Ingeniørens Klimaråd: Sådan skruer vi hurtigt ned for CO2-udslippet
Strafafgift på benzinslugende biler, mere biogas og langt bedre isolering af offentlige og private bygninger.
Det er tre af syv tiltag, som ifølge otte eksperter i Ingeniørens Klimaråd kunne nedbringe det danske CO2-udslip med 3,6 mio. ton om et år - svarende til en tredjedel af de reduktioner, Danmark skal præstere for at nå ned på vores klimamål indtil 2012. Tiltagene koster staten én milliard kroner på Finansloven.
»Vores overslag viser, at der er hurtige CO2-reduktioner at komme efter i alle sektorer. Det er imponerende, at en gruppe fagligt tunge personer umiddelbart kan komme op med reduktionspotentiale i den størrelsesorden, set i forhold til den danske nations manko. Det viser, at der er brug for at udfordre vores vanetænkning,« siger formand for Klimarådet, Hanne Christensen, markedsdirektør for Miljø og Klima hos Rambøll Danmark.
Beregningen fra rådet viser også, at reduktionen ville fortsætte med godt 1,1 mio. ton om året de næste ti år.
Hurtige CO2-fix
De otte eksperter, som er tilknyttet Ingeniørens ekspertnetværk, Scientariet, har fået til opgave inden for meget kort tid at finde så mange hurtige CO2-besparelser som muligt for en milliard fiktive 2009 finanslovskroner, og gruppen har selv valgt at fokusere på CO2-reduktioner i de sektorer, der ikke er omfattet af EU's kvotehandelssystem, altså bygninger og opvarmning, landbrug, trafik og reduktioner i ulandene.
Konkret anbefaler rådet, at man først og fremmest sætter ind over for det enorme energiforbrug i den eksisterende bygningsmasse - både den offentlige og private.
Blandt andet anbefaler rådet, at kommunerne forpligtes til at indtænke og afsætte penge til rentable besparelser og bæredygtige forsyningsmuligheder af kommunens bygninger.
Central varmesparefond
Klimarådet foreslår også, at der oprettes en varmesparefond - ligesom vi i dag har en elsparefond.
Fonden skal booste isolering og energibesparelser i private bygninger ved at sikre nemmere adgang til at få lån til energirenoveringer, der medfører et lavere energiforbrug.
Fonden skal også sikre, at der kommer pakkeløsninger for fjernvarme eller varmepumper på markedet, så det føles mindre besværligt for husejerne at komme i gang.
Fonden skal også arbejde med offentlige bygninger.
På trafikområdet vil gruppen ændre registreringsafgifterne på biler, så de straffer brændstofslugerne.
Også udviklingen af 2. generations biobrændstoffer skal støttes og fremmes, fordi det vil øge anvendelsen af biobrændstoffer i de danske biler.
Inden for landbruget vil Klimarådet stille som krav, at alle større husdyrhold skal etablere biogasproduktion af gødningen. Dette krav skal suppleres med tilskud til omlægning til energiafgrøder på særlige arealer.
Industriens overskudsvarme skal også udnyttes bedre i lokalområdet, og det kræver ifølge gruppen, at man fjerner en afgift på overskudsvarme, som bruges til rumvarme.
I det hele taget bør man tænke meget mere i energisymbioser imellem virksomhederne og mellem virksomheder og det omgivende samfund.
Feje for egen dør
Klimarådet vil endvidere drosle ned for naturgassen. I tæt bebyggede områder skal den erstattes med fjernvarme, der baserer sig på vedvarende energi eller kraftvarme. Ved dette vil man dels fjerne CO2-udledningen, som kom fra naturgassen og erstatte den med mindre udslip i den kvotebelagt kraftvarmesektor eller erstatte den med CO2 fri biomasse eller affald.
Endelig har gruppen valgt at købe en pæn bunke klimakreditter via teknologiprojekter i udviklingslandene.
»Selvfølgelig skal man feje for egen dør, men vi mener også, at vi skal bidrage med teknologioverførsel til de industrialiserede ulande med kraftig vækst. Og så kan vi jo ikke komme udenom, at køb af kreditter giver rigtig mange CO2-reduktioner for pengene,« siger Hanne Christensen.
Statsøkonomi
De 3,5 mio. ton lavere CO2-udslip, som disse initiativer giver det første år og 1,1 mio. ton i de følgende ti år kan altså nås for 1 mia. kroner det første år og de næste ti år via yderligere 350 mio. kr. om året.
Men det er vel at mærke statens investering i - eller tab på - de pågældende initiativer, og altså ikke et udtryk for en samfundsøkonomisk beregning, idet der i sagens natur vil være udgifter og også indtæger i for eksempel kommuner og hos forbrugerne i forbindelse med de enkelte forslag.
»Vores opgave har ikke været at beregne samfundsøkonomi på forslagene, men jeg ved fra andre rapporter og beregninger, at de fleste af dem vil have en gunstig samfundsøkonomi, fordi de jo handler om at man sparer energi,« siger Hanne Christensen.
Derfor kan tallene heller ikke umiddelbart sammenlignes med de kendte priser på CO2-reduktioner.
Ifølge Hanne Christensen kan man dog godt bruge tallene til at se, at transportsektoren er klart det dyreste sted at sætte ind, og at de andre sektorer må holde for, hvis man vil have mest mulig reduktion for pengene.
Som nævnt vil de syv forslag give en reduktion det første år på 3, 6 mio. ton og på 1,1 mio. ton de næste ti år.
Holder man det op mod de 13 mio. ton, som udgør hullet i det danske CO2-reg nskab mellem den forventede udledning og den tilladte udledning i 2008-2012, så er der tale om en pæn bid det første år - knap 30 procent og otte procent i de følgende ti år.
Pudsigt nok så svarer de 1,1 mio. ton CO2 - altså uden teknologioverførsel - næsten til den portion CO2, som regeringen lovede at dække ind med nye, hjemlige tiltag - i forbindelse med klimaplanen til EU-Kommissionen. De nye tiltag, som skulle reducere CO2-udslippet med 1,3 mio. ton, skulle konkretiseres i energiforliget.
Fornuftig buket
Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Henrik Lund har været en af ankerpersonerne i udarbejdelse af Ingeniørforeningens Energiplan 2030. Han finder forslagene fra Klimarådet rigtig fornuftige både på tiltag, der kan sættes i gang her og nu - og som tiltag, der giver varige reduktioner og bæredygtige energiløsninger:
»Især synes jeg, det er meget interessant, at gruppen tager hul på at konvertere naturgas til fjernvarme, hvor der er store CO2-mæssige fordele at hente. Både på kort sigt ved omlægning til affaldsvarme eller mere effektive kraftvarmeværker og på længere sigt ved, at man får et fleksibelt varmeforsyningssystem, som kan fyres med mange forskellige brændsler,« siger Henrik Lund.
Han mener dog, at gruppen også burde have foreslået etablering af varmepumper på de decentrale kraftvarmeværker som en metode til på kort sigt at spare brændsel og skabe et mere fleksibelt energisystem. Varmepumperne kan bruge billig overskudsstrøm til opvarmning af fjernvarmevandet og således spare værket for at producere varme - med lav virkningsgrad - når elprisen er lav.
Fakta: Ingeniørens Klimaråd
De otte eksperter har mødtes et par gange og har over sommeren arbejdet videre med forslagene, men der er ikke tale om nogen tilbundsgående analyse af CO2-problemet. Alle anbefalinger og vurderinger er baseret på overslag og kan derfor bearbejdes yderligere.
Ingeniørens Klimaråd består af:
Formand Hanne Christensen, markedsdirektør Miljø & Klima, Rambøll Danmark A/S
Claus Felby, professor i Træ og Biomasseteknologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU
Hans Peter Dejgaard, rådgivende ingeniør inden for bl.a. u-land og, miljø, Inka Consult ApS
John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør, Siemens A/S
Kaare Sandholt, partner, EA Energianalyse
Kirsten Halsnæs, forskningspecialist, ph.d., Risø DTU
Richard B. Larsen, chef for Klima- og energipolitik, DI
Thomas C. Jensen, forsker, Danmarks TransportForskning
