse.

Det kan derfor i bedste fald fungere som en lining, på den indvendige side af en højstyrke-ståltank, såfremt denne holdes indenfor et relativt snævert temperaturspænd, fra den produceres til den skrottes.

Om det er praksis håndterbart, skal jeg ikke udelukke (selvom det forekommer meget svært), men en regulerbar reaktor kan man da vist bare glemme alt om!

Hvis Hastalloy N er det bedste lining-materiale der findes til MSR, siger det nærmest alt om hvor store udfordringer de stadig står med.

  • 3
  • 1

Lidt om Hastelloy N: http://moltensalt.org/references/static/do... CONCLUSIONS 1. We saw, from microscopic examination of the loop tubing, that mass transfer of material (material removal and material deposition) did occur during the 9.2-year exposure of the Hastelloy N alloys to the LiF-23 mole%BeFz-5 mole%ZrF4-1 mole%UF4-1 mole%ThF4salt. 2. The attack, which occurred in the hot section, was manifested in the formation of voids. The maximum depth of the void zone was 4 mils. Deposition was noted on the colder portions. 3. On the basis of salt analysis and microprobe analysis of the tubing, the m a s transfer appeared to be selective with respect to chromium, which is what would be predicted. 4. The actual void formation and chromium depletion agree favorably with that predicted from calculations. 5. No mass transfer difference could be seen between the standard Hastelloy N and the modified Hastelloy N-2% Nb alloy. 6. No increase or decrease in mass transfer could be seen in the welded areas. 7. A two-layer oxide of 2 mils thickness was the maximum formed in 9.2 years exposure to air. 8. The failure of the loop was tentatively attributed to a reaction between the impuritiesin a ceramic bushing and the modified Hastelloy N-2% Nb tubing 9. In comparison with type 304Lstainless steel exposed to salt from the same batch and under similar conditions, Hastelloy N is much more resistant to mass transfer. 10. Hastelloy N is suitable for long-term use as a container material for a molten salt of the type used in this test and has acceptable air oxidation resistance at the temperatures used.

  • 1
  • 4

CONCLUSIONS 1. We saw, from microscopic examination of the loop tubing, that mass transfer of material (material removal and material deposition) did occur during the 9.2-year exposure of the Hastelloy N alloys to the LiF-23 mole%BeFz-5 mole%ZrF4-1 mole%UF4-1 mole%ThF4salt. 2. The attack, which occurred in the hot section, was manifested in the formation of voids. The maximum depth of the void zone was 4 mils. Deposition was noted on the colder portions. 3. On the basis of salt analysis and microprobe analysis of the tubing, the m a s transfer appeared to be selective with respect to chromium, which is what would be predicted. 4. The actual void formation and chromium depletion agree favorably with that predicted from calculations. 5. No mass transfer difference could be seen between the standard Hastelloy N and the modified Hastelloy N-2% Nb alloy. 6. No increase or decrease in mass transfer could be seen in the welded areas. 7. A two-layer oxide of 2 mils thickness was the maximum formed in 9.2 years exposure to air. 8. The failure of the loop was tentatively attributed to a reaction between the impuritiesin a ceramic bushing and the modified Hastelloy N-2% Nb tubing 9. In comparison with type 304Lstainless steel exposed to salt from the same batch and under similar conditions, Hastelloy N is much more resistant to mass transfer. 10. Hastelloy N is suitable for long-term use as a container material for a molten salt of the type used in this test and has acceptable air oxidation resistance at the temperatures used.

Så vidt jeg lige umiddelbart kan se, handler disse resultater udelukkende om korrosionsbestandighed ved høje temperaturer, som ikke overraskende er bedre end rustfrit stål, efter som man har mangedoblet indholdet af det metal, som giver denne egenskab.

Der står derimod intet om hvor mange gange emnet har været cyklet mellem 700 'C og stuetemperatur, eller hvad dette ville have medført af revnedannelser.

Du fremstiller Hastelloy N som det banebrydende materiale, som har løst de velkendte udfordringer med korrosion i MSR. Hastelloy N har i midlertid været anvendt til forsøgsreaktorer siden 50'erne, så det er overhovedet ikke nyt, og tydeligvis heller ikke løsningen.

Det hjælper jo ikke at man øger korrosionsbestandigheden, hvis det koster de nødvendige mekaniske egenskaber.

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten