Tirsdag den 4. oktober offentliggør Kgl. Vetenskabsakademien i Stockholm navnene på årets modtagere af nobelprisen i fysik og dagen efter navnene på modtagerne af nobelprisen i kemi.
Allerede på mandag meddeler Karolinska Institutet dog navnene på modtageren af medicin-prisen. Senere annonceres navnene på modtagerne af litteraturprisen, fredsprisen og den særlige mindepris i økonomi.
Jeg har med vekslende held de seneste ti år forsøgt med et personligt bud på modtagerne af nobelpriser i fysik og kemi.
Det er en vanskelig opgave, for det er ofte opdagelser eller opfindelser, der har mange år på bagen, som bliver hædret - og som derfor lige så godt kan tildeles det ene år som det andet.
Men her er mine favoritter.
Fysik: Universet, kvanteoptik eller LED'er
Når det gælder oplagte kandidater til fysikprisen, vil jeg pege på to, som jeg også havde med på min liste sidste år, samt give en tredje mulighed.
Den ene af mine gengangere fra sidste år er opdagelsen fra 1998, at universets udvidelse meget overraskende er accelererende.
Går årets fysikpris til dette område, står Saul Perlmutter fra University of California, Berkeley, samt Adam Riess fra Johns Hopkins University i Baltimore, USA, og Brian Schmidt fra Australian National University i første række til en nobelpris.
Den anden genganger er afgørelsen af den mangeårige tvist mellem Einstein og Bohr om kvantemekanikkens grundlag, som blev afgjort til fordel for Bohr.
Franskmanden Alain Aspect, østrigeren Anton Zeilinger og amerikaneren John F. Clauser kunne dele nobelprisen for deres arbejde med sammenfiltrede kvantetilstand (entanglement på engelsk). De modtog den israelske Wolf-pris sidste år for det samme. Mange modtagere af Wolf-prisen har siden hen modtaget nobelprisen.
Et tredje bud på en nobelpristager i fysik, som jeg ikke tidligere har bragt på bane, kunne være den nu 82-årige Nick Holonyak, som i 1962 fremstillede den første praktisk anvendelige lysdiode (LED), da han arbejdede hos Generel Electric. Med LED'ernes indtog i belysning og skærmteknologi har Holonyak været med til at forandre verden.
Kemi: mikroskoper, selvorganisering eller lithium-ion-batterier
Når det gælder kemiprisen, vil min genganger fra sidste års forudsigelse være Allen Bard fra University of Texas i Austin.
Han har bl.a. opfundet et elektrokemisk scanningmikroskop, som kan bruges til studier af elektrokatalytiske mekanismer og til identifikation af kræftceller - og han er modtager af Wolf-prisen i 2008, der også inden for kemi er en god indikator på kommende nobelpristagere.
Den meget produktive og citerede kemiker George M. Whitesides fra Harvard University nævnes ofte som en kandidat, bl.a. for sin forskning inden for molekylær selvsamling eller selvorganisering. Han er også en god mulighed at sætte sine penge på.
Et andet bud, som jeg ikke tidligere har bragt på bane, kunne være den 89-årige John Bannister Goodenough for hans grundlæggende arbejder i slutningen af 1970'erne med lithium-ion-batterier.
Tophemmelig proces
Der er et enormt hemmelighedskræmmeri omkring tildelingerne af de videnskabelige nobelpriser. Navnene på de nominerede er ikke kendt - og de forbliver ukendte de næste 50 år.
Nobelpriskomiteerne for henholdsvis fysik og kemi, nedsat af det svenske videnskabsakademi, har behandlet de indkomne forslag, som er modtaget før 1. februar. Komiteerne indstiller årets modtagere til det samlede videnskabsakademi, som tager stilling til forslaget på et møde om morgenen på dagen, hvor navnene offentliggøres.
Herefter går man i gang med at kontakte modtagerne pr. telefon.
Priserne uddeles på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, i Stockholm - bortset fra fredsprisen, der uddeles i Oslo. Ud over æren medfølger der 10 millioner svenske kroner inden for hver kategori. Er der flere modtagere af en enkelt pris, der kan maksimalt være tre, bestemmes det, hvordan beløbet skal fordeles blandt de enkelte modtagere.
