Ingeniøren spørger: Hvad har I fået ud af Folkemødet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniøren spørger: Hvad har I fået ud af Folkemødet?

Insektspecialist Lars-Henrik Heckmann fortæller om sine ristede fårekyllinger på Folkemødet. Illustration: Mads Lorenzen

Folkemødet er slut. Over fire dage har videnskabsfolk, lobbyister, politikere og journalister væltet rundt i et virvar af korte oplæg.

Men er vi blevet klogere? Ingeniøren har spurgt en konsulent ved Teknologisk Institut, en institutdirektør ved DTU og formanden for Ansattes Råd hos ingeniørforeningen IDA, hvad de tager med hjem fra den politiske festival.

Får bekræftelse fra deltagere

Fødevarespecialist hos Teknologisk Institut Lars-Henrik Heckmann kom hovedsageligt til Folkemødet for at skabe fokus på sit eget område.


»Det var en kæmpe succes. Vi havde ti gange flere besøgende forbi vores event, end vi havde ved et lignende event sidste år,« siger Lars-Henrik Heckmann.

Han ser det som et signal om, at han og hans kolleger beskæftiger sig med noget vigtigt til daglig.

Læs også: Teknologer på Folkemødet: Vi networker midt i elitens fest

»Det giver en fed energi, som jeg helt klart vil tage mig med hjem.«

Får nye, professionelle kontakter

Lars-Henrik Heckmanns fortalte under sit event om forskningen i produktion af insekter og tang som alternativ til konventionelt kød. Samtidig kunne man smage fårekyllinger og spise melorme.

Her var det ikke kun nysgerrige lægmænd, der slog et smut forbi.

Læs også: Fakta eller fup - tjek din viden om de største klimasyndere

»Jeg har både udvekslet kort med en forsker fra VIA University College, der ville tilknytte nogle af sine studerende til vores insektprojekt. Og så har jeg snakket med formanden for de danske biavlere, der øjnede muligheden for at udnytte biernes larver til foder,« siger Lars-Henrik Heckmann.

Holdninger udfordres, og nye overvejelser opstår

Ud over at have udvidet sit netværk og deltaget i spændende diskussioner føler direktør for Institut for Matematik og Computer Science Rasmus Larsen, at han fået afprøvet sin faglighed.

»Jeg er blevet udfordret på mine egne holdninger. For eksempel deltog jeg i en debat om Femern Bælt, hvor der blev talt om projektets betydning for interessen i naturvidenskab og teknik,« fortæller Rasmus Larsen og fortsætter:

»Og jeg må indrømme, at jeg ikke havde overvejet, at så store infrastrukturbyggerier kan betyde en hel del for interessen for de fag.«

Derudover kom institutdirektøren under en paneldebat i Ingeniørforeningens telt på Folkemødet til at tænke på, hvor vigtig timing er, for at teknologi får succes.

For eksempel har Oculus med virtual reality-brillen ’Rift’ vist, hvor vigtigt det er, at den teknologiske udvikling kan levere den nødvendige teknologi, som matcher ens produkt, pointerer Rasmus Larsen.

»Det har været muligt for Oculus med nutidens grafikkort at udvikle en VR-brille, der er behagelig at se med, og som ikke giver søsyge. Det var ikke tilfældet for 10-15 år siden, hvor andre også arbejdede med konceptet.«

Foruden en teknologisk timing skal produktudviklere også ramme en efterspørgsel blandt forbrugerne, hvilket er svært at forudse.

»Man skal forsøge at matche teknologi med det marked, der er,« konkluderer han.

IDA oplever fokus på udfordringer på arbejdsmarked

For Ingeniørforeningen, IDA har Folkemødet især været med til at sætte fokus på to emner, som interesseorganisationen vægter højt.

Formand Ansattes Råd, Juliane Marie Neiiendam, fortæller, at udfordringer på arbejdsmarkedet har fået opmærksom fra både politikere og de besøgende på Folkemødet.

Læs også: 200 kilo tung gudinde bortvist fra Folkemødet: Mangler statiske beregninger

»Der har været nye typer beskæftigelse på dagsordenen til Folkemødet. Flere oplæg har fokuseret på, hvordan vi på arbejdsmarkedet håndterer iværksættere, som for eksempel har et fast arbejde ved siden af deres eget firma, og personer, der passer flere job samtidig,« uddyber hun.

En anden mærkesag for IDA har ligeledes været centrum for politisk fokus under Folkemødet.

Behovet for naturvidenskabelige medarbejdere er voksende, og foreningen mener, at det danske arbejdsmarked i 2025 vil mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige ansatte.

»Politikere har under Folkemødet slået fast, at vi bliver nødt til at gøre noget for virksomheder, der mangler ingeniører og naturvidenskabelig arbejdskraft. Regeringen har taget positivt imod at lave en teknologipagt til efteråret, der skal være med til at løse udfordringerne,« siger Juliane Marie Neiiendam.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten