Ingen har ansvaret for udsivning fra giftige lossepladser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ingen har ansvaret for udsivning fra giftige lossepladser

Kommunen har ansvaret for tilsyn med vandløbet, og regionen har ansvaret for den gamle losseplads. Men ingen har ansvaret for at gøre noget ved problemet, hvis der siver giftstoffer ud i vandløbet fra lossepladsen.

Det er med andre ord lidt af et herreløst problem, Ingeniøren i fredags satte fokus på med en undersøgelse fra DTU. På baggrund af en undersøgelse af udsivning fra Risby Losseplads har forskere på DTU Miljø påvist en for fisk og vandmiljø giftig forurening til den nærtliggende Risby Å.

»Det er ren hat og briller,« siger professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh, der kalder ansvarsfordelingen for 'en abeleg'.

Læs også: Hjælp ing.dk med at finde Danmarks farligste lossepladser

»Der er ingen, der vil tage ansvaret, for de vil ikke have de omkostninger, der er ved det,« tilføjer han.

Regionerne, som har ansvaret for jordforureninger, har kun ansvar for to ting i forhold til jordforurening: Kortlægning og en indsats, når forureningen udgør en direkte fare for den humane sundhed eller for grundvand, der skal udnyttes til drikkevand.

»Så hvorfor skulle regionerne tage vare på vandmiljøet? Det har jeg svært ved at se,« siger professoren, der heller ikke mener, at regionerne har hjemmel til at tage sig af eventuel udsivning fra lossepladser til vandløb og søer.

Hul i loven

Civilingeniør Jørn K. Pedersen fra jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark medgiver, at der er et hul i loven, når der står i Vandrammedirektivet, at vi skal tage os af både grundvand og overfladevand, og når ingen myndighed så reelt har ansvaret.

»Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at der mangler noget, men der har været en modvilje til at skrive det ind i den danske lovgivning, fordi det koster penge,« vurderer han.

Det samme gælder det grundvand, der ligger uden for regionens indsatsområder. Ifølge Jordforureningsloven skal regionen kun undersøge jordforureninger, der truer grundvandet, så der er en geografiske afgrænsning af indsatsen over for jordforurening.

»Det vil sige, at det er under halvdelen af Danmarks areal, der er under vores indsatsområde. Så halvdelen er ikke med i vores indsats, herunder områder med en del lossepladser,« fortæller Jørn K. Pedersen.

Lige nu er der et arbejde i gang i Miljøministeriet for at se, om Jordforureningsloven kan ændres, så den omfatter overfladevand - søer, vandløb osv. I så fald vil regionerne stå over for et stort udrednings- og oprydningsarbejde.

»Hvis vi skal tage den opgave på os, er det klart, at det bliver dyrere, og det vil tage endnu længere tid, før vi er i mål,« siger Jørn K. Pedersen.

Hård prioritering

Regionerne er i gang med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark på baggrund af data fra de tidligere amter.

Grundene inddeles i to kategorier, V1 og V2:

V1 er en historisk kortlægning af en grund, hvor man har kendskab til, at der har været aktiviteter, der giver anledning til forurening. Hvis en konkret undersøgelse af grunden viser, at den er forurenet, rykker den op i kategori V2.

En losseplads er automatisk en V2-grund uden yderligere undersøgelser, hvis man har oplysninger om, at der er kørt dagrenovation og industriaffald derud. For så ved man godt, at den er forurenet.

Regionerne har cirka 300 millioner kroner om året til jordforureningsområdet.

For eksempel har Region Syddanmark i 2012 budgetteret med godt 48 millioner kroner til opgaven med at kortlægge, undersøge og oprense jordforurening. Det rækker til 15 undersøgelser og to oprensninger. Derfor er arbejdet omkring lossepladserne prioriteret højt.

»Hvis lossepladserne ligger i et område, hvor de udgør en risiko i forhold til grundvand, eller der er bygget boliger eller institutioner oven på, går vi ind og laver yderligere undersøgelser for at forhindre, at der siver gas ind i husene, eller skifter det øverste lag jord ud. Ellers gør vi kun noget ved forureningerne, hvis det besluttes politisk,« fortæller Jørn K. Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det kun af økonomiske årsager at vi benytter lossepladser?
Jeg har selv besøgt en, og det affald der bliver smidt der kunne ofte lige så godt være blev brændt af på et varmeværk. På faxe losseplads er der både plastikstole og lædersofaer etc.
Hvis det kræver mere, burde man så ikke bare kræve det kommer på kommunekemi?

  • 0
  • 0

Borgerne har jo betalt for at få fjernet affaldet. Man da kunne forvente, at det er fjernet på betryggende vis.
Det lyder lidt som Kommunekemi. Det bliver fjernet for pæne gebyrer - og oplagret. Man har tilsyneladende ikke tænkt sig at neutralisere, recycle det.

Spørgsmål: Når alle husgrunde er potentielt forurenede kan man da gå ud fra, at det ikke betyder noget alligevel. Med henvisning til ovenstående?

  • 0
  • 0

Er det kun af økonomiske årsager at vi benytter lossepladser?
Jeg har selv besøgt en, og det affald der bliver smidt der kunne ofte lige så godt være blev brændt af på et varmeværk. På faxe losseplads er der både plastikstole og lædersofaer etc.
Hvis det kræver mere, burde man så ikke bare kræve det kommer på kommunekemi?

Det kunne godt lyde som om du forveksler en lossepladsen med et sæsonlager for brændbart affald eller neddelingsanlæg?

  • 0
  • 0

Der findes vel ikke fungerende lossepladser som dem i 60erne og 70erne længere i DK, men dengang var der også mange, og de var herlige legepladser for os nysgerrige drenge som ikke var indespærrede på institutioner og lign. fandenskab.

  • 0
  • 0

Det bliver det samme som Cheminova- eller Promssagen, blot andre dimensioner.

Det bliver ikke, det er.....

På Møn, hvor jeg bor, har jeg hørt de gamle historier om at Proms kemiske læssede store mængder affald af på lossepladser og i mergelgrave i ly af natten.... -det var det billigste og man var vel bare ikke klogere dengang... Så spændende hvad der fremover dukker op....
Og mon ikke det har foregået over hele landet, at virksomheder har afhændet deres besværlige affald på de lokale lossepladser ?

  • 0
  • 0

[quote]Det bliver det samme som Cheminova- eller Promssagen, blot andre dimensioner.

Det bliver ikke, det er.....

På Møn, hvor jeg bor, har jeg hørt de gamle historier om at Proms kemiske læssede store mængder affald af på lossepladser og i mergelgrave i ly af natten.... -det var det billigste og man var vel bare ikke klogere dengang... Så spændende hvad der fremover dukker op....
Og mon ikke det har foregået over hele landet, at virksomheder har afhændet deres besværlige affald på de lokale lossepladser ?[/quote]

Tjaeh, så er det jo at myndighederne skal have oplysningerne mens at vi fra de generationer er i live..

  • 0
  • 0

Det er korrekt som der beskrives i artiklen af der ikke er nogen der kan stilles til ansvar -dermed er det ikke sagt at der ikke skal gøres noget.

De deponeringsanlæg der er i drift i dag er højteknologiske miljøanlæg og der bruges mange penge på at analysere og monitering og der sættes penge af til dette løbende qua taksten. Det er i dag forholdsvist dyrt at deponere affald derfor er der ide i at genanvende eller forbrænde affaldet og der er ingen der deponerer affald der ikke Deponeringsegnet - problemet kan være at ting er sammensat og derfor svære at skille ad derfor kan der være andet i

  • 0
  • 0

De lossepladser der refereres til på listen er de såkaldte ukontrollerede lossepladser (navnet siger det hele) og der er meget stor forskel på disse og de senere kontrollerede lossepladser dog kan der godt være problemer med lokaliseringen af mange af de gamle og ikke kun ift overfladevand men også grundvand

Hvor buddet på 500 baseres på kan jeg ikke lige vurdere men jeg tror ikke det er et kæmpe problem dette her - der er større miljøproblemer i DK - men lad os få styr på fakta inden man råber vagt i gevær baseret på en enkelt undersøgelse...

  • 0
  • 0

Hver kommune herunder dengang sogne (+/- 1300) med respekt for sig selv havde en losseplads, og er man rigtigt uheldig havde få af disse nogen meget giftige lokal firmaer som f.eks. Proms og en af de på den meget "populære" imprægneringsfabrikker (alt træ/tømmer dengang skulle absolut være "grønt"). Hvis jeg var I tvivl ville jeg tage en snak med en af de gamle beboere i området med en anelse overblik, og få en snak med vedkommende!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten