Ingeniør bortvist efter 17 år: Ville ikke sælge medarbejderaktier for billigt

Fredag den 13. oktober 2017 var civilingeniør René Engel Kristiansen på vej hjem fra en forretningsrejse i Japan. Han sad i en taxi og ordnede nogle ting, da hans mailforbindelse pludselig røg. Fem minutter senere fik han et opkald fra sin daværende chef, som han ikke nåede at besvare.

Alligevel var han ikke i tvivl om, at mailnedbruddet og telefonopkaldet var et varsel om, at en fyreseddel var på vej. Det var det nu ikke. Det var meget værre. Det fandt han ud af, da han om søndagen mødtes med sin chef, som bortviste ham for illoyalitet efter 17 år hos NKT Photonics.

Med bortvisningen blev alle bånd øjeblikkeligt kappet til arbejdspladsen inklusive udbetaling af løn.

To et halvt år senere i marts 2020 blev René Engel Kristiansen tilkendt en erstatning på 1,2 millioner kroner i Landretten for uberettiget bortvisning, og IDA, der havde ført sag, fik tilkendt 237.000 kroner i sagsomkostninger.

Gik imod tvangsindløsning af aktier

Sagen begyndte i foråret 2016, hvor René Engel Kristiansen som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i NKT Holding blev klar over, at bestyrelsen ønskede at tvangsindløse alle medarbejderaktier i NKT Photonics til en kurs, der efter hans mening lå langt under den reelle salgspris. Derfor protesterede han. Alt i alt drejede tvangsindløsningen sig om 2 procent af aktierne i selskabet, hvoraf han selv ejede en lille andel på 0,3 promille.

Som bestyrelsesmedlem har man tavshedspligt, så først da beslutningen blev fremlagt på et aktionærmøde om sommeren, kunne han tage snakken med de 15 kolleger, der også havde medarbejderaktier:

»Der var meget lidt på spil økonomisk, så det var mere et principielt spørgsmål om, hvordan man behandler medarbejderne, der harmede og drev os. Vi havde knoklet i 15-16 år til en dårlig løn med et lønindeks på 93 procent og haft et lille håb om, at aktierne kunne blive til lidt penge. Da resultaterne og de store kunder så endelig meldte sig, blev vi presset ud til en betaling, vi ikke syntes, var fair.«

Blev forflyttet og degraderet

Ifølge Selskabsloven kan man ved tvangsindløsning kræve, at en skønsmand vurderer aktiernes værdi, og det bad René Engel Kristiansen og hans kolleger nu om. Retten udpegede et revisionshus som skønsmand til værdiansættelsen på baggrund af materiale, som NKT og medarbejderne mente, var relevant for værdiansættelsen.

René Engel Kristiansen mærkede hurtigt, at det ikke faldt i god jord hos virksomhedens ledelse.

»Det var en meget speciel periode, og ikke særligt fornøjeligt, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg følte mig tilsidesat, og blev mod mit ønske flyttet til en anden rolle og senere degraderet.«

Mens skønsmandssagen stod på, passede René Engel Kristiansen sit arbejde og deltog også i bestyrelsesmøderne. Her blev der heller ikke lagt fingre imellem:

»Til et møde, hvor jeg sad ved siden af vores bestyrelsesformand, henviste han til en lignende sag i Nilfisk, og sagde, at »hvis man som medarbejder lægger sag an mod NKT, er man ikke ansat ret meget længere.« Jeg var derfor forberedt på, at det kunne ende med en fyring. At det endte med en bortvisning, var et chok og noget af en mavepuster.«

Måtte tælle til ti

Udefra er det svært at forstå, hvordan man håndterer en sådan situation, men René Engel Kristiansen virker hverken vred, bitter eller triumferende for den sags skyld, men ganske nøgtern når han beretter om perioden:

»Dybest set synes jeg ikke, det var svært, for jeg er generelt god til at skille tingene ad. Jeg forstod, hvorfor det var, som det var. Det var en uenighed med bestyrelsesformanden, og jeg kunne godt leve med at være ugleset, fordi jeg vidste, hvad det bundede i.«

Han nikker dog ja til, at det ind imellem krævede, at han talte til ti, når han efter sin bortvisning var til møde hos skønsmanden:

»De to, der bortviste mig, kørte skønsmandssagen, men jeg formåede at tage det roligt, selvom de modvirkede sagen. Måske fordi jeg bare har lagt sandheden på bordet og stået fast på det, vi mente. Jeg kunne godt se dem i øjnene, men de kiggede ned i bordet. Jeg mener ikke, de har opført sig fair, men har hemmeligholdt centrale papirer.«

Opgav skønsmandssagen

Når René Engel Kristiansen kigger tilbage, var det allerværste ved bortvisningen, at han samme dag blev truet med et krav om erstatning, hvis han og de øvrige mindretalsaktionærer skulle vinde sagen:

»Fordi jeg havde fremlagt information, som viste, at værdiansættelsen skulle være større, og NKT dermed måske skulle udbetale lad os sige 10 millioner kroner mere, sagde de, at de ville kræve beløbet godtgjort hos mig personligt. Det var et forsøg på at få os til at droppe skønsmandssagen, men det er da slemt at blive truet med en potentiel økonomisk ruin. Heldigvis var juristene hos IDA hurtige til at forsikre mig om, at det var så langt ud i hampen, at det aldrig ville ske.«

Skønmandssagen kørte videre og sluttede i december 2017. Skønmandens konklusion var, at værdiansættelsen lå lidt højere end NKTs, men på grund af såkaldt minoritetsdiscount blev den sat yderligere ned.

»Den vej rundt tabte vi skønsmandssagen. Jeg ville gerne have fortsat og udfordret spørgsmålet om minoritetsdiscount, som minoritetsaktionærerne i Molslinjen f.eks. havde succes med. Det ønskede et flertal af de tilbageværende medarbejdere ikke efter at have oplevet min bortvisning. Det respekterede vi andre aktionærer naturligvis.«

Vandt bortvisningssagen

Til gengæld vandt han i december 2018 sagen om bortvisning ved byretten.

»Det var en stor fornøjelse at læse dommen. Jeg har hele tiden følt, at jeg har gjort det rigtige og blot fremlagt sandheden.«

Til hans ærgrelse valgte modparten at anke dommen til landsretten, som i marts 2020 stadfæstede byretsdommen:

»Det er en taktik, at man trækker det i langdrag, og jeg opfattede det ærlig talt som en form for chikane.«

»Tingene skal ud i det åbne«

Langt de fleste forsøger at holde lav profil, hvis de er blevet bortvist fra deres arbejdsplads eller har været part i en retssag, men det har René Engel Kristiansen ikke behov for:

»Generelt har jeg den holdning, at tingene skal ud i det åbne. Hvis man søger på nettet, vil man alligevel finde det et eller andet sted. Jeg er ikke ude på hævn over for NKT - specielt ikke over for NKT Photonics, som jeg har stor veneration for. Det er et fantastisk firma med et fantastisk produkt og gode kolleger,« siger han og tilføjer:

»Men jeg synes ikke, at NKT som moderselskab har opført sig ordentligt. NKT koncernen har været hele mit arbejdsliv, og derfor følte jeg, at jeg havde en vis stemme, og det var måske derfor, jeg havde svært ved at acceptere, at vi ikke blev behandlet fair.«

Et halvt år efter bortvisningen fik René Engel Kristiansen job i en amerikansk virksomhed, en stilling, der ligner den, han forlod hos NKT Photonics.

Vi har bedt NKT om en kommentar til bortvisningssagen, men Helle Gudiksen, Head of Group Communications and Marketing, oplyser, at virksomheden ikke kommenterer på personalesager, og derfor heller på sagen om René Engel Kristiansen.