Ingeniørens læsere får pendul-folk til at overveje teknologiskift

En ellers forkastet magnetisk løsning på at få et 64 meter højt pendul i Svendborg til at svinge frem og tilbage bliver nu undersøgt nærmere af gruppen bag projektet.

Sådan lyder det fra en af initiativtagerne Poul Vase, der begejstret har fulgt debatten på ing.dk, hvor flere læsere har bidraget med forslag.

»Vi havde jo for længst droppet ideen, fordi alt tydede på det blev meget dyrt og besværligt, men efter de mange kommentarer, så ser det ud til, at vi måske har taget fejl,« siger Poul Vase, der takker for alle de mange input.

Læs også: 'Halvstuderede røvere' beder ing.dk-læsere om hjælp: Hvordan får vi pendulet til at svinge?

Sammen med en gruppe frivillige ældre borgere i Svendborg arbejder Poul Vase på at opstille et pendul på Centrumpladsen i byen. Det skal svinge frem og tilbage, men det langsomt flytter sig i takt med Jordens rotation. Under påvirkning af den såkaldte corioliskraft vil pendulet nemlig svinge en hel omgang efter 29 timer – en såkaldt Foucault-drejning – og det vil efterlade en oplevelse af, at Jorden drejer rundt.

Planen har hidtil været, at pendulet skulle svinge ved at lade en aktuator i toppen vippe det op og ned, men især en kommentar i debatten på Ingeniøren har fået Poul Vase til at genoverveje den løsning. Helge Wahlgren, der er tilknyttet Steno Museet i Aarhus, skriver, at han er klar til hjælpe med en magnetisk løsning, fordi en sådan har virket i årevis på museet.

»Pendulet på Stenomuseet i Aarhus bruger netop en cirkulær spole i gulvet. En pickupspole i centrum detekterer pendulets hastighed. Dette signal omsættes til en strømpuls i den store spole, hvis varighed er omvendt proportionalt med hastigheden,« skriver han.

Et af argumenterne mod en magnetiske løsning har været, at det var svært at skaffe standardkomponenter, men det stille flere læsere sig tvivlende over for. Enkelte mener, at det er en smal sag at lave en holdbar løsning selv, mens andre, som Ole Moeskjær, foreslår man kontakter danske producenter af transformere:

»Det er bedst med en spole i terræn. Det er ikke en standardkomponent, men kan laves af vores gode danske trafo-fabrikanter. Der er sikkert nogle, som vil beregne spolen ud fra jeres oplysninger. Kan støbes ned og holde i mange år,« skriver han.

Vinden er kommet for at blive

Enkelte undrer sig også over, at gruppen vil lade jernkuglen være unødvendigt stor og fylde den med vand, men ifølge Poul Vase er årsagen, at man for formidlingens skyld gerne vil have, at kuglen er en milliardendedel af Solens diameter.

Flere læsere har også fået Poul Vase til at se vindens rolle i et helt nyt lys. Vinden har nemlig været opfattet som den store fjende gennem hele projektet, da den risikerer at påvirke kuglen under stormfulde dage, så man ikke kan se den såkaldte Foucault-drejning. Men blandt andre Ingeniøren-læser Jesper Hansen udfordrer det dogme:

»Hvorfor ikke erkende, at vinden er kommet for at blive og så lade pendulets sving være uperfekt? På stille dage vil der ofte også være smukt vejr og flest besøgende, og her vil man jo se Foucault-vandringen, og når det rigtig stormer skal der alligevel indtænkes noget sikkerhed i konstruktionen, som nok alligevel vil gøre perfekt Foucault-svingning umulig. Der vil heller ikke være så mange ude at kigge på det,« skriver Jesper Hansen.

»Man kunne jo med en lysinstallation i gulvet, evt i kombination med en laser i kuglen vise den ideelle kurve, og så kan man jo samtidig lade beskueren undre sig over effekten af vinden, og hvordan verden i virkeligheden består af komplekse sammenkædede effekter,« skriver han.

Og den pointe kalder Poul Vase for ‘en meget frisk tanke’.

»Måske er der en helt særlig pointe i, at man kun kan se den fulde effekt af Foucault-pendulet i stille vejr. Og man kan sige, at når vinden raser, så er den jo også et tydeligt resultat af netop samme kraft, som påvirker pendulet, nemlig corioliskraften. Vi er under påvirkning af mange kræfter, og vind er et grundvilkår et sted som Svendborg, så måske vi skal tillade, at det påvirker pendulet,« siger han.

Læs mere om de tekniske overvejelser vedr. Svendborgpendulet

Tekniske Overvejelser Vedr Svendborgpendulet April 16 by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og man kan sige, at når vinden raser, så er den jo også et tydeligt resultat af netop samme kraft, som påvirker pendulet, nemlig corioliskraften.

Den sammenligning mellem pendul og vind er noget af en forvanskning, da corioliskraften er en fiktiv kraft, som ikke siger noget om de tilgrundliggende kræfter. Jeg har svært ved at se pædagogikken i dét.

  • 0
  • 3

64 Meter, det kunne også samtidig give et godt udsigtstårn over flotte Svendborg og omegn, hvis man vil.

  • 0
  • 0

Har en mistanke om at det nok ikke er en god ide at fylde kuglen med vand med tanke på det tryk der skabes når vandet om vinteren fryser til is. Umiddelbart forekommer det bedre at fylde med tørt sand. Evt fylde efter med olie, glycerol, eller anden væske som ikke fryser ekspansivt og heller ikke giver æder metallet, hvis der er behov for ekstra vægt.

  • 1
  • 0

Selv i "vindstille" i forhallen på Steno Museet er det svært helt at undgå ellipsoid bevægelse, hvilket dels ses på amplituden og efter min mening virker forstyrrende på oplevelsen. Mvh

  • 0
  • 0

Hvordan kan man få pendulet fra en ellipsoid bane og tilbage i en lige bane uden at stoppe det? Hvis den eneste kraftpåvirkning er fra vinden og en spole der er monteret i centrum under pendulet? Hvis pendulet er kommet ind i en ellipsoid bane så det ikke længere passerer direkte over spolen... vil påvirkningen fra spolen nu ikke være i en vinkel på pendulets bevægelsesretning og skubbe pendulet yderligere ud af kurs indtil det bevæger sig i en cirkulær bane? Hvordan kan det bringes til at svinge direkte hen over spolens centrum igen, hvis spolen kun kan støde pendulet fra sig? Jeg er ikke ingeniør, bare almindeligt interesseret...

  • 2
  • 0

Nu tror jeg nok at spolen blot vil tiltrække kuglen, ved at pulsen kommer når den bevæger sig mod midten af spolen, men før den når midten. I så fald vil en ellipse bevægelse faktisk blive forstærket, da kuglen også får en lille kraft på tværs af bevægelsen, fordi kuglen vil passere lidt skævt fra centrum af spolen. Gad vide om det er potentielt ustabilt?

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten