Ingeniør vil lave verdens første lavabro

Illustration: U.S. Geological Survey

I marts måned opstod et vulkanudbrud nær Reykjavik, som på sigt kan risikere at ødelægge en vigtig vejforbindelse, da udbruddet står til at fortsætte i op mod flere årtier, skriver Tekniske Ukeblad.

For at løse problemet, foreslår ingeniør og direktør for rådgivningsfirmaet Linudans Magnús Rannver Rafnsson, at man bygger en bro over vejforbindelsen Suðurstrandarvegur, der ligger i nærheden af Fagradallsfjall-vulkanen, som gik i udbrud den 19. marts 2020 efter 6000 år i dvale.

Ifølge Rafnsson vil det være en skam, hvis ikke man forsøger at gøre noget for at forhindre lavaen i at ødelægge vejforbindelsen:

»Det behøver ikke at være sådan. Vi kan ikke stoppe naturen, men vi kan påvirke lavaens retning,« siger han.

Bygges med gammeldags beton

Broen skal primært bestå af beton, hvilket Rafnsson mener er et velegnet materiale til at beskytte konstruktionen mod lava:

»Når lavaen er frisk, er den omkring 1200 grader varm. Men den køler hurtigt ned og bevæger sig så langsommere,« siger han og tilføjer, at et eller to lag af beton burde være nok til at beskytte konstruktionen mod lavaen.

Magnús Rannver Rafnsson forestiller sig, at broen i sidste ende vil være omkring tre kilometer lang. Men i første omgang vil man bygge en kortere konstruktion for at blive klogere på, hvor lavaen bevæger sig hen, når den strømmer mod broen.

»Efter at lavaen har været over broen første gang, vil den ved næste strømning løbe til højre eller venstre. Så må man muligvis udvide broen i den retning, med en vis afstand til lavaen,« tilføjer han.

Det er usikkert, om broprojektet bliver realiseret, da projektet i første omgang er blevet afvist af myndighederne på grund af prisen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uden at kende højdeforskel mm er det selvfølgelig lidt svært at gennemskue, hvad der er nemmest, men alt andet lige må en tilstrækkelig dimensioneret tunnel være mindre risikabel end en bro i forhold til sammenstyrtning på grund af lavaens vægt.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke lave en mur af størknet lava, der styrer retningen af flowet? Man kan f.eks. pøse vand på den flydende lave, så den størkner og blokerer for flow i samme retning.

  • 2
  • 0

I princippet er det vel mest et spørgsmål om, hvor meget varme der afsættes i rørets vægge. Hvis det omgivende materiale, som lavaen flyder i, kan varmes op til lavaens temperatur uden at smelte, burde der kun afsættes størknet lava på indersiden af røret hvis det er meget langt eller hvis lavaen i forvejen er tæt på at størkne.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke lave en mur af størknet lava, der styrer retningen af flowet? Man kan f.eks. pøse vand på den flydende lave, så den størkner og blokerer for flow i samme retning.

Der skal enorme mængder vand til før det gøre nogen som helst forskel og det indebærer en ret stor risiko for skoldninger og giftige gasser for de involverede.

Derfor bliver det stort set kun forsøgt når man håber at redde vigtige kulturværdier og det er næsten altid forgæves.

Fysikken i at køle lava ned er faktisk ret interessant, et rigtigt godt eksempel på forskellen mellem varmestråling og varmeledning.

Lava har en forbavsende dårlig varmeledningsevne, og derfor kan man i bedste fald køle en kold skorpe frem ved at pøse vand på (= varmeledning).

Men fordi der er en masse gasbobler og andre hulrum i lavaen, sker der ret stor energitransport ved varmestråling, der som bekendt vokser med temperaturen i fjerde potens. Da den afkølede skal er mørk og absorberer varmestråling ret godt genopvarmes den hurtigt.

Det er sådan set præcis derfor lava kan flyde så langt bort fra vulkanen til at begynde med.

Der existerer en video et sted, hvor de laver et experiment med at sætte en blank metalflade over en lille lavastrøm, vist nok på Hawaii, og man kan tydeligt se hvordan det får den ellers "rugbrødsfarvede" overflade til at blive rødglødende.

  • 5
  • 0

Kunne der ikke også være behov for en særlig "infrastruktur" for hurtig evakuering af mennesker med mere fra områder udsatte for vulkanisme? Om det så er lavatuneller, særlige beskyttede veje eller baner, eller særlige transportmidler eller andet. Selvom indbyggerne i byerne ved foden af Vesuv ikke havde meget at redde sig med i år 79 kunne der vel være noget nu?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten