En ellers forkastet magnetisk løsning på at få et 64 meter højt pendul i Svendborg til at svinge frem og tilbage bliver nu undersøgt nærmere af gruppen bag projektet.
Sådan lyder det fra en af initiativtagerne Poul Vase, der begejstret har fulgt debatten på ing.dk, hvor flere læsere har bidraget med forslag.
»Vi havde jo for længst droppet ideen, fordi alt tydede på det blev meget dyrt og besværligt, men efter de mange kommentarer, så ser det ud til, at vi måske har taget fejl,« siger Poul Vase, der takker for alle de mange input.
Læs også: 'Halvstuderede røvere' beder ing.dk-læsere om hjælp: Hvordan får vi pendulet til at svinge?
Sammen med en gruppe frivillige ældre borgere i Svendborg arbejder Poul Vase på at opstille et pendul på Centrumpladsen i byen. Det skal svinge frem og tilbage, men det langsomt flytter sig i takt med Jordens rotation. Under påvirkning af den såkaldte corioliskraft vil pendulet nemlig svinge en hel omgang efter 29 timer – en såkaldt Foucault-drejning – og det vil efterlade en oplevelse af, at Jorden drejer rundt.
Læs også: Sådan skal et 67 meter pendul midt i Svendborg se ud
Planen har hidtil været, at pendulet skulle svinge ved at lade en aktuator i toppen vippe det op og ned, men især en kommentar i debatten på Ingeniøren har fået Poul Vase til at genoverveje den løsning. Helge Wahlgren, der er tilknyttet Steno Museet i Aarhus, skriver, at han er klar til hjælpe med en magnetisk løsning, fordi en sådan har virket i årevis på museet.
»Pendulet på Stenomuseet i Aarhus bruger netop en cirkulær spole i gulvet. En pickupspole i centrum detekterer pendulets hastighed. Dette signal omsættes til en strømpuls i den store spole, hvis varighed er omvendt proportionalt med hastigheden,« skriver han.
Et af argumenterne mod en magnetiske løsning har været, at det var svært at skaffe standardkomponenter, men det stille flere læsere sig tvivlende over for. Enkelte mener, at det er en smal sag at lave en holdbar løsning selv, mens andre, som Ole Moeskjær, foreslår man kontakter danske producenter af transformere:
Udtænkt af den franske fysiker Léon Foucault (ikke at forveksle med den franske filosof Michel Foucault), der demonstrerede pendulets bevægelser under et forsøg i 1851 i Panthéon i Paris, hvor han ophængte en 28 kg tung kobberbeklædt kugle i en 67 meter lang wire. I Panthéon svingede pendulet frem og tilbage, men for hvert sving flyttede pendulets endepunkt sig en anelse som viseren på et ur, og efter 33 timer havde kuglen flyttet sig en hel omgang. I Svendborg håber man at opleve samme effekt blot på 29 timer, fordi byen er længere væk fra ækvator. Pendulet er nemlig påvirket af Jordens rotation, på samme måde som luft- og havstrømme som Golf- og Humboldtstrømmen er påvirket af den såkaldte corioliseffekt.Fakta: Foucault-pendulet
»Det er bedst med en spole i terræn. Det er ikke en standardkomponent, men kan laves af vores gode danske trafo-fabrikanter. Der er sikkert nogle, som vil beregne spolen ud fra jeres oplysninger. Kan støbes ned og holde i mange år,« skriver han.
Vinden er kommet for at blive
Enkelte undrer sig også over, at gruppen vil lade jernkuglen være unødvendigt stor og fylde den med vand, men ifølge Poul Vase er årsagen, at man for formidlingens skyld gerne vil have, at kuglen er en milliardendedel af Solens diameter.
Flere læsere har også fået Poul Vase til at se vindens rolle i et helt nyt lys. Vinden har nemlig været opfattet som den store fjende gennem hele projektet, da den risikerer at påvirke kuglen under stormfulde dage, så man ikke kan se den såkaldte Foucault-drejning. Men blandt andre Ingeniøren-læser Jesper Hansen udfordrer det dogme:
»Hvorfor ikke erkende, at vinden er kommet for at blive og så lade pendulets sving være uperfekt? På stille dage vil der ofte også være smukt vejr og flest besøgende, og her vil man jo se Foucault-vandringen, og når det rigtig stormer skal der alligevel indtænkes noget sikkerhed i konstruktionen, som nok alligevel vil gøre perfekt Foucault-svingning umulig. Der vil heller ikke være så mange ude at kigge på det,« skriver Jesper Hansen.
»Man kunne jo med en lysinstallation i gulvet, evt i kombination med en laser i kuglen vise den ideelle kurve, og så kan man jo samtidig lade beskueren undre sig over effekten af vinden, og hvordan verden i virkeligheden består af komplekse sammenkædede effekter,« skriver han.
Og den pointe kalder Poul Vase for ‘en meget frisk tanke’.
»Måske er der en helt særlig pointe i, at man kun kan se den fulde effekt af Foucault-pendulet i stille vejr. Og man kan sige, at når vinden raser, så er den jo også et tydeligt resultat af netop samme kraft, som påvirker pendulet, nemlig corioliskraften. Vi er under påvirkning af mange kræfter, og vind er et grundvilkår et sted som Svendborg, så måske vi skal tillade, at det påvirker pendulet,« siger han.
Læs mere om de tekniske overvejelser vedr. Svendborgpendulet
Tekniske Overvejelser Vedr Svendborgpendulet April 16 by Ingenioeren on Scribd
