Illustration: MI Grafik
Regeringen vil afskaffe FM-nettet senest i 2021, men flere hundrede læserhenvendelser peger på, at aftageren DAB+ måske ikke er klar til at løse opgaven.

Regeringen har bebudet, at tiden er kommet til at lukke FM-nettet. Forslaget blev fremlagt torsdag som en del af regeringens udspil til et medieforlig.

Dansk Folkeparti har allerede luftet partiets utilfredshed og bilejernes organisation FDM har påpeget, at omkring to millioner bilradioer skal udskiftes til en pris på omkring 5.000 kroner per styk, hvis regeringen gennemfører forslaget.

Hertil kommer, at DAB+-signalet måske slet ikke opleves tilstrækkeligt godt hos brugerne. Som Ingeniøren tidligere har skrevet, kan det blandt andet hænge sammen med antennen på den enkelte radio. Men ikke desto mindre oplever mange brugere stadig problemer med modtagelsen af DAB+-radio, viser indberetningerne i Ingeniørens DAB-kort.

Kortet blev lanceret i september 2017 for at høre læsernes oplevelse af nettet inden skiftet til den nye DAB+-standard 1. oktober. Flere hundrede læsere meldte om problemer.

I kortet her kan du se indberetninger fra Ingeniørens læsere, efterhånden som de bliver lagt på. Alle indberetninger i dette kort er modtaget efter den nye DAB+-standard blev introduceret den 1. oktober.

Hvis du vil supplere: Udfyld formularen længere nede på siden for at bidrage med dine erfaringer.
Klik på ikonerne på kortet, hvis du vil læse mere om andre læseres erfaringer.

Den 1. oktober indførte Danmark DAB+-standarden, der ifølge myndighederne har omtrent samme dækning som den tidligere DAB-dækning. Da Ingeniørens læsere bidrog til et lignende kort umiddelbart inden skiftet til DAB+, nåede 226 læsere at klage deres nød til hinanden. Du kan se deres problemer i kortet her.

Læs også: Læserne: Her er hullerne i DAB-dækningen

Relaterede job