Afsked Ingeniørens bladtegner takker af
Det skulle bare have været et springbræt til et job på en rigtig avis, da Lars Refn 1. januar 1982 begyndte som fastansat bladtegner på Ingeniørens redaktion. Det er han ikke bleg for at indrømme, her 40 år senere.
Heldigvis blev han hængende, men nu skal det være slut, mener Lars Refn, der lige præcis når at fejre sit 40 års jubilæum i spalterne. Hans første tegning blev nemlig bragt i bladet 31. december 1981 – tilmed på forsiden.
Lige siden har han sat sit præg på Ingeniøren – og det i en grad, så det er svært at forstå, hvordan vi skal undvære ham og hans streg; det skæve, sympatiske og satiriske blik på ingeniører og alt det, der hører med til faget af teknologi, videnskab, politik og samfundspåvirkning.
Med Lars Refns farvel er det også slut med tegneseriestriben Lille Memo, som i august 2018 afløste ugens satiretegning, der i 20 år holdt politikere, magthavere og ingeniører ud i strakt arm, og som både morede og provokerede læserne.
Særligt sidstnævnte reaktion holder tegneren kørende, og han mindes med glæde de gange, tegningerne har bragt sindene i kog blandt læserne: F.eks. en øldrikkende Jesus på bladets bagside lige op til påske, hvor daværende chefredaktør Per Westergård måtte til tasterne i et forsvar for tegnerens tolkning af en artikel om påskebryg. Og forsidetegningen af den daværende erhvervsminister i færd med at halshugge en iværksætter som illustration til artiklen: ‘Mimi Jakobsen ofrer iværksætterne’.
Den var lige over stregen også ifølge daværende chefredaktør Morsing, som indkaldte til skideballe, men bakkede op udadtil.
Den slags episoder husker og fremhæver Lars Refn gerne, for arbejdet skal gøre en forskel, der skal være en kant – og den skal helst overskrides en smule.
Han har altid ment, at han har en legitim, ja ligefrem medfødt ret til at gøre grin med ingeniører, fordi han kender og beundrer dem – temmelig indgående endda: »Jeg har været inde i en ingeniør«, som han selv formulerede det i bogen ‘Ind i Ingeniøren’. Både hans mor og far var kemiingeniører, hvilket så vidt vides var medvirkende til, at han som ung uprøvet bladtegner blev hyret til jobbet af førnævnte chefredaktør Morsing, som selv var kemiingeniør.
Ingeniørens enmandshær
Indsatsen på Ingeniøren er ikke gået upåagtet hen blandt hans fagfæller. I det digre trebindsværk om bladtegning i Danmark, ‘Til stregen’, som udkom i 2020, bliver Lars Refn kaldt Ingeniørens enmandshær og fremhævet for at have tilegnet sig en »faglig indsigt i det meget omfattende og krævende faglige univers, som ingeniørfaget dækker«, ligesom han »med sin underfundige streg elegant magter at navigere i ingeniørkunstens kringlede kroge.«
Alt i alt er det blevet til knap 25.000 vidt forskellige opgaver i bladets tjeneste fra illustrationer til artikler over logoer til satiretegninger og striber i avisen – før Lille Memo var der papegøjen Troubleshooter og før den føljetonen ‘Hvor er Glasnost?’ med den kække russiske kemiingeniør Boris Nitritsky.
Nu er det slut med alle (narre-)stregerne – i hvert fald officielt, for mon ikke han bliver bedt om at levere en tegning i ny og næ fra sit freelancekontor i privaten. Hvis ikke er der heldigvis masser at hente i hans bugnende arkiv, som foruden satire til tiden og langtidsholdbare tegninger også rummer et væsentligt stykke ingeniør- og danmarkshistorie fra de seneste 40 år. j
