Ingeniøren bygger om: Nyt login på vores sites
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingeniøren bygger om: Nyt login på vores sites

Illustration: TM Grafik

I de seneste måneder, mens du har læst nyheder på ing.dk, har vores udviklingsafdeling været i gang med at bygge om i maskinrummet.
Som alle andre mediehuse er vi optagede af at kunne give relevant indhold til vores brugere, og for at kunne det, skal vi bruge data.
På Ingeniøren og Version2 har vi nogle af landets mest skarpe og teknisk kyndige læsere. I stiller kritiske spørgsmål og forlanger det samme af os, og det sætter vi pris på.
Derfor har vi brugt mange kræfter på at overveje, hvordan vi kan arbejde med jeres data på en ordentlig måde.

Total åbenhed

Vi mener, vi kan lave en model, der er både etisk, teknisk og forretningsmæssigt i orden ved at være helt åbne om de data vi har om jer, hvilke data vi gerne vil have fra jer, og hvilken forbedret brugeroplevelse I får ud af at dele den med os.
Det er det, vi tager første skridt i retning af i dag, hvor vi har samlet brugerprofilerne på Ing, Version2 og Jobfinder, så man som bruger kan bruge samme login på alle sites, og siderne husker, at man er logget ind.

Magt over egne data

Som med alle større ombygninger, tager vores projekt tid. Processen vil strække sig over det kommende år, hvor vi løbende udvider brugerprofilen, og hvor vi vil tilbyde personaliseret indhold, i første omgang i form af et nyhedsbrev.
Målet er, at vores brugerprofil kommer til at indeholde de data om dig, som du vælger at dele. Dataen hjælper os med at præsentere dig for indhold, som passer til dine interesser og jobtilbud, som passer til dine kompetencer og karriereønsker.
Hele vejen igennem får du mulighed for at se, tilføje og redigere data, vi har om dig. Du kan slette datapunkter fra de forskellige felter i profilen, og du kan selv vælge at slå personalisering af indhold og jobannoncering til og fra.
Åbenheden omkring data er vigtig, for det er fundamentet for tilliden mellem os som mediehus og dig som bruger. Derfor stiler vi efter at blive det mest transparente mediehus i Danmark.
Hvis du gerne vil vide mere om projektet og de tekniske detaljer, kan du læse vores blog-indlæg.

Nemmere login for IDA-medlemmer

Medlemmer af IDA vil også opleve, at de fra i dag har fået en ny mulighed for at logge ind på ing.dk.
Ved at vælge “Fortsæt med IDA” på loginsiden, kan man logge ind på ing.dk uden at skulle huske brugernavn og kodeord til en ing.dk profil.
Selv hvis du foretrækker at logge ind med din ing.dk-profil, anbefaler vi, at du forbinder din konto med IDA, hvis du er medlem. På den måde kan vi nemlig tjekke din medlemsstatus og give dig adgang til PLUS-artikler og e-avisen, som er en del af dit medlemskab.
Det er en væsentligt forbedret brugeroplevelse i forhold til tidligere, hvor det ikke var særligt nemt og brugervenligt for IDA-medlemmer at aktivere sin PLUS-adgang.

Vi håber, at du bliver glad for din nye profil. Hvis du har brug for hjælp, kan du skrive til support@ing.dk. Og hvis du har kommentarer, må du meget gerne skrive dem i kommentarsporet under artiklen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten