Ingen løsning på tunnelgåde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingen løsning på tunnelgåde

Det er stadig en gåde for arkæologistuderende Lene Brysting, der er ansat på Københavns Bymuseum, hvad det københavnske tunnelsystem er blevet brugt til. Tunnelerne er fra midten af 1800-tallet og har løbet under et jernstøberi, et bryggeri og langs et vandværk. Lene Brysting har arbejdet med fundet de seneste måneder og formoder, at der er tale om en form for vandreservoir, men opfordrer Ingeniørens læsere til at komme med forslag.

Siden Ingeniøren i juni omtalte tunnelsystemet på Ingeniøren|net er der kommet flere forslag fra læserne. Det er bl.a. blevet foreslået, at tunnelerne er blevet brugt til opbevaring af is fra den nærliggende Sct. Jørgens Sø. Men på grund af stivere til loftet er det usandsynligt, siger Lene Brysting, der mener, at stiverne medfører, at passagen i gangene på nogle steder kun er omkring 50 cm bred.

»Gangene er forholdsvis svært tilgængelige, og isblokke vil have svært ved at passere. Ydermere risikerer man, at gangene falder sammen, hvis afstiverne til loftet bliver væltet,« fortæller hun.

Det samme problem vil opstå ved opbevaring af andet gods, især fordi nogle af gangene er blokeret af plankevægge. Der er heller ikke fundet bundfald eller nogen form for installationer i tunnelerne. Derfor arbejder Lene Brysting med teorien om, at tunnelerne har indeholdt vand.

Lagring med is
I slutningen af 1800-tallet dannede området grund for jernstøberiet og maskinfabrikken Svanholm, som kan have brugt vandet til afkøling eller måske til en damppumpe. Det fremgår således af grundplanerne, at tunnellerne har løbet under støberiets bygninger. Tilløbet til Søerne, Rosenåen, blev dækket til i 1860'erne, så jernstøberiet måske har fået brug for at kunne opbevare vand.

Ved siden af jernstøberiet lå et bryggeri, der også hed Svanholm, og det har i hvert fald benyttet andre underjordiske kældre til lagring med is. Bryggeriet kan have anvendt tunnelerne til opbevaring af vand til brygning af øl. Imidlertid har arkivar Ulla Nymand fra Carlsberg ikke fundet lignende konstruktioner i arkiverne. Ulla Nymand vil ikke afvise, at tunnelerne har sammenhæng med bryggeriet, men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på det.

De to centrale tunneler er 30 til 40 meter lange, og sidegangene er fem-seks meter lange. Tunnellerne løber i to niveauer. Det nederste system har kunnet indeholde omkring 740 kubikmeter vand og det øverste omkring 200 kubikmeter. Da Ingeniøren i juni omtalte systemet, blev det sammenlignet med et fiskeskelet med en lang rygsøjle og ribben ud fra siderne. Tunnelerne er 2,2 meter høje og 2,5 meter brede, og afstivet med træ. Ud fra årringene i træet kan man se, at det er fældet i 1857. Ældre er tunnelerne i hvert fald ikke.

Men muligvis er de yngre. I 1869 blev et vandværk etableret på stedet, og måske har tunnelerne været brugt til at rense vandet i det moræneler, der omgiver dem. Leret kan desuden havde været hele formålet med tunnelsystemet. Altså, at de mineagtige gange er blevet gravet ud for at få fat i leret og derefter blot efterladt, som de var.

»Jeg synes dog, at det er en temmelig besværlig måde at fremskaffe ler,« siger Lene Brysting.

Det er anden gang, tunnelerne bliver fundet. Første gang var i 1958, men der er ikke fundet notater fra den første udgravning, og nu er fundet så udvidet med det underliggende system.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først