Ingeniøren fandt fejl i pesticid-opgørelse: Ingen tør garantere kvaliteten

Birger Jensen (V), formand for udvalget for teknik, miljø og klima i Svendborg Kommune, fik sig noget af en overraskelse, da Ingeniøren ringede og fortalte ham om gentagne overskridelser af grænseværdien for pesticider i drikkevandet på et af kommunens egne vandværker på Tåsinge.

12 gange skulle vandværket i løbet af de seneste fem år ifølge en opgørelse fra Geus have sendt for høje koncentrationer af nedbrydningsproduktet BAM ud i borgernes vandværker. Dermed stod Landet Vandværk til at være den værste synder med at pumpe pesticider ud i vandhanerne.

Læs også: 87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

Det havde Birger Jensen aldrig hørt om, og det tog ham kun kort tid at udrede miseren: Der er ganske enkelt tale om en fejl i den database, som Geus har trukket data til sin opgørelse fra. Vandet på Tåsinge er rent, og det bør det også være, da det bliver renset med aktivt kul for at fjerne bl.a. pesticidrester.

Kommunen er ganske vist selv ansvarlig for, at data er korrekt opført i Jupiter-databasen, som Geus driver. Men Svendborg Kommune er langt fra ene om at begå fejl.

»Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra brancheforeningen Danva. Han har selv fundet mange fejl i databasen.

»Vi har været utilfredse med Jupiter på mange punkter, men det er klart det bedste værktøj, vi har,« tilføjer han og opfordrer kommuner og vandværker til at tjekke indberetning af data.

Statsgeolog Claus Kjøller fremhæver, at Geus blot driver Jupiter-databasen, men ikke er ansvarlig for at kontrollere kvaliteten af dens 12 millioner analyser af både grundvand og vandværkernes vand. Denne kvalitetskontrol er de indberettende kommuners ansvar.

Fejl i ukendt omfang

Derfor kender han heller ikke omfanget af fejl i databasen:

»Vi får ikke tildelt ressourcer til at gennemføre et kvalitetstjek af de indberettede data, men generelt mener vi godt, at vi kan bruge de data, der ligger i Jupiter-databasen. Ellers var der ikke nogen mening med at have den,« siger han.

Han påpeger, at det ikke er Geus' opgave at kontrollere indberetninger, heller ikke når de bliver benyttet i en opgørelse til Folketinget. I stedet blev opgørelsen tjekket af en kemiker for at fange åbenlyse fejl, hvilket også fjernede et par unøjagtigheder, men altså ikke de forkerte data fra Tåsinge.

»En fin opgørelse«

Alligevel mener Claus Vangsgaard fra Danva, at den opgørelse, som Geus har udarbejdet over pesticider i drikkevandet, kan benyttes. Opgørelsen fastslår, at danske vandværker i 87 tilfælde har sendt pesticider over grænseværdierne ud til borgerne siden 2012, og her har Ingeniøren fratrukket de 12 forkerte tilfælde fra Tåsinge.

»Det er en fin opgørelse med det videnniveau, vi har på nuværende tidspunkt,« siger Claus Vangsgaard.

Geolog Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening har tidligere arbejdet med Jupiter-databasen hos netop Geus. Også han er skeptisk over for kvaliteten af data om vandværkernes analyser, men han vurderer ligeledes, at opgørelsen af pesticider i drikkevand overordnet giver et retvisende billede.

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Opgørelsen fastslår, at danske vandværker i 87 tilfælde har sendt pesticider over grænseværdierne ud til borgerne siden 2012, og her har Ingeniøren fratrukket de 12 forkerte tilfælde fra Tåsinge".

Det her er jo rablende tåbeligt - det er svært at se hvorfor disse tal fra database-rodebunken skulle være korrekte - selv ikke efter at Ingeniøren har ageret barnepige for GEUS (eller hvem der har ansvaret nu når GEUS ikke vil stå inde for denne såkaldte database-rodebunke (misinformationsbase?)) og Ingeniøren har fratrukket 12 fejlindberetningeri opgørelsen ...

Problemet er jo at disse 87 tilfælde ikke drejer sig om at PESTICIDER er sendt ud i drikkevandet (som man i herværende artikel påstår) for der er ikke tale om pesticider, men f.eks. om stoffet BAM, som ikke er et pesticid. BAM-forureningen stammer især fra vandværkernes egen forurening af vandværksgrundene. AMPA er også med, men AMPA er heller ikke et pesticid, men et naturstof som sammen med tætbeslægtede stoffer (som også kan nedbrydes til AMPA) også er brugt eller bruges i enorme mængder - bl.a. i de fineste typer af miljøvenligt vaskemidler (f.eks. Änglamark opvasketabs) og AMPA bruges/blev brugt i f.eks. i de laboratorier som for lang tid siden "påviste" AMPA i københavnernes drikkevand (men der fandt man ud af at AMPA stammede fra det opvaskemidlet som man brugte i analyselaboratoriet som lavede fejl-analyserne).

Man har overhovedet ikke belæg for at påstå at AMPA skulle stamme fra glyphosat eller Roundup. Tværtimod viser fejlene lavet i Miljøstyrelsens undersøgelser jo at det påviste AMPA f.eks. kan komme opvaskemidler.

Og hvorfor er AMPA-"forureningen" egentlig uproblematisk hvis AMPA ikke stammer fra glyphosat, men problematisk hvis det stammer fra glyphosat? Der er jo tale om at disse myndigheder og organisationer ligger under for gammeldags overtro. Det er trods alt det samme stof uanset om det kommer fra vaskepulver, naturlige kilder eller glyphosat, men hvorfor er det kun "farligt" /"uønsket" hvis AMPA er et nedbrydningsprodukt fra glyphosat/Roundup?

Personligt er jeg dog ikke en gang overbevist om at analyserne er korrekt udført. Miljøstyrelsen er jo kendt/berygtet for at acceptere fejl på fejl (og for at viderebringe fejlagtige data) indenfor netop dette felt.

Det bliver spændende om medierne der har rapporteret om denne sag nu vil bruge lidt energi på at jagte de inkompetente folk på ledelse- forsker-niveau, der står bag denne misinformations-/ "fake news" -kampagne og om der kommer en beklagelse fra de involverede medier af at man har viderebragt "fake news" ...

Det er åbenbart den slags "fake news" GEUS giver videre til Folketinget, som så bevilger flere penge til flere analyser, undersøgelser og forskningsprojekter. På mig virker det hele næsten gennem-korrupt og måske kriminelt, men man kan selvfølgelig undskylde sig med at man er totalt inkompetente og derfor ikke kan gøre for at man har misinformeret offentligheden og Folketinget ... Er man fagligt inkompetente burde man jo nok ikke levere data og informationer til Folketinget, som bruger disse data til at lovgive ud fra. Noget tyder på at der er behov for en kritisk evaluering af den faglige kompetence hos de ansvarlige. Det er jo nok de færreste borger i Danmark, der kan acceptere at personer og institutioner der modtager finansiering fra Staten er så inkompetente eller misinformerer Folketing og offentligheden.

Det er interessant at Claus Vangsgaard fra Danva og Geolog Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening tilsyneladende ud fra afsnits-overskriften at dømme mener at det er"En fin opgørelse"... Man diskvalificerer jo både Danva og Danmarks Naturfredningsforening når man kommer med sådanne udtalelser. Vil nogen ved deres fulde fem mon tro på det der kommer fra Danva og Danmarks Naturfredningsforening fremover? Hvem ønsker at være medlem af organisationer som Danva og Danmarks Naturfredningsforening der misinformerer deres egne medlemmer og offentligheden? Hvor er den kritiske journalistik? Stram op!

  • 5
  • 2

Dit indlæg indeholder to tilsyneladende oplagte misforståelser:

  1. Jeg ved ikke hvem der siger at naturligt AMPA er mindre farligt en Glyphosat-afledt AMPA. Men: AMPA fra laboratorie-fejl er oplagt ufarligt for dem der ikke drikker af laboratoriets forurenede reagensglas. Derudover er der spørgsmålet om mængden af AMPA i drikkevandet bruges som indikation på mængden af andre Glyphosat-derivater (som ikke måles direkte, men blot antages at stå i et bestemt brøkforhold til AMPA), dette svarende til hvordan en enkelt bakterietype i de samme undersøgelser bruges som indikation på andre og værre bakterier uden at man reelt kontrollerer om disse er tilstede eller ej.

  2. GEUS (tidligere Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser) var aldrig tænkt som specialister i vandforurening. Deres hovedkompetence som skatteydere og andre betaler for ligger på andre vigtige områder, og de er så ved et historisk tilfælde blevet pålagt at passe databasen med drikkevandsprøver. GEUS har nogle forskningsaktiviteter indenfor området, igen nok mere i mangel af bedre steder at lægge opgaven. GEUS hovedområde er at studere naturlige forhold i undergrunden, og i den sammenhæng udveksle information med professionelle virksomheder (f.eks. bygherrerådgivere og olie-borefirmaer), som har en væsentlig egeninteresse i at data er rigtige. Vanddatabasen er derimod bygget på indberetninger fra økonomisk trængte vandværker som modvilligt indberetter laboratorieprøver som de er blevet pålagt at lave mod egen interesse og med firkantede regler som tilskynder til overfladiskhed i hele processen.

Om vandområdet i Danmark generelt kan siges: Det meste af omsætningen på de danske vandværker går til skatteopkrævninger ("grønne afgifter"), betaling til kloakvæsenet (som bruger vandforbruget som omtrentlig måleenhed for spildevandsproduktion) og teknisk vedligehold af nedgravede vandrør. Derudover er der tale om hvile-i-sig-selv firmaer ejet direkte eller indirekte af kunderne. De politisk fastsatte krav til kvalitet og renlighed er ofte bygget på papir-tanker, såsom krav om at erfarne vandværksfrivillige skal på dyre hygiejnekurser, eller at grænseværdierne for alle hidtil ikke-fundne stoffer sættes til målenøjagtigheden det år hvor de indskrives i reglerne (et bedre valg kunne være en fast brøkdel af LD50, dog mindst en lavere brøkdel af et tilsvarende ulempetal, fra dyreforsøg medmindre bedre tal kendes fra mennesker).

  • 3
  • 0

Jakob Bøhm

Jeg ved ikke hvem der siger at naturligt AMPA er mindre farligt en Glyphosat-afledt AMPA. Men: AMPA fra laboratorie-fejl er oplagt ufarligt for dem der ikke drikker af laboratoriets forurenede reagensglas.

Det er jo miljømyndigheder, journalister, politikere og miljøorganisationer der har den holdning og dermed er overtroiske. Det ligger jo i at man udsender pressemeddelelser og laver forsideartikler i aviserne (inkl. Ingeniøren) når man som følge af fejl i analyselaboratoriet tror at man har påvist et pesticidnedbrydningsprodukt som f.eks. AMPA. Når man så finder ud at forureningen med AMPA stammer fra et opvaskemiddel bliver man beroliget (!) - men det er jo det samme stof. Hvis man mener at AMPA er et stof vi skal undgå at komme i kontakt med eller som ikke må komme ud i vandmiljøet /grundvandet er det jo meget meget mere skræmmende at det bruges i vaskepulver mv. for lige præcist den fejl man lavede (AMPA fra opvaskemidlet sad tilbage på de vaskede 'reagensglas' og blev genopløst under analyseprocessen) viser jo at AMPA bliver siddende på glas, tallerkner og bestik (hvorfra det igen frigøres når vi bruger tingene) og dermed bliver vi jo udsat for meget store mængder af AMPA fra den kilde. Når man køber et miljømærket og allergimærket opvaskemiddel som f.eks. Änglamark forventer man jo nok heller ikke at man derved udsætter sig for store mængder at det stof hvis fejlpåviste "tilstedeværelse" i drikkevandet i København opskræmte befolkningen og var baggrunden for at pesticidovervågningsplanen blev iværksat.

Det er nok også de færreste der forventer at man lige præcist i top-miljømærker som Änglamark bruger/brugte et kemisk stof som AMPA og/eller andre fosfonater. Man skriver så at det er fosfatfrit (fosfat er et essentielt næringsstof og helt ugiftig), men fosfonater nedbrydes jo til fosfor/fosfat, så det er jo bare en form for bedrageri/manipulation at kalde det fosfatfrit. Det er i hvert fald slet ikke det almindelige forbrugere, og specielt miljøbevidste forbrugere, forstår ved miljøvenligt eller "fosfatfrit".

Tilstedeværelse af AMPA i ekstremt lave koncentrationer i grundvandet kan føre til lukning af boringer - man lukker altså boringer på grund af tilstedeværelse af et stof som man åbenbart i forbindelse med vaskemidler betragter som et miljøvenligt stof - endda et stof man erstatter et ufarligt naturstof som fosfat med. Der er ingen tvivl om at AMPA er et ufarligt stof og at det der er bindegalt er at man lukker boringer når AMPA så optræder i grundvandet (hvor den mest oplagte kilde er naturlige kilder eller fosfonatholdigt vaskepulver mv.). Hvis man ikke er overtroisk og blot interesseret i at nedsætte befolkningens eksponering overfor AMPA ville man jo overvåge brugen af vaskemidler hvori der bruges fosfonater som f.eks. AMPA og man ville tjekke hvor meget der bliver udledt til vandmiljøet/badevandet via rensningsanlæg mv. Er rester fra brug af vaskemidler i børnenes svømmehal og hvor meget bliver børn der bader i nærheden af rensningsanlæg udsat for, er der AMPA- og fosfonat-rester i vaskede genbrugsglasflasker osv. osv.

I det hele taget ville man jo, i stedet for at bruge milliarder på overvågning af drikkevand for helt ufarlige pesticider (og lukke boringer), bruge pengene på at overvåge og nedbringe af befolkningens eksponering af ekstremt farlige stoffer som f.eks. arsen i drikkevand, PCB, dioxin, diesel- og sodpartikler/-stoffer og mykotoksiner (optræder især i økologiske produkter) hvis man var rationelt tænkende og ikke blot optræder som om man lever i den mørke middelalder og jagter hekse og trolde. Nu handler overtroen ikke om hekse og trolde, men om nye skrækhistorier om pesticider og så drager man rundt og jagter pesticider - og ødsler samfundets ressourcer bort i stedet for at bruge dem der hvor man kunne redde 1000vis af danskere fra at bliver syge og dø af kræft mv.

  • 2
  • 3

Jakob Bøhm

et bedre valg kunne være en fast brøkdel af LD50, dog mindst en lavere brøkdel af et tilsvarende ulempetal, fra dyreforsøg medmindre bedre tal kendes fra mennesker

Det du her foreslår ville være det eneste fornuftige, men det vil jo betyde at man vil fokusere på helt andre stoffer end de ufarlige stoffer man i dag analyserer for. Og det vil så betyde at man kan hindre at 100vis af danskere bliver syge af kræft eller dør af kræft som følge af at de bliver udsat for f.eks. arsen i drikkevandet. Jeg håber du kan påvirke systemet !

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten