Ingen smugkig i indbakken

Arbejdsgivere har ikke ret til at kigge de ansatte efter i den elektroniske indbakke, med mindre der udtrykkeligt er indgået aftale herom. Det fastslår Datatilsynet efter en række afgørelser på området.

En arbejdsgiver må heller ikke gøre sig bekendt med medarbejderens færden på Internet, hvis det har karakter af indsamling af personrelaterede oplysninger, fremgår det af afgørelsen.