menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
By & Havn bør ikke springe over, hvor gærdet er lavest, når det skal undersøge, om Lynetteholm-projektet kan laves uden at sætte en prop i Øresund.
Sådan lyder advarslen fra Jacob Steen Møller, som er uddannet civilingeniør og tidligere har været rådgiver på Øresundsforbindelsen. Her arbejdede han på at opfylde kravet om en såkaldt nulløsning, hvor forbindelsen ikke måtte blokere for vandgennemstrømningen overhovedet.
En nulløsning var egentlig ikke en del af det oprindelige Lynetteholm-projekt, men nu har transportminister Trine Bramsen bedt By & Havn undersøge, om halvøen ligesom Øresundsforbindelsen kan anlægges uden at blokere for vandgennemstrømningen.
Undersøgelsen skal allerede være færdig til juni, og civilingeniør Jacob Steen Møller frygter, at den relativ korte tid vil føre til, at man ender med løse problemet med blokeringen på en dårlig måde.
»Der blev identificeret nogle områder, som man aldrig fik gravet ud, da man skulle kompensere for Øresundsbroens blokering. Der kunne man godt grave og dermed løse problemet formelt - men det er ikke en smart måde. Det er tåbeligt at grave noget væk, som man kan undgå at grave væk, hvis man i stedet kan lavet et bedre projekt,« siger han til Ingeniøren.
Den rigtige måde at løse problemet med blokeringen er ifølge Jacob Steen Møller at optimere projektet og undersøge, om man kan gentænke formen på Lynetteholm, så den blokerer mindre.
Ifølge beregninger fra DHI vil halvøen Lynetteholm blokere for 0,25 procent af vandtransporten og 0,23 procent af salttransporten. Over tid kan det være med til at ændre på saltbalancen i Østersøen, og både eksperter og de svenske myndigheder har derfor udtrykt bekymring for de langsigtede miljøkonsekvenser ved at bygge øen. Det er med den baggrund, at en nulløsning nu skal undersøges.
Der findes ikke noget kommissorium for de nye undersøgelser, og det er derfor uklart, hvilke løsninger By og Havn konkret skal se på. Den overordnede problemstilling er dog klar nok: Kan Lynetteholm laves på en måde, hvor gennemstrømningen ikke bliver blokeret?
Blokeringer kan i princippet udlignes ved at grave Øresund dybere, men det er ikke uden konsekvenser for miljøet.
»Kompensationsudgravninger er en nødløsning. Med Øresundsbroen opfattede man det som et problem at grave, fordi det spild, der kommer, skygger for solen og hæmmer væksten af f.eks. ålegræs. Derfor er det alt andet lige bedre at lave en så lille afgravning som muligt,« siger Jacob Steen Møller.
Med det oprindelige design på Øresundsforbindelsen ville broen blokere for 2,5 procent af vandgennemstrømningen. For at mindske de miljøkonsekvenser, der var forbundet med kompensationsopgravningerne, blev der gennemført en optimering. Det lykkedes at gentænke designet, så blokeringseffekten kom ned på 0,5 procent
De 0,5 procent blev reduceret til nul ved at grave ca. 1,2 millioner kubikmeter havbund op, som efterfølgende blev lagt ind i Peberholmen. Hele processen blev overvåget nøje, og der var stillet krav om, at der kun måtte spildes fem procent af det udgravede materiale.
Selve redesignet af broen gav ikke ændringer i det samlede budget, men ifølge Jacob Steen Møller var det til stor gavn for miljøet. Det er imidlertid værd at lægge mærke til, at Øresundsforbindelse både før og efter optimeringen blokerede for mere vand end Lynetteholm gør.
Kan man ikke argumentere for at blokeringen ved Lynetteholm er så lille, at der ikke er det samme behov for optimering som ved Storebæltsbroen?
»Det synes jeg ikke, men jeg frygter, at det vil man vælge at sige. Jeg mener, at man bør sørge for at lave en ordentlig optimering af projektet, for ellers ender man med at summen af problemer, der skal løses, bare vokser. Men det er min mening. Og man kan selvfølgelig mene noget andet,« svarer Jacob Steen Møller.
Den nye undersøgelse af blokeringseffekten kommer i kølvandet på en anden undersøgelse af anlægsprojektet. Oprindeligt var det nemlig planen, at store mængder slam skulle graves op for at stabilisere havbunden, hvor Lynetteholm skulle bygges. Slammet skulle efterfølgende deponeres i Køge Bugt, men efter massiv kritik besluttede Trine Bramsen at undersøge, om slammet kunne håndteres på en anden måde.
Udspillet er blevet, at slammet i princippet kan indbygges i selve øen, hvis der er opbakning til det i Folketinget. Det vil imidlertid udskyde Lynetteholm-projektet med omkring et år.
Om en løsning på blokerings-problemet vil medføre yderligere forsinkelser er endnu uklart. Men Jacob Steen Møller mener, at det vil være oplagt at lave en optimering af Lynetteholms design, når nu projektet sandsynligvis alligevel skal gentænkes for at løse slam-problemet.
