Ingeniøren lancerer nyt medie om affald og genanvendelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniøren lancerer nyt medie om affald og genanvendelse

Illustration: WasteTech

Affald og vores håndtering af det fylder stadigt mere på den miljø- og ressourcepolitiske dagsorden. Hvis vi vil nå i mål med den grønne omstilling, så kræver det andet og mere end energipolitiske tiltag – vi bliver også nødt til at ændre på den måde, vi forbruger og forholder os til ressourcer på.

Fremover vil du tre gange om ugen få de seneste nyheder, interviews og debathistorier fra affald- og ressourcesektoren leveret direkte til din indbakke. I dag udkommer det første nyhedsbrev nemlig fra WasteTech, som er det nyeste skud på stammen af fagligt og teknisk funderede nichemedier fra Ingeniøren, der retter sig mod professionelle.

»Vi vil skrive til dem, der håndterer det affald, vi producerer i vores hjem, men i høj grad også til de mange virksomheder og institutioner, der i dag står med udfordringen at optimere produktionen, så mængden af affald dels mindskes og dels kan genanvendes så vidt muligt,« siger chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard.

Læs også: Vand og offentlig digitalisering: Ingeniøren lancerer to nye medier samtidig

At Teknologiens Mediehus og Ingeniøren satser på netop dette område, skyldes, at vi både nationalt og internationalt ser en interesse for og bevægelse hen imod et bæredygtigt og cirkulært økonomisk kredsløb. Men overgangen til den cirkulære økonomi er ikke uden udfordringer, der skal løses, når der stilles nye krav til affaldsselskaber, private virksomheder, beslutningstagere og borgere.

Her vil WasteTech bidrage med fokus på løsninger, muligheder og konkrete erfaringer samt gode råd om alt fra implementering af genanvendelsesløsninger til nye samarbejder og partnerskaber.

»Vi vil være de professionelles foretrukne medie, når det handler om at få faglig inspiration om ny teknologi, potentielle samarbejder og innovative løsninger. Samtidig vil vi holde fagfolkene opdateret på de seneste rammevilkår og give plads til værdifuld erfaringsudveksling og sparring,« siger redaktør Simon Freiesleben, der tidligere har skrevet om miljø og energi for bl.a. Ingeniøren, GridTech og Berlingske.

Mediet kommer til at gå bag om de største og mest spændende affaldsprojekter i kommunerne samt hos de private virksomheder, og vi klæder dig på med den nyeste viden på området fra ind- og udland. Samtidig følger vi de aktuelle rammevilkår tæt – ikke mindst udrulningen af den nye nationale affaldsplan, der forventes vedtaget i 2020.

Læs med på WasteTech allerede nu. Interesserede kan tegne et prøveabonnement på PRO-medierne her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det, jeg arbejder med, rækker både ind i emneområderne for GridTech, (lidt) WaterTech og nu formentlig også WasteTech. Abonnementerne er dog - både hver for sig og især tilsammen og for énmandsvirksomheder - så dyre, at det også derfor er noget, jeg fravælger.

Uanset prisniveauet(!) finder jeg det aldeles uacceptabelt, at såvel journalister som andre forretningsdrivende - i os ingeniøres navn (uddannelsesretning) - skriver noget og herunder anbefalinger til evt. medlæsende politikere, som jeg kunne være uenig i, bag en ”mur”, som jeg skal betale mig igennem for at kunne læse med og kommentere/rette evt. generende misforståelser. Jeg har allerede tidligere kaldt det både gidseltagning og afpresning.

Det er i forvejen slemt nok i mine øjne, at Ingeniøren - ofte med tydelig adresse til vore politikere - bringer en lind strøm af stærkt "farvede" artikler om vedvarende energi. - Pro fluktuerende+lagring og con (især termisk elproducerende) bio-energi/biomasse, selvom det synes oplagt at kombinere tingene og da ikke mindst nu, hvor politikerne har sat nær urealistiske mål for så vidt angår både CO2-reduktion og VE-andel.

Det hører med i billedet, at hverken vindmøller eller solceller kan indrettes på at tage hånd om bl.a. lokalområdernes pt. dårligt energi- og næringsstofudnyttede men - i stedet vandmiljøbelastende og på andre måder forurenende organiske restprodukter (halm, biogasrestfibre og div. kommunale og industrielle restprodukter) og ej heller på produktion af biokoks for (ofte jordforbedrende og da selvforstærkende) deponering af kulstof i landmændenes dyrkningslag.

Men på Ing.dk kan jeg (som IDA-medlem) trods alt læse med og sige fra overfor ting, jeg måtte være uenig i, og på den måde har jeg til gengæld mulighed for at gøre opmærksom på bl.a. de ovennævnte mulige, men oversete synergier. Og - hvem ved - måske bliver redaktionen klogere hen ad vejen.

Jeg kunne gentage et par tidligere forslag, som jeg skønner ville give et (gensidigt) væsentligt sundere grundlag for at drive udvidet journalistisk business på os ingeniørers "kirketrappe", men lanceringen af WasteTech tyder på, at Ingeniørens redaktionen hellere ”løber linen” ud”.

  • 12
  • 2

Ja - det er en fejl strategi. Ser ofte fag artikler og emner i nyteknik.se og tu.no før de er i Ingeniøren. Altinget daekker politik og job annoncerer bedre. Undres over så hurtigt ingeniøren har tabt vaerdi.

  • 10
  • 0

Og hvad værre er, det afsporer debatterne.

For man fanger jo ikke altid i debatoversigten at det er en "plusdebat", så et indlæg fra en debattør man gerne vil læse, kan man ikke læse.

Og da det jo i stort omfang er debatterne der er det mest informative er det jo en skam.

  • 8
  • 0

Re. "Og da det jo i stort omfang er debatterne der er det mest informative er det jo en skam. "

Meget rigtigt - mange med special fagviden er gode til at bidrag til debatterne. Også gode fag links ses ofte.

  • 7
  • 0

Kære debattører

Det er ikke den helt store overraskelse for mig, at I er nogen, der reagerer på, at vi tager betaling for journalistikken på vores nye medie WasteTech. Det ville da være rart, hvis alt var gratis! Men sådan er verden ikke, og da slet ikke medieverdenen i dag. Skal vi have mere grundig journalistik på det tekniske område, så er der ikke andre veje end at betale for det.

Hverken journalister, redigerende, fotografer, grafikere eller researchere arbejder gratis, ligesom det ikke er gratis at udvikle og vedligeholde medieplatforme. Det koster, og der er ikke så mange andre til at betale, end brugerne. I internettets tidlige dage kunne danske medier til dels få web-journalistikken dækket af papir-abonnenterne og bannerannoncerne. Men den virkelighed er langt væk i dag, hvor papirlæsningen er i tilbagegang og annoncørerne i vidt omfang er gået til de store techgiganter med deres annoncebudgetter.

At man skal betale for journalistikken, er der faktisk ikke så meget nyt i. Dengang medierne primært udkom på tryk måtte man som læser også vælge, hvilke medier, man ville læse og betale for, for at følge med i - både den journalistiske dækning og debatten. Det er ikke en menneskeret at læse gratis med i alt, hvad alle medier skriver - heller ikke selvom der måtte være relevante holdninger, man er enig eller uenig i og gerne vil kunne læse og kommentere på. At kalde det for afpresning og gidseltagning, at medier - som alle andre forretninger - kræver betaling for deres produkter, synes jeg ikke er seriøst.

Vi bringer fortsat meget og stærk teknologijournalistik i avisen Ingeniøren og på ing.dk, som IDA-medlemmer har fri adgang til via deres medlemsskab af IDA. Vi har gjort det ekstra nemt at ved, at man kan logge sig direkte ind gennem sin IDA-profil. Prøv her: https://auth.tekhus.dk/login
Til gengæld har vi lukket en del af denne journalistik bag plusmuren, så den ikke længere kan tilgås af gratister. Igen fordi vi ikke kan overleve som medie, hvis vi giver vores produkter væk. Ligesom man altid har måtte købe abonnement på avisen Ingeniøren, hvis man ikke får det via IDA-medlemsskab, må man i dag købe abonnement på ing.dk, hvis man vil læse med.

Nu har vi så oprettet nogle nye journalistiske ben målrettet professionelle inden for afgrænsede brancher, hvor vi kan se et behov for uafhængig journalistik til at beskrive den teknologiudvikling, der foregår i rivende hast og påvirker brancherne, branchefolkenes konkrete arbejde og samarbejdet på tværs inden for de enkelte brancher. Da der desværre ikke står nogen i kulissen med en pengesæk, er vores forretningsmodel her abonnementsbetaling. Vi tror på, at de brancheprofessionelle og deres virksomheder kan se en værdi i at få adgang til disse medier.

At vi får nye produkter på hylderne betyder imidlertid ikke, at de gamle produkter tages ud af sortimentet. Det der kan risikere at ske - og som vi satser på sker - er, at de gamle produkter bliver endnu bedre, fordi vi får flere dygtige journalistiske ressourcer i mediehuset, der løfter det generelle vidensniveau.

Der bliver nævnt her i debatten, at det kan blive en dyr omgang, hvis man skal abonnere på flere af vores pro-medier, fordi flere af dem er relevante for virksomheden - det er selvfølgelig forståeligt for mindre virksomheder. Her vil jeg opfordre til at kontakte vores salgsteam og få en snak om muligheden for en rabatteret pakke. Skriv til pro@ing.dk eller ring på tlf: 5190 4967.
Alle kan iøvrigt tegne gratis prøveabonnement for at se, om vores pro-medier har værdi for dem. Det bestilles her https://pro.ing.dk/bestil

Jeg håber, at ovenstående giver jer lidt bedre forståelse for vores abonnementsmodel. Som sagt, journalistik er ikke gratis og slet ikke grundig journalistik. Til gengæld er den væsentlig for at sikre et oplyst samfund med vidende borgere. Derfor er min opfordring til jer at følge med i de medier, I synes er relevante for jer - også selv om man igen skal betale for det. De fleste abonnementer koster faktisk ikke meget mere om måneden end en biograftur.

Med venlig hilsen Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

  • 2
  • 5

(Jeg mener allerede at have uploadet næsten det samme som det følgende, men det synes forsvundet?).

@ Peter Kyllesbeck

Tidligere (for GridTech) oplevede jeg samme problem, men denne gang fandt jeg forholdsvis let priserne på https://pro.ing.dk/priser-og-abonnementsvi...

Både nu og da jeg først fandt prisen (i torsdags) er/var laveste pris pr medie (for op til 5 brugere) kr 10595, pr år, medens man i går (eller måske er/var det på en anden side?) kunne købe adgang for en enkelt bruger for godt kr 4000.

Men, som det vil fremgår af mit følgende indlæg, er prisniveauet ikke det primære for mig. Jeg bliver næsten lige så sur, hvis nogle lidt for smarte forretningsdrivende forsøger at "slå mig" for f.eks. bare en sølle hund.

  • 4
  • 0

Kære Trine Reitz Bjerregaard

Bl.a. med ordene "Uanset prisniveauet(!)..." (inkl. udråbstegnet) - har jeg forsøgt at gøre det vanskeligt for dig at svare udenom det, jeg først skrev, og det gør du så alligevel. Du indsætter os alle i en rolle som uforstående gratister, der burde sætte pris på mest muligt af det, du udbyder, selvom - i hvert fald jeg selv - snarere ser grund til at være bekymret for indholdet og de mulige negative konsekvenser på mit arbejdsområde.

Du og alle andre erhvervsdrivende må - for min skyld - skrive, hvad og så meget I vil, på betalings-krævende sites, men hvis I gør det i et regi, der er egnet til at bibringe bl.a. politikerne og andre beslutningstagere den opfattelse, at I har os danske ingeniører "i ryggen", er der nok også en hel del andre ingeniører end jeg, der - som minimum - vil forudsætte en fri adgang til at følge og kommentere på især - evt. for dem generende - fejl, mangler, misforståelser o.l. Ellers har det - uanset prisniveauet! - karakter af afpresning og gidseltagning.

Du kalder mit ovenstående ordvalg useriøst, selvom lignende kulørte og negative ord ofte indgår i jeres overskrifter i relation til især bioenergi og herunder især (desværre ofte ikke nærmere defineret) biomasse og bio-kraftvarme.

I stedet for Ing\xxxTech kunne i f.eks. kalde betalingssiderne Journalist\xxxTech for således i stedet at tage danske journalister til indtægt, hvilket dog nok også ville give anledning til protester, hvis I havde for vane at hænge en væsentlig andel af journalisternes arbejdsområder og/eller deres kunder til tørre, for i stedet at promovere noget konkurrerende, - idet I ihærdigt søgte at vejlede vore politikere tilsvarende.

På Ing\GridTech, der foregiver at dække alt VE og de tre "grids" (el, fjernvarme og naturgas), er hverken biologisk eller termisk bioenergi blandt de hele 20 emner, der nederst på siden https://pro.ing.dk/gridtech/om-gridtech ses i menuen over emner, Ing\GridTech især skriver om. Uanset hvad man måtte mene om bioenergi, taler vi om det pt. markant største VE-bidrag, og der er meget langt igen til 100 % og forsyningsikker VE. Så hvorfor ingen primær interesse for et stort bidrag, der - ved videreudvikling/effektivisering (inkl. øget "elektrificering"!) - kunne yde et endnu bedre bidrag? Er det reelt ikke VE, der er GridTechs primære ærinde, men snarere (bevidst/ubevidst?) at hjælpe de "fluktuerende aktører" af med noget konkurrerende, der begrænser deres salgspotentiale?

Selv nu, hvor vore politikere har sat nær urealistisk høje mål i retning af hurtigt voksende CO2-reduktion og VE-andel, "må" VE - af en eller anden for mig vanskeligt forståelig årsag - typisk kun være fluktuerende/brændselsfri og andre VE-løsninger er typisk kun interessante, hvis de kan aftage/lagre noget ellers overskydende produktion fra en voldsom/unødvendig stor og derfor - især marginalt set - meget ineffektivt udnyttelig fluktuerende kapacitet.

Hvis du eller andre skulle ønske nogle flere konkrete eksempler på ting, jeg ikke er fornøjet med, og derfor nødigt "ser" skrevet bag en betalingsmur, har i meget længe kunnet læse nogle af mine mange debatindlæg under artiklerne her på Ing.dk. (Min ofte ledsagende promovering af brændselsfleksibel og aske+biokoks-recirkulerende forkoblet forgasning er i denne forbindelse ikke det vigtige).

Vær også gerne opmærksom på, at andre kan have andre ”ømme tæer” end lige – som for mit vedkommende især – termisk og el-producerende bioenergi, som de ikke ønsker ”misrøgtet” af større ”journalistmuskler” bag jeres betalingsmure.

  • 10
  • 0

Re : "hvis I gør det i et regi, der er egnet til at bibringe bl.a. politikerne og andre beslutningstagere den opfattelse, at I har os danske ingeniører "i ryggen", er der nok også en hel del andre ingeniører end jeg, der - som minimum - vil forudsætte en fri adgang til at følge og kommentere på især - evt. for dem generende - fejl, mangler, misforståelser .. ... " Jo - du har ret, man kan ofte føle at ING prøver at saette et" farvet fokus " - og maengden af graver artikler om magteliten er også minimal ( måske - TRM som har vaeret I berettiget fokus)

  • 4
  • 0

Var der ikke en IDA ekspert, der var til en fag sektor konference i udlandet og viden fra den konference kom kun på et af de såkaldte "PRO medier" - tja - hvordan IDA acceptere det.... Undres.

  • 5
  • 0

Det er nu ca. tre dage siden jeg uddybede, hvorfor jeg mener, at forretningsgrundlaget for Ingeniørens nye "promedier" er uholdbart, idet disse kan opleves som både gidseltagning og afpresning af os ingeniører og herunder ikke mindst medlemmer af IDA. Da der endnu ikke er noget, der tyder på, at redaktionen har forstået problemet, kommer her et forslag (- idet meningen med både den 180 graders "drejning af kanonen" og eventuelle overdrivelser naturligvis er at fremme forståelsen):

Skulle der mon være nogen business-mindede ingeniører, der er friske på, at vi laver et dyrt betalings-site henvendt til kun særligt professionelle journalister - f.eks. kaldet "ProJournalisten.dk" -, hvor vi løbende hænger en passende mindre del af danske journalisters og deres kunders arbejdsområder til tørre for mere ukritisk at promovere en anden del?

Vi har jo godt nok ikke så meget forstand på journalistik som journalisterne, men det er ikke kun en ulempe, fordi det primære er, at journalister, der føler sig trådt over tæerne, vil være nødt til at købe adgang for at kunne følge og kommenterer/rette vore opfattelser/misforståelser, og at en stor del af resten, - der er beskæftiget på områder, der bliver fremmet (inkl. mindre konkurrenceudsatte), hvis beslutningstagerne følger vore skæve anbefalinger, måske bliver så begejstrede, at de også køber adgang og derudover måske endda nogle annoncer, for også således at fremme en ønskelig udvikling ved at holde betalingssitet på rette spor og med store ”muskler”. Måske er der endda nogle medie-politikere, der køber adgang for skatteborgernes penge, fordi de må tro, at vi har både de ypperligste og mest professionelle journalistiske eksperter og deres organisation i ryggen (selvom det - jo nok trods alt - er de færreste, der køber adgang?).

Et muligt problem er, at det kan blive svært at finde skrivende medarbejdere, der er villige til at skrive skævt og kulørt nok, fordi det er i strid med manges overbevisning, eller måske har de hørt, at journalisterne lærer, at man i stedet bør forholde sig passende neutral og kildekritisk til det hele? Problemet kan dog løses, ved at lade en særligt forretningsorienteret og passende højere lønnet redaktion: a) ansætte medarbejdere med det rette syn på tingene og/eller en passende holdningsmæssig fleksibilitet, b) bede de skrivende om forbedringer og ellers sortere de værste artikler fra, c) lade nogle af de skrivende ”rotere” områdemæssigt, så deres opnåede ekspertise bliver et mindre problem, d) hægte nogle skævt vinklende og/eller kulørte overskrifter på også eventuelt ellers lidt for neutrale/kedelige artikler, og e) flage de bedste af disse overskrifter - igen og igen – ved at indskyde dem som mere eller mindre relevante links i senere artikler, -idet mange læsere vil tro, at hvis der stadig er røg, så har der nok også været en brand.

Det skal jo nok lige løbes i gang, ved at lade meget af det skrevne være frit/billigt tilgængeligt i en periode, hvor sindene indledende bringes passende i kog, men betalingsnettet kan så strammes hen ad vejen, for således at opnå et positivt cash-flow.

Det kan da umuligt blive for smart, eller kan det?

Skulle et mindretal af mindre professionelle journalister, der føler sig generet af vores skæve og kulørte tilgang til tingene på deres arbejdsområde, alligevel protestere over, at vi foregiver at have både landets ypperligste og mest professionelle journalister og deres organisation ”i ryggen”, beskylder vi dem for at ville være gratister og belærer dem om, hvor dyrt det er at drive sådan et særligt dybtgående og samfundsbærende medie, idet vi omregner udgiften til biografture. Eller vi kan bare lade som om, at vi synes, at kritikken er aldeles useriøs og satse på, at den dør ud, hvis vi undlader at svare.

Da jeg både har forståelse for behovet for økonomisk overlevelse og faktisk gerne ser, at det ender godt for "mit gode gamle" Ingeniøren, har jeg – som tidligere nævnt - et par forslag til et knapt så smart, men måske alligevel økonomisk bæredygtigt forretningsgrundlag, men alt har jo nok været overvejet(?)

  • 6
  • 0

Jeg spekulerer på hvor mange emner der bliver tilbage til os almindelige abonnenter?
Der kan selvfølgelig være en ide med fora for fagfolk, selvom de fleste fag har deres egne fagblade, så der ligger en vis kannibalisme i det.
Det andet apekt er, at vi der ikke vil abonnere ofte er brugere af det fagfolkene lancerer, men de kommentarer slipper de så for at tage stilling til.
Hvad har overvejelserne været i redaktionen?

  • 3
  • 0

Bare sådan af nysgerrighed, kunne det være interessant at vide, i hvor stor udstrækning "plusvalget" har bidraget, positivt til ingeniørens økonomi!?

"Det er noget, alle mediehuse er smerteligt bekendt med, efterhånden som printmedierne får stadig sværere ved at få forretningen til at køre rundt. Bannerannoncering kan ingen leve af i et lille sprogområde som Danmark, og derfor møder vi betalingsmure overalt, hvor der produceres uafhængigt kvalitetsindhold. Nu også hos ing.dk, hvor vi ønsker at fortsætte som et uafhængigt økonomisk bæredygtigt teknologimedie"
https://ing.dk/blog/ingenioeren-faar-plus-...

  • 3
  • 0

Bare sådan af nysgerrighed, kunne det være interessant at vide, i hvor stor udstrækning "plusvalget" har bidraget, positivt til ingeniørens økonomi!?

Det "morsomme" er at Teknologiens Mediehus har inden for ganske få procent haft præcis samme bruttofortjeneste siden 2014 - desværre er indtægtssiden ikke offentlig tilgængelig, men mon ikke hovedparten af pengestrømmen kommer fra Ingeniørforeningen?

En anden morsom ting er at nettooverskuddet har været jævnt faldende, sikkert som resultat af at der bliver gnavet flere ben ^^^^^ personaleomkostningerne er steget.

  • 4
  • 0

personaleomkostningerne er steget.

Ses dét på kvaliteten af Plus-artiklerne, som jeg jo ikke har adgang til?
Som nævnt:
"I starten ligger muren kun om vores mest gennemarbejdede historier, som journalisterne har brugt lang tid og mange kræfter på."
Har de så det?
Er det pengene værd?

Jeg mener, artiklerne
https://ing.dk/artikel/groen-el-flydende-b...

https://ing.dk/artikel/omstridt-aarhus-for...

https://ing.dk/artikel/landmaaler-aarhus-u...

Eller, måske især:
https://ing.dk/node/229859
"Efter 42 år: Voyager 2 har nået det interstellare rum"
Dét lyder godtnok som noget der er eksklusivt ing.dk.
[sarcasm off]

  • 4
  • 0

Rigtigt - der er mange kopi artikler i ING.

. Men kun sjaeldent kritik af dtu - var det ikke en dtu model der sagde 11.000 biler ved en ny bro og der kom 2.800.... Og var der ikke et vind fenomen som viser at dtu vind viden er forkert... Og et skib som var ensidigt optimeret til fordel for.. .. Tja.

Er dtu ved at samle alle svaghederne til en kort periode, hvor de håber politikerne ikke ser det?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten