For nogen tid siden modtog jeg en mail fra en ingeniør, der havde skrevet en roman, hvor naturvidenskab, som han formulerede det, spiller en central rolle i handlingen. Han gav selv en kort sammenfatning på denne vis:
»Brændende vand er en science fiction i nær fremtid med klimafokus på en løbsk forurening af verdenshavene. Handlingen åbner også op for spørgsmålet, om højavanceret kunstig intelligens løber fra os eller kan redde os fra vores selvskabte globale katastrofe?«
Det lød egentligt spændende, syntes jeg, så jeg takkede ja til at læse og anmelde bogen.
Jeg begyndte, som de fleste læsere nok vil gøre, med bogens bagsidetekst, som gav en lidt længere beskrivelse:
»Truslen om et Stillehav i flammer, som kan brænde atmosfæren af, chokerer verden. Med frygten og menneskeligt mod som drivkraft lykkes det, via en dybt hemmelig og krypteret masterindgang til internettet, at samle al computerkraft på jorden i et fælles intelligent netværk for at finde en løsning - Global Mind er født. Den nye højintelligens selvudvikler, hægte mennesket af og genererer sin egen masterplan for livet på jorden i fremtiden. Men Global Mind har også utilsigtet skabt en højintelligent konkurrent i havet. Fra dette kaos af vand, ild og skyggemennesker spirer dog også synkroniserede poetiske glimt af livshåb.«
Det er et ganske passende resume, og synes man, det lyder spændende, er det en bog, man kan overveje at læse.
Jeg var dog allerede af denne tekst sporet ind på, at forfatteren måske ville alt for meget med sin bog. Den opfattelse fik jeg bekræftet under min læsning.
En selvskabt katastrofe i form af et enormt affaldskontinent i Stillehavet - hvis opståen vi ikke får nogen nærmere forklaring på - truer menneskeheden. Oveni truer måske eller måske ikke en megavulkan med at gå i udbrud. Nogle opfatter katastrofen som underholdning, andre vil prøve at løse den ved på manipulatorisk vis at tilrane sig kontrollen med hele verdens computerkraft. Det lykkedes, men skaber så et nyt problem, som er større end det oprindelige. Når det kan lade sig gøre, er det fordi, computernetværket får sin egen vilje og overtager styringen, som det skete for HAL i Rumrejsen 2001. På endnu mere manipulatorisk vis tilraner netværket sig menneskers hjerner. Global Mind vil have magten, for som det forklarer: Der er kun plads til en form for højintelligent liv på Jorden. Oveni dette uddeler bogen også små hib til politikere, techgiganter, katastrofeturister osv.
Første betingelse for at skulle synes om bogen, er, at man finder denne kombination interessant. Dernæst skal man være villig til at acceptere en hel masse former for science-fiction teknologi, som går langt udover, hvad der er muligt i dag og sandsynligvis vil være det til evig tid.
Hvis jeg ser på, hvad der ellers findes af litteratur eller film i den kategori, så er det nok tilfældet for en del mennesker, hvortil jeg dog ikke regner mig selv.
Jeg beundrer forfatterens evne til at tænke ud af den videnskabelige boks, men efter min mening er det lige vel overdrevet alt for mange steder.
For at blive rigtigt grebet af fortællingen, skal man nok på en eller anden måde komme tæt ind på livet af bogens hoved- og bipersoner. Her hjalp det ikke, at bogens to hovedpersoner - Elisa, som arbejder i en FN-organisation, og Geir som er journalist - blev aldrig rigtigt nærværende for mig.
På et tidspunkt under læsningen blev jeg nærmest ligeglad med deres skæbne, som vel ellers på en eller anden måde burde være det, som skulle drive mig fremad i læsningen. Men det kan være, det var fordi, at jeg slet ikke bestod den første betingelse. Det kan være, at mere hardcore sci-fi fans vil have en anden opfattelse.
Bogens forfatter er ingeniør og har tidligere skrevet flere artikler og skrifter om tekniske emner også for en del år tilbage i Ingeniøren - før min tid bør jeg må indskyde.
Den nye roman er skrevet under pseudonymet P. Luknams, som forfatteren må have taget efter den lille naturskønne halvø Luknam i Rudersdal kommune, der stikker ud i Furesøen.
Det er måske her, forfatteren har fundet inspiration til den poetiske afslutning, der, som bagsideteksten lover, ganske rigtigt indgyder et håb for livet på Jorden. Det var nok det sted, hvor jeg blev mest grebet af fortællingen.
P. Luknams, Brændende vand, Book on Demand, 230 sider, 150 kr.
