Ingeniøren PLUS: Eksklusivt til vores kernelæsere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniøren PLUS: Eksklusivt til vores kernelæsere

Illustration: Mediehuset Ingeniøren

 

Trine Reitz Bjerregaard er ansvarshavende chefredaktør for Mediehuset Ingeniøren Illustration: BüroJantzen

Siden Ingeniøren i 1994 som det første medie i Danmark udkom på internettet, er udviklingen i web-journalistikken gået stærkt. Ikke bare udgives det meste journalistik i dag på nettet. Videojournalistik, interaktiv grafik og lyd er også med til at løfte historierne fra papiret og ud til et andet og rigere liv.

Det vil vi gerne have, at Ingeniørens faste abonnenter får glæde af. Som et forsøg erstatter vi derfor avisen i denne uge med et eksklusivt nyhedsbrev, hvor vi kan folde journalistikken ud med flere virkemidler, end vi kan på papiret.

Vi håber, du vil nyde den store webfortælling om udviklingen inden for autonom skibsfart. I artiklen ‘Goodbye sailor’ får du ikke bare en levende, skriftlig fortælling. Du får også video og en interaktiv grafik, der giver andre vinkler og indgange til historien.

Betalingsmur omkring avisens artikler

Den slags indhold vil vi gerne lave mere af, og derfor opretter vi nu et nyt lukket univers på vores website ing.dk under titlen Ingeniøren PLUS med eksklusiv adgang for IDA-medlemmer og andre betalende abonnenter.

Ingeniøren PLUS vil fremover indeholde størstedelen af historierne fra den ugentlige papiravis, således at gratister ikke længere har adgang til disse. Ligesom større baggrundsartikler og andre formater, vi har lagt ekstra mange kræfter i, vil høre til i PLUS-universet.

Artiklerne i Ingeniøren PLUS vil du kunne finde på ing.dk, hvor de vil være mærket med PLUS. Er du allerede logget ind som abonnent, kan du åbne disse artikler, som du plejer. Er du ikke logget ind eller har du endnu ikke oprettet en profil med dit IDA-medlemsnummer, kræver det lige, at du får det gjort, så systemet kan genkende dig som abonnent. Er du medlem af IDA, er du automatisk abonnent.

PLUS-universet bliver introduceret på ing.dk i næste uge. I denne uge får du dine eksklusive PLUS-artikler via vores særnyhedsbrev. Dette nyhedsbrev er det første af tre, du vil modtage i år i stedet for papiravisen – det næste udkommer i ugerne 42 og 51.

Vi kommer til at eksperimentere med indhold og former og inviterer til en evaluering undervejs. Vi håber, du synes om resultatet. Hvis du har kommentarer allerede nu, så skriv i kommentarfeltet under denne artikel.

Ny avis på vej

I næste uge får du din avis på helt normal vis – eller det vil sige næsten normal. Vi har nemlig brugt sommerpausen til at styrke indhold og design, så du får en frisk avis med flere nye overraskelser. Det kan du glæde dig til.

Indtil da ønsker vi dig rigtig god fornøjelse med historierne i særnyhedsbrevet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først