Ingeniør er patentkonge - og det nyeste lydpatent får han selv brug for

Igennem de 27 år, den nu pensio­nerede civilingeniør Flemming Bøgelund arbejde for IBM, førte hans idérigdom til talrige udtagne patenter – ved det 12. fik han endda ærestitlen ‘IBM Master Inventor’.

Siden han fratrådte i 2014 har ét af patenterne dog optaget en stadigt større del af hans tanker: Det 17. og sidste, som er en softwareløsning til at udglatte informationstæthed i lyd.
[box]

Blå bog Flemming Bøgelund

Civilingeniør, 69 år.

1972-1978 Uddannet ved Danmarks Ingeniørakademi og Aalborg Universitet.

1978-1987 Ingeniør og softwareudvikler, Nea Lindberg, Novo Nordisk og Søren T. Lyngsø.

1987-2014 It-arkitekt, IBM.
[/box]
»Jeg har nedsat hørelse – du kan godt kalde mig tunghør. Og det værste er slet ikke høretabet, det er skelnetabet. Høreapparaterne er blevet langt bedre til at filtrere lyde digitalt, men jeg mener, at jeg har opskriften på at gøre det bedre,« siger Flemming Bøgelund.

Opskriften ligger i United States Patent 9.293.150: Smoothening the information density of spoken words in an audio signal, som beskriver et digitalt filter, der trækker på et stort bibliotek med beskrivelse af samt­lige lyde i sproget.

Læs også: Hjernebølger skal styre høreapparatet

»Det handler om at gøre lange lyde kortere og korte lyde længere, samt gøre sjældne lyde længere og almin­delige lyde kortere. Det vil ikke lyde helt som den, der taler, men det vil være en modificeret udgave, som kan gengives af et almindeligt høre­apparat, og man vil bedre kunne forstå, hvad der bliver sagt, hvis man har skelnetab,« siger Flemming Bøgelund, der ikke skænkede tunghøre mennesker ret mange tanker, da han arbejdede med patentet.

»Jeg var helt ærligt mest moti­veret af berømmelse, hæder og status. Det handlede om at overvinde tekniske besværligheder, og jeg vågnede op om midt om natten og fik ideer,« fortæller Bøgelund, der i mange år var nordisk leder af patentprocessen i IBM. Han modtog ideer fra kolleger i koncernen verden over og vurderede, om der var opfindelseshøjde til et patent.
[box]

MERE LYD

Vi har været på rundtur i det danske lydmiljø og bringer historier og reportager i denne kommende tid om en vigtig og voksende industri i Danmark

• Martin laver soundtrack til stort zombiespil med vaskebalje og japanske Taiko-trommer

• Digital lyd har sejret: Den kringlede vej fra mono til 3D

[/box]
Patent nummer 17 er affødt af patent nummer 16, der som mange andre ting i Flemming Bøgelunds virke er inspireret af Claude Shannon, faderen til informationsalderen.

Patent nr. 16 udglatter informa­tionstætheden i trykt tekst og fjerner redundansen. Da Bøgelund publicerede det internt i IBM, fik han en henvendelse fra en ung, amerikansk kollega, Lav Varshney, som ville bruge samme metode til at udglatte tale.

Da de to søgte patent på metoden i 2013, var det helt urealistisk at indbygge tilstrækkelig regnekraft i et høreapparat til at bruge det digitale filter på tale i realtid. Men tiden er ikke løbet fra selve metoden, vurderer Varshney, som i dag er lektor på University of Illinois Urbana-Champaign, hvor han forsker i informationssystemer som involverer både mennesker og maskiner. Tvært­imod har tiden arbejdet for at gøre princippet realiserbart.

Stadig tro på ideen

»Jeg tror stadig, vores opfindelse kan være nyttig og finde anvendelse i praksis. Især nu, hvor vi har fået så mange deep learning-baserede teknikker til talebehandling, som kunne bruges til at implementere vores opfindelse. Neuralt netværksbaserede lighedsmålinger kunne i særde­leshed være stærke redskaber,« skriver Lav R. Varshney som svar på en e-mail. Han beder også om at hilse Flemming Bøgelund, som han ingen problemer har med at huske.

Læs også: Høreapparat får ekstra mikrofon i øret

»I mine velmagtsdage var jeg selskabets midtpunkt. Nu tier jeg stille for ikke at sige noget forkert, og jeg har nærmest angst for at tale i telefon,« siger Flemming Bøgelund, der ikke længere har et telefonnummer i sin e-mailsignatur.

Telefonkonferencerne på ­arbejdet var det første sted, hvor han ­oplevede at have problemer med hørelsen for 14-15 år siden. Han fratrådte IBM som 62-årig i 2014 og har siden været freelance-opfinder.

Derhjemme går fruen med en mikrofon om halsen, der sender lyd til Bøgelunds høreapparat – og gæster kan også kan udstyres med én. Høre­apparatet suppleres med mundaflæsning, så da alle bar ansigtsmasker, var det f.eks. sværere at gå på apoteket. Men trods teknologisk hjælp kniber det med at følge samtaler mellem flere personer.

»Jeg kan ikke længere følge med i snakken om middagsbordet, når børnebørnene leger på gulvet, og min familie presser på for, at jeg skal få et cochlear-implantat. Men jeg stritter imod, selvom jeg godt ved, det har hjulpet mange,« siger Flemming Bøgelund, der har to børn og fire børnebørn.

Sponseret indhold

Maj knækker koden: Hun gør bæredygtighed til forretning

Efteruddannelse

Med udgangen af måneden skal han beslutte, om han vil tage imod implantatet, som består af en ekstern enhed bag øret med mikrofon, taleprocessor, forstærker og signaloverførselsenhed samt en indopereret enhed, der stimulerer nerveenderne i sneglen, cochlea, i det indre øre, som sender signaler videre til hørebarken i hjernen.

Læs også: I B&O’s lyttestue kan man spille 3D-lyd med blot to højttalere

»Jeg har helt ondt i maven over det. Ikke kun fordi jeg risikerer at blive lam i ansigtet og få andre bivirkninger af operationen. Jeg er bekymret for, om jeg aldrig lærer at bruge implantatet ordentligt, og især er jeg bange for at miste den sidste fornøjelse ved at høre musik,« siger Flemming Bøgelund, som ikke længere kan nyde en koncertople­velse eller gå i teatret, men til gengæld er blevet storforbruger af Spotify.

Både han og Lav Varshney har deres navne på United States Patent 9.293.150 som ophavsmænd, men det er IBM, der ejer retten til at udnytte løsningen, og virksomheden er ikke vendt tilbage på en forespørgsel om planerne for Bøgelunds 17. og formentlig sidste patent.