Ingeniør vandt i retten: Fyret for at bede om fædreorlov
Det var et brud på ligebehandlingsloven, da en arbejdsgiver fyrede en ingeniør, som bad om 14 dages fædreorlov.
Det mener Vestre Landsret, som netop har dømt en nordjysk arkitekt til at betale 322.000 kroner i erstatning til den pågældende ingeniør, der arbejdede på hans kontor. Det skriver Ritzau
Træt af din arbejdsgiver? Find en ny på Jobfinder.
Det virker næsten usandsynligt ubegavet, at en arbejdsgiver laver en sådan opsigelse, for den er helt klar til at blive tabt i retten.
-- Morten Thiessen, formand Ansattes Råd, IDA
I januar 2010 sagde ingeniøren til sin chef, at han gerne ville holde 14 dages orlov i forbindelse med, at hans kæreste skulle nedkomme.
Chefen råbte, at han da ikke kunne tillade sig at holde fri, når der var opgaver, der skulle løses, og han skrev på stedet en fyreseddel oven i købet med øjeblikkelig virkning.
Gennem IDA rejste ingeniøren herefter krav om løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for brud på ligebehandlingsloven.
Da sagen blev rejst, tilbød arkitekten ham genansættelse, hvis han opgav sagsanlægget, men det afviste medarbejderen. Sagen kom først for byretten og senere for Vestre Landsret, som begge gav ingeniøren medhold.
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, glæder sig over dommen, som han kalder ’helt forventelig’:
»Det virker næsten usandsynligt ubegavet, at en arbejdsgiver laver en sådan opsigelse, for den er helt klar til at blive tabt i retten. Der er jo årtiers præcedens for, at arbejdsgivere taber, når de fyrer folk i forbindelse med barsel,« siger AR-formanden til ing.dk
Læs også: Medarbejdere i balance er sundt for virksomheden
Han glæder sig over, at den pågældende ingeniør nu får oprejsning og kompensation, samtidig med at dommen sender et signal til andre arbejdsgivere:
»Jeg håber, de bliver opmærksomme på, at fyringer i forbindelse med barsel er en tabersag, og at de skal lade være med det. Det her er et af de områder, hvor vi går direkte i retten og statuerer et eksempel, for det er for frækt,« understreger han.
På trods af dommen frygter han dog, at sagen kan få andre ingeniører til at holde sig tilbage med at bede om orlov:
»Vi skal jo ikke glemme, at gutten her mistede sit job. Det er en mellemregning, man ikke kan tillade sig at overse,« siger han.
Morten Thiessen ærgrer sig over, at der tilsyneladende ikke er sket meget, siden han selv skulle være far for første gang i 1998 og spurgte sin chef, om han kunne tage en længere barsel end de 14 dages fædreorlov:
»Jeg fik det svar, at hvis jeg ville det, kunne jeg bare lade mine ting ligge på skrivebordet og ikke komme tilbage. Jeg valgte så at holde mig til de 14 dage,« fortæller Morten Thiessen og tilføjer, at den aktuelle sag er en hel del værre, fordi den pågældende ingeniører kun bad om 14 dages barsel.
Læs også: IDA: Skrottet fædrebarsel rammer både mænd og kvinder
AR-formanden erkender, at det kan være et stort problem for små virksomheder, når deres medarbejdere skal på barsel. Han vil derfor forsøge at overbevise politikerne om, at en barselsfond kan være med til at løse problemet:
»Vi forstår godt, at det kan være svært for små virksomheder at undvære en nøglemedarbejder, og at de er langt mere sårbare end store virksomheder. Vi vil derfor rejse problemet over for politikerne, indtil der kommer en løsning,« siger Morten Thiesssen.
