Ingen plan B for bjærgningen af Helge Ingstad: »Plan A er nødt til at fungere«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingen plan B for bjærgningen af Helge Ingstad: »Plan A er nødt til at fungere«

Det, som bjærgningsmandskabet frygter mest ved hævningen af Helge Ingstad, er det notorisk ustabile vejr. Illustration: Det norske forsvar

KNM Helge Ingstad – som har ligget på bunden af Hjeltefjorden i Hordaland i Norge siden 8. november, hvor den kolliderede med tankskibet Sola TS – skal hæves, lige så snart vejret holder sig stabilt godt i fem-seks dage.

Med godt menes vindhastigheder på under 10 meter i sekundet og bølger på under 0,5 meter.

PLUS: Kæderne er fæstnet: Sådan vil nordmænd bjærge forlist fregat

Projektleder for bjærgningsoperationen Anders Penna fra Boa Management bekræfter, at der ikke findes en alternativ plan for hævningen.

»Vi har lavet én plan, og den kan vi ikke vige fra. Plan A er nødt til at fungere,« siger han.

Flade områder på havbunden

Hvis noget skulle gå galt under hævningen, er det eneste planlagte alternativ at sænke Helge Ingstad igen.

Bjærgningsmandskabet har identificeret tre flade områder på havbunden, hvor de mener, at fregatten vil ligge sikkert i tilfælde af en eventuel sænkning.

»Vi arbejder nu på at afdække alle muligheder i forhold til at blive helt sikre på, at fregatten vil ligge sikkert på disse tre steder,« siger Anders Penna.

Læs også: Norsk havarikommission finder svaghed – kan findes i alle norske fregatter

Han forklarer, at selve løftet vil foregå stort set lige oven over disse tre områder, således at vejen ned til et sikkert sted på havbunden bliver så kort som muligt.

Et af de tre områder er der, hvor fregatten ligger i dag. De to andre ligger i en lige linje fra det havaredede skib og ude på dybere vand i fjorden.

Hvad kan gå galt?

Der er mange ting, der potentielt kan gå galt, når til sammen 150 personer og omkring 40 forskellige aktører skal sætte gang i den eneste hævning af sin art i norsk historie.

Anders Penna mener, at løfteudstyret er af så høj kvalitet, at det er utænkeligt, at noget skulle gå galt på den front.

»Det, vi er mest bekymrede for, er det notorisk ustabile vejr. Vi kan risikere vejrforhold, som pludselig skifter midt under operationen. Hvis det sker, kan vi blive nødt til at forlade fregatten for så at genoptage hævningen senere,« siger han.

Læs også: Fregatten sank med en række af verdens mest avancerede maritime våben om bord

Dette kan ske på to måder. Hvis der ikke opstår en akut nødsituation, vil bjærgningsmandskabet gennemføre en kontrolleret sænkning og afkobling af udstyr. Det vil kort sagt indebære at reversere hæveoperationen – samtlige 32 sjækler kobles fra og kæderne hænges op og sikres.

»Det kan tænkes, at det vil tage noget længere tid at sænke skibet end at hæve det. Vi er netop nu i gang med at beregne nøjagtigt, hvor lang tid det vil tage at sænke skibet i forskellige stadier af hævningsarbejdet,« fortæller bjærgningschefen.

»En spaghettiknude af dimensioner«

I tilfælde af en akut nødsituation vil fregatten stadig blive sænket ned på bunden under kontrollerede forhold, men så vil hele løfteriggen og alt, der følger med af wirer osv., blive hægtet af krogene.

Løftekæderne vejer 270 kilo per meter, og sjæklerne vejer 285 kilo hver.

Til sammen vejer løftekæder og -rig næsten 270 ton.

»Det bliver en spaghettiknude af dimensioner,« siger Anders Penna.

Læs også: Norsk forsvar: Det vil tage tre uger at bjærge fregatten

Sådan hæves Helge Ingstad

Skroget vil blive løftet forsigtigt, mens vand drænes og pumpes ud. Det er vigtigt at få det ud, så vægten af vandet ikke tynger løftet unødvendigt.

Når fregatten er løftet op til cirka 8 meter dybgang, sænkes en BOA-pram nedenunder. På forhånd er prammen blevet rigget til med krybber og sikring, således at skroget ligger stabilt.

Prammen hæves, og fregatten bliver liggende, som om den var i tørdok. Så snart fregatten er tør, begynder arbejdet med præservering. Sikring af materiel er tidskritisk, når udstyret kommer i kontakt med luft, og starter, så snart fregatten er på prammen.

Skroget sikres forsvarligt, før det slæbes til Haakonsvern. Med undtagelse af missilfjernelsen sker desarmering hovedsageligt, når fartøjet er sikkert fremme på marinebasen i Haakonsvern.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan vel ikke kalde en placering på havets bund en plan b for en måde at bjærge skibet på.

Dermed er det vel korrekt at der ikke er en plan b for bjærgningen som der står i overskriften.

  • 4
  • 0